Mens Fogh fløj til Nato, loggede Lars Løkke ind på Twitter, Facebook og Flickr. Inspirationen kommer fra Barack Obama. Visionen er en ny åbenhed og digital dialog aldrig før set i statsministeriet. Problemet er blot, at han har valgt en form uden indhold, der hverken er personlig eller politisk nok. Tilbage står nogle ligegyldige twitterier, som hverken fastholder eller flytter stemmer.
” byder de nye ministre på et lille glas i Statsministeriet” Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen, Twitter d. 7. april kl. 8:36
Jeg har overvåget den digitale Lars Løkke, siden han blev statsminister, og dermed siden han sprang ud som internet-novice. Mit første indtryk af hans nye hjemmeside var ”wauw”. Af to grunde: Hans forrige hjemmeside var pinligt ringe, og derfor er transformationen slående. Og så er det imponerende, at den nye side var oppe at køre allerede minutter efter, at han blev udnævnt til statsminister. Det er måske et banalt parameter, men så hurtigt plejer den slags ikke at gå. Ved valget i 2007 gik der en halv dag, før Venstre fik gang i deres kampagnesite, og endnu længere inden Anders Fogh fik lagt noget ud på sin blog.
Ved nærmere eftersyn er Løkkes hjemmeside dog lidt trist. Det centrale element er hans Twitter-opdateringer, som hverken emmer af politik eller personlighed. Hjemmesiden giver heller ikke mulighed for at lære Lars Løkkes eller hans politiske projekt bedre at kende (det er ikke nok blot at linke til venstre.dk øverst på hjemmesiden). Dermed forspilder han en oplagt chance for at kommunikere fuldstændig ufiltreret til vælgerne. Tilbage er form uden indhold, der hverken er personlig eller politisk nok.
Den kommunikerende type
Dagen efter Lars Løkke blev statsminister, ringede jeg til Statsministeriets fungerende pressechef (søg jobbet her) Søs Marie Serup, som forklarede, at statsministerens digitale indsats har to primære formål: Det første er at skabe åbenhed om, hvad Lars Løkke går og laver som statsminister. Det andet er at interagere med vælgerne.
Serup sagde, at det digitale ”ligger lige til Lars Løkkes højreben. Han er en meget kommunikerende type. Sidst han kom hjem fra ferie, havde han optaget en lille film på sin mobil, som han sendte rundt”.
Berlingske beskriver i et portræt Lars Løkke som en indenrigs- og sundhedsminister, der blev kendt for at læse og huske de mange borgerhenvendelser, han modtog. Så noget kunne tyde på, at han går til det digitale med en oprigtig intention om at styrke den direkte kommunikation med vælgerne. Derfor kan det undre, at Løkke ikke allerede som indenrigsminister betjente sig af internettet for at skabe øget åbenhed og dialog. Den manglende troværdighed, der kan ligge i det, er dog næppe noget, der bekymrer den brede befolkning. Men tankevækkende det er det.
Løkke skal boltre sig i ideer
Det er tanken, at Lars Løkkes dialog med vælgerne skal række ud over Facebook, men hvornår det sker, vil Søs Marie Serup ikke løfte sløret for. Hun afslører dog, at formen formodentlig bliver en idéstorm. Her kan alle komme med forslag, og man kan give hinandens forslag point, så de mest populære forslag kommer øverst på listen. Afsenderen, i dette tilfælde Lars Løkke, forpligter sig så til at forholde sig til de mest populære forslag. Computerfirmaet Dell har en meget velfungerende idéstorm. USA's præsident Barack Obama forsøgte sig i overgangsperioden med en åben idéstorm. Her endte det mest populære forslag med at være legalisering af hash. Et forslag, som den tidligere hashryger Barack Obama undlod at efterkomme. Han har dog valgt at tage denne form for borgerdialog med sig i Det Hvide Hus. Som man spørger, får man svar
Kommentarerne og vennerne er væltet ind på Facebook. I fredags bad Lars Løkke så om input til sin første store statsministertale i tirsdags. Det er en nonchalant måde at indlede dialogen på. Lidt personlig, jovial info og så et løst formuleret spørgsmål. Det er de små skridts politik. Kommer der et par input, er det fint; kommer der mange input, ligner det en endnu større succes, synes at være rationalet bag. 211 kommentarer er et temmelig stort input på så kort tid. Det er godt gået af en mand, der på det tidspunkt kun har været på Facebook i fem dage.
Lars Løkke formår at give et indtryk af, at han har set kommentarerne. Ønsker han at arbejde med denne form fremover, ville det være fordelagtigt at bruge mere krudt på opsamlingen: Var der nogle mennesker eller idéer, han blev særligt inspireret af? Hvordan vil han bruge folks forslag i sit arbejde som statsminister?
Muligheden for, at danskerne kan give deres besyv med direkte til statsministeren via internettet, stiller nogle krav til, hvordan man organiserer den store mængde information. Hvis Lars Løkke vil have mere kvalificerede kommentarer, ville det være bedre med en mere formaliseret dialog mellem ham og danskerne. Her er idéstormen et bedre værktøj end Facebook, som gør sig bedst til relativt korte beskeder. Det ser dog ikke ud til at bekymre ”vennerne”, for lykønskningerne og de gode råd bliver ved med at strømme ind på Løkkes Facebook-profil.
