Statslig kunst har fået farve i kinderne
S.mart M.unter K.unstkampagne børster støvet af SMK

Statens Museum for Kunst tager de sociale medier i brug for at få flere besøgende. I dagblade og busser har de forsøgt at vække nysgerrighed og nettrafik med en kryptisk annonce, som opfordrer folk til selv at definere, hvad de forbinder med initialerne SMK. Og indsatsen er blevet et stort hit på Facebook, hvor tusindvis af brugere har givet deres bud på indholdet bag initialerne SMK.
I februar 2013 indrykkede Statens Museum for Kunst en iøjefaldende annonce i den særdeles befærdede HT-bus 5A, samt i Politiken, Weekendavisen og flere andre dagblade.  At Statens Museum for Kunst var afsenderen, fremgik kun helt diskret i form af initialerne SMK – suppleret med en lille bitte kongekrone, som hører til museets logo. Annoncen var i det hele taget snarere indrettet efter at skulle rejse spørgsmål end for at informere. Annoncens fulde tekst var: ”SMK – Slut Med Kammertonen? – Hvad er SMK for dig? Gi’ dit svar på smk.dk”.
 
Statens Museum for Kunst opfordrer folk til at besøge deres hjemmeside og Facebook ved at pirre deres nysgerrighed. De indrykkede ovenstående kryptiske annonce i flere landsdækkende dagblade og i HT-bussen 5A
 
Selvironi og diskrete hentydninger vækker nysgerrigheden
Annoncen er primært udformet som en appetitvækker, hvis formål modtagerne selv må undersøge aktivt på nettet. Men at den er trykt i avisen og eksponeret i bussen, giver langt bredere eksponering af kampagnen, end en rent netbaseret kampagne på SMK’s eget netsted ville gøre.
Annoncens umiddelbare appel ligger i den pågående røde farve, placeringen på en hel højreside i aviserne – og i det gådefulde spørgsmål. Nogle modtagere aner måske hurtigt, at de tre indrammede ords begyndelsesbogstaver er hentet i museets navn og brand, SMK, men de fleste vil nok skulle grunde lidt over det, før de drager forbindelsen. 
Samtidig antydes et oplæg til skælmsk selvransagelse: ”Kammertonen” associerer velsagtens til talemåden ”Må vi så liiige få kammertonen?”, som anvendes, når nogen skejer ud og bliver kaldt til orden i sociale sammenhænge. Den, der ”holder kammertonen”, repræsenterer ”den gode smag”, anstændigheden, finkulturen og borgerskabets normer. Hvis det på Statens Museum for Kunst nu skal være slut med kammertonen, er det jo en indrømmelse af, at museet hidtil har repræsenteret en form for kammertone – været finkulturens og kedelighedens katedral, snarere end folkelighedens tivoli.
 
Støvede, gamle malerier, larmende skoleklasser på pligtbesøg og kustoder, der tysser. Statens Museum for Kunst gør nu en stor indsats for at koble denne fordom med lettilgængelig og sjov aktivitet på de sociale medier, hvilket med lidt held lader information om aktuelle udstillinger slippe ind ad bagdøren
 
Brugeraktivitet skal børste støvet af
I sig selv er reklamen – også for modtagere, der ikke undersøger budskabet nærmere efter at have set annoncen – et indlæg i den debat, der foregår i det offentlige rum om traditionsrige kulturinstitutioners modernisering og øgede orientering imod en bredere appel. Dette kommer også til udtryk i den talesproglige imperativ ”Gi’”, i stedet for det retstavningsmæssigt korrekte ”Giv”.
Den nederste del af annoncen inviterer læseren til at gøre sig selv til deltager i denne debat om, hvad kunsten og kulturen skal være for befolkningen. Der opfordres altså til en deltagelse, der går langt ud over den Nina Simon-inspirerede (bl.a. forfatter til The Participatory Museum) involvering af museumsgæsterne som deltagere i en eller anden digital eller kreativ aktivitet inde i udstillingen.  
I SMK’s tiltag inviteres hele offentligheden til at diskutere og bidrage til en fornyelsesproces af det støvede image, som museet formentlig (berettiget eller uberettiget) tilskrives i brede kredse. De læsere, der tager imod invitationen og griber telefonen, tabletten eller den bærbare, vil på SMK’s netforside møde samme spørgsmål som på avissiden:
 
Kernen i Statens Museum for Kunsts indsats på nettet er at opfordre brugerne af hjemmesiden og museet til at være med til at definere, hvad SMK skal stå for – både konkret og i overført betydning
 
