På SF's hjemmeside ligger et videoklip for fair forandring, hvor Helle Thorning-Schmidt optræder ved siden af Villy Søvndal. Videoen er forsøg på et afslørende modspil til regeringens skattereform, der giver de rige flere penge mellem hænderne og de fattige blot en ubetydelig mønt. Sådan er diskursen.

Helle Thorning lægger ud med sin sikre metalliske retorik, et fast blik og nik, der understreger hendes tale om fair forandring. Villys Søvndals toneleje er blødere, og han taler mindre staccatoagtigt end Helle Thorning. Hans bløde stemme føres langsomt frem til samme konklusion som Helles: Det er tid til fair forandring. Når Villy Søvndal som person brænder igennem i vores bevidsthed, er det, fordi han fremstår som unik ved siden af alt det andet, som er fortærsket og uautentisk.

'Jeg tror, vi er mange,' lyder ægte inkluderende
Det kan næppe være i valget de "ord", Villy Søvndal står og bruger, vi skal søge efter en forklaring, men snarere i en helhedsvurdering af de omstændigheder, der omfavner ham, den politiske scene og vælgernes situation som vælgere i dag. Kontekst er ikke nogen entydig hætte, der omfavner kommunikationssituationer. Den skabes i tid og rum af de kommunikerende parter.

Politik er præget af spin, veltilrettelagte taler, hurtige svar og henvisninger til tidligere politiske sager. Ideologien er stort set fjernet, og vælgerne er forvirrede over sig selv og fremtiden. Vælgerne har fået at vide, at de er blandet af to eller flere farver, ifølge Henrik Dahls segmentanalyse, og de yngre vælgere ved ikke, om de skal spare op til efterløn, pension eller lægge lån om og rejse eller købe en større bolig, mens markedet har lavkonjunktur. Midt i alt det står Villy så og taler om solidarisk forandring.

Det er karakteristisk for Villy, at når han siger noget, så virker det, som om det kommer lige fra hjertet. Det fremgår helt åbenlyst i videoen, hvor han står og siger det samme som Helle, men med meget større overbevisningskraft.

Han fanger en stemning i det, han udtaler, og betoner "tror", med en stemning, man kan identificere sig med:

"Jeg tror, vi er mange, der hellere havde set en mere fair fordeling".

Og det er væsentligt at medregne, at det sker lige ved siden af den anden, der så i modsætning til ham kommer til at fremstå som en mundaflæser af en spindoktors veltilrettelagte sprog, der fokuserer på retorik og forventet overlegenhed (selvom oppositionen prøver at fremstille Lars Løkke Rasmussens regering som "de andre", der betjener sig af spin).

Stiller vi Helle og Villys fremtræden op over for hinanden, bliver det klart, hvorfor de med deres ord har forskellig virkning ikke mindst på grund af deres fremtræden i kraft af hinanden.

Helle

• Helle puster sig op og strammer ansigtet til på opfølgningsvideoen på fair forandring.dk, mens Villy taler.
• Hendes ord virker ved siden af ham - ikke som om de er hendes egne, men i højere grad en redundant strøm.
• Selv når hun holder pause, er hun anspændt. Hun ligner ikke en, der er blandt venner, men en der anstrenger sig.
• Hun taler generelt mere og mere entydigt og svarer kun politisk, aldrig personligt.

Villy

• Villy bliver automatisk et modstykke til Helle, hvilket gør, at han som kontrast til hende fremstår endnu blidere, men i troværdighed stærkere - på grund af blik, kropsholdning og stemmeføring.
• Villy stopper nærmest op i sætningerne og giver sig tid til at udtale ordene, og det virker. Han taler sandt, fornemmer man.
• Han taler ikke som en maskine, hvilket er ved at blive en last for Helle Thorning jf. hendes fremtrædener i Deadline.

Hvorfor er Helle holdt op med at virke? For at komme nærmere ind på en besvarelse af dette spørgsmål er det nødvendigt med en indføring i et nyt integreret sprogsyn.

Integrationel kommunikationsteori: alt er flydende
Ifølge integrationel kommunikationsteori formuleret af Roy Harris er kommunikationsprocesser ikke statiske, men kreative processer, der uafbrudt producerer tegn som resultat af, at kommunikation finder sted fortløbende. Intet er fastlagt forud for situationen. De fire vigtigste sætninger for at forstå et integrationelt kommunikationssyn er:

1. Tegn opstår i og som resultat af kommunikationssituationer
2. Ingen kommunikation er kontektløs
3. Alle tegn er unikke
4. Kommunikation er en dynamisk proces.

En konsekvens heraf er, at hvad som helst kan ske. Der er imidlertid mange gode sprogpsykologiske grunde til, at det sjældent er sådan, at vi ikke kan regne med noget som helst. Det har at gøre med, at vi stort set altid forstår, handler og opfører os vanemæssigt.
På den anden side sker der også noget nyt hele tiden. Ellers havde vi ingen grund til at kommunikere. Det nye skal undersøges i den sammenhæng, hvor det opstår og kan til dels forklares ud fra et nyt integrationelt grundlag.

Helle vs. Frank virkede - Helle plus Villy virker ikke
Under formandsopgøret i Socialdemokratiet i 2005, hvor Helle Thorning i den grad slog Frank Jensen og lovede at slå Anders Fogh, havde hun noget at sige. Alt, hvad hun sagde, var fornyende - fordi Frank stod lige ved siden af og reciterede partiprogrammet, hvilket der intet nyt var i. Da strålede hun som en stjerne.

Hun virkede stærk, og når hun sagde, hun ville slå nogen, så troede vælgerne på det. Derfor fik hun sat en ny kurs og begyndte at lyse. Nu er hun slukket og anspændt. Nu holder hun fast i sproget blot, og ansigtet er stivnet. Fordi hun satser på, at sproget alene bærer hende igennem. Det duer ikke.

Villy Søvndal derimod er mere levende end nogensinde før. Han er blevet endnu mere sig selv, i en tid hvor alle andre ellers tvivler. Han kan gå frit på gaden, med i klimatopmøde-demonstrationen, og hermed understøtter han sin tale blandt sine støtter. Helle er køligere end nogensinde, og vi kender hende ikke. Hun skulle hellere dyrke den sikre personlige stil, hun lægger for dagen på 'Helle-TV' på sin hjemmeside, så hun kunne komme frem igen i den offentlige debat og i spørgerunder.


'Helle-TV' fra Thornings personlige hjemmeside. Her fremstår hun utvungent.

Kommunikation er en fremadrettet proces, se blot Frank Jensen
Et indtryk varer ikke evigt, og folk skifter mening. Det viser Frank Jensens karriereskift. Han er kommet igen som manden, der blev overborgmester. Han vil have fri hash i København, han er ungdommelig, og han tør sætte en ny kurs. Ikke mere fuck-dig attitude var hans seneste valgslogan. Det er ikke længere relevant, at han tabte til Helle. For hun er ikke en stjerne, han står ved siden af.

Det er en grundtanke i sprogpsykologi, at kommunikation og vurdering af kommunikation handler om det, der foregår i situationen, ikke om noget sprog, der fandtes forud for situationen. Det handler derfor om at kommunikere direkte og forståeligt med nogen om noget, der vedkommer dem i så væsentlig grad, at de, vælgerne, føler sig kaldet til at stemme i og stemme for. Det er et andet sprogsyn end det traditionelle og retoriske sprogsyn, der hidtil har udspillet sig som et teaterstykke. Nu er det den, der forstår at begå sig, som vinder, ikke nødvendigvis den der har læst lektien hos rådgiveren. God kommunikation handler således ikke om sprogkorrekthed eller ordforråd, men om hele situationen og det, den tilvejebringer af nye forståelser.

Pia Kjærsgaard ved, at betydning er det, personer forstår
Når Pia Kjærsgaard står så stærk og urokkelig, er det, fordi hun ved, hvad kommunikation mellem mennesker handler om. DF's vælgernes sprogkundskaber bliver distribueret og kommenteret hånligt ved diverse Facebook-opdateringer og i medierne. DF's vælgerne er ikke gode til dansk, men det betyder ikke de taber ansigt. Det står klart for enhver, at DF går ind for danskhed, men det er ikke Sprognævnet, Pia Kjærsgaard hermed mener. Det er traditioner og sikkerhed. I sit ugebrev opdaterer hun vælgerne og andre interesserede med sin gøren og laden, som altid er relevant og velovervejet. Under indsamlingen til Haiti og Afrikas kvinder, besøgte Pia samvittighedsfuldt et kvindehjem i London, som blev stiftet under Anden Verdenskrig. Det er altid "os" danske og allierede imod "dem" de fremmede, islamisterne, det er der ingen tvivl om. Pia Kjærsgaards danskhed har intet med at krumme tæer ved stavefejl at gøre og sondren mellem "ligger", "lægger" og "lagt".

Det er god kommunikation at fremstå som stærk og urokkelig, hvis målet er tradition og tryghed. Og det gør Pia. Det gjorde Helle også, men det var i en anden situation, som blev midlertidig.
Villys model duer, for han er stabil og vokser. Der er ingen tvivl om, at han vil et andet samfund, når han siger: fair forandring