Kommunikation avler kommunikation
Mange mennesker er efterhånden klar over, at politikere har folk til at skrive taler og debatindlæg til aviserne for dem og til at preppe dem før tv-interviews. På nettet er der et andet krav om oprigtighed – fordi det her er nemmere at gennemskue, hvornår det er politikeren selv, der kommunikerer. Her gik det galt i Lars Løkkes første dage som statsminister, idet ”han” skrev på Twitter: ”Pakker sine ting i Finansministeriet”. Opmærksomme Twitter-brugere bemærkede, at havde han selv formuleret ordlyden, ville han have haft styr på sine possessive pronominer og skrive ”mine ting”.
På trods af fodfejlene er der ingen tvivl om at Lars Løkke, hvis han vil, kan sætte nye standarder indenfor den digitale politiske kommunikation herhjemme. Udgangspunktet for det er at være ærlig om, hvilke digitale aktiviteter han selv udfører, og hvilke han har andre til at tage sig af. Så ved borgerne, hvordan og hvornår de kan forvente at få svar, hvad enten det er på Lars Løkkes egen hjemmeside, på Twitter eller på Facebook. På Twitter har man løst dette problem ved, at Søs Marie Serup skriver sine initialer – SMS – ved de opdateringer, hun foretager for Lars Løkke. Det har dog ført til en del forvirring om, hvorvidt Løkke opdaterer pr. sms eller pr. statsministeriets mediebevidste spindoktor.
Kan Løkke holde gryden i kog?
Lars Løkke er altså kommet rimelig godt fra start på nettet. Men allerede her i hans anden uge ser det ud til, han er faldet lidt af på den. Han har næsten opgivet at twitte. På dagen for hans første store tale, tirsdag efter påske, var der kun et tweet fra kl. 7.42 om morgenen: ”Er til ministermøde”. Målestokken kan naturligvis ikke være Barack Obama, for han er i en klasse for sig, når det gælder kommunikation og folkelig appel. Men hvis Lars Løkke mener åbenheden og dialogen alvorligt, kræver det åbenlyst ressourcemæssig prioritering. Det er urealistisk, at statsministeren selv læser de 200 kommentarer, som hver af hans Facebook-opdateringer generer. Eller at pressechefen skal twitte med jævne mellemrum, samtidig med at hun betjener det samlede pressekorps.
Løkke kunne dog lade sig inspirere af Barack Obama ved at blive den første danske statsminister, der ansætter en digital chef. En, der på lige fod med pressechefen og PØ-chefen er med, når der skal træffes vigtige strategiske valg, og som kan udvikle Lars Løkkes direkte dialog med vælgerne på nettet.
Digital politisk kommunikation er noget relativt nyt i Danmark, og der findes endnu ingen færdige formler for disciplinen. Derfor er det vigtigste, at man tør teste nogle forskellige formater, og det vil Lars Løkke forhåbentligt gøre. Hvis der så samtidig også blev kommunikeret i indhold og ikke bare form, ville det mere interessant for alle parter.
Lars Løkkes netarbejde efter den gamle skala…
Hensigt: 9. Der er sat et klart mål om, at den direkte kommunikation med vælgerne på nettet skal bidrage med åbenhed og dialog. Lars Løkke har dog ikke offentliggjort denne hensigt på sin hjemmeside eller i pressen, hvilket i sig selv ville signalere åbenhed.
Åbenhed: 7. Der er en vis åbenhed i forhold til, hvad han laver med tweets som ”kører nu til dronningen” og ”spiser frokost”. Men indtil videre er det en meget selektiv åbenhed. For hvad foregår der resten af dagen?
Dialog: 7. Lars Løkke har endnu ikke svaret på folks kommentarer på hjemmesiden og på Twitter, ligesom det er uklart, i hvilken grad dialogen på Facebook reelt er tovejs.
Valg af kanaler: 9. Det er fornuftigt at være dér, hvor danskerne er, og indtil videre er 1,8 mio. danskere på Facebook. Twitter er mindre befolket og lader heller ikke til at være dér, Lars Løkke bruger sine ressourcer. Ikke desto mindre er det herfra, indholdet feedes ind på hjemmesiden, så lidt opmærksomhed skal det have.
Intentioner: 9. Det er nok lidt rundbordspædagogisk at give karakterer for at have de rette intentioner. Men det er da rart med en statsminister, der har en ambition om at skabe mere åbenhed og dialog. Så meget desto mere nedtur, hvis det viser sig bare at være et mediestunt.
Brugervenlighed: 11. Det bliver dagens højeste karakter. Der kommunikeres på folkets præmisser, nemlig på de platforme, hvor de i forvejen er. Og det er supernemt at bruge Facebook.
Design: 9. Hjemmesiden har et lækkert design, der dog lader rum til forbedringer (f.eks. fylder ordet ”Statusopdatering” uforholdsmæssigt meget på siden).
Indhold: 03. Det er umuligt at lære noget om Lars Løkkes politik på nettet. Og hvem gider i længden kommunikation for kommunikationens skyld?