Bogstavrimende indrømmelser og kreative udfordringer
På hjemmesiden går opfordringen til modtagerne: ”Giv dit bud” igen (”Giv” nu stavet efter retskrivningen), men derudover stilles man nu i udsigt, at man kan ”blive udstillet og vinde kunstoplevelser”. Her vil nogle intuitiv klikke sig lidt frem og tilbage via pilene i siderne af det grønne felt, hvorpå teksten står, inden de klikker sig videre til Facebook. Gør de det, vil de blive præsenteret for plakaterne for SMK’s tre igangværende specialudstillinger: Detaljer, Willie Doherty: Secretion og Danh Vo – We the People. I så fald har SMK opnået muligheden for at få kunder i butikken til disse udstillinger.
Det er dog sandsynligt, at de fleste, som besøger hjemmesiden foranlediget af annoncen, straks klikker sig videre til Facebook via ikonet og kommer frem til næste trin i SMK’s interaktive hamskifte.
På Facebook forklares først overgangen til det ændrede, moderne brand ”SMK”: At det betyder Statens Museum for Kunst, hvad der næppe kommer som en overraskelse for brugere, der er nået hertil. Så tilføjes det (lidt diffust?), at SMK ”er meget mere end det”. Og den røde tråd fra de tre initialer følges op i den bogstavrimende indrømmelse af, at folk kan have haft forskellige oplevelser med museet: Deres kunstoplevelser kan have været ”store eller små, magiske eller middel, kraftfulde eller krævende”, som der står.
 
Facebook stiller SMK en helt konkret opgave til deres interaktive besøgende: De skal more sig sprogligt på SMK’s bekostning – ikke nogen uoverkommelig opgave
 
Brugerinddragelsesinvitationen udvides nu fra en lovning om at SMK vil være lydhør, til at SMK direkte ”udfordrer” brugerens ”kreativitet”. I fuld overensstemmelse med de sociale mediers måske fornemmeste ambition om at give brugerne synlighed og identitet, lover SMK, at alle forslag ”vil blive udstillet”, samtidig med, at man deltager i en konkurrence. Opgaven er enkel: Man skal selv finde på tre ord, der begynder med initialerne SMK og udfolde sin kreativitet ved at vælge farver til sloganets baggrund, ramme og tekst – formentlig en overkommelig og lettilgængelig opgave for de fleste.
 
Facebook-frirum til at være vittig på museets bekostning
Klikker man sig videre på Facebook, kan man finde yderligere inspiration i de forslag, andre brugere har sendt ind. Her kan man se, at forskellige deltagere har opfattet opgaven ret forskelligt: Nogle har lavet pjattede forslag (f.eks. ”Store Milde Kaniner” og ”Ssshyyy Mmmmm Kapow”), andre positivt-rygklappende (”Sanserne Møder Kunsten”, ”Skønt Magisk Kogende”) – og atter andre følger avisannoncens brud med kammertonen op med kritiske forslag (”Skatten Muliggør Kiggeriet”, ”Støv Mug Kranier”).
 
I samme øjeblik man indsender sit forslag, deler man det på sin Facebook-væg med alle sine venner – og SMK har opnået at sprede sin brand-fornyende kampagne viralt til en meget stor, formentlig relevant og attraktiv målgruppe, hvoraf nogle måske også selv lægger vejen forbi SMK på Facebook efterfølgende.
 
En oversigt over tidligere deltagere i konkurrencen om at sætte indhold på initialerne SMK på Facebook. Og hvad end deltagerne har skrevet ”Shk, Mæ, Kbg” eller ”Sjælen Møder Kreativiteten”, har de sandsynligvis delt SMK’s nye tiltag med deres venner
 
Smart Munter Kunst
Alt i alt er kampagnen et vellykket bud på, hvordan et museum kan aktivere en bredere målgruppe end den, der normalt er tilbøjelig til at gå på museum eller følge med i udstillingsudbuddet. Kombinationen af trykte og sociale medier ser foreløbigt ud til at være en vinderløsning for museet, som foreløbig har over 15.000 ”likes” og mere end 700, der ”taler” om deres Facebook-side. Og selvom det muligvis kun er få af Facebook-sidens besøgende, der reelt får besøgt Statens Museum for Kunst i den nærmeste fremtid, er det tilsyneladende lykkedes at få koblet noget nyt og muntert til initialerne SMK hos en større målgruppe, end museet ellers har haft.
 
---------------------------------------------------------------------------------------
Links: 

Relaterede artikler

Har Rane røv i bukserne? - Nationalmuseets nye direktør Rane Willerslev tager Danmark med storm i DR2’s dokusoap 'Ranes Museum', hvor seerne kommer...

Giv din stemme

12 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

46 JOB

Webansvarlig

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationsrådgiver

Frist: 23. maj

Presserådgiver

Frist: 14. juni

Praktikant

Frist: 14. juni
Se alle job Indryk job

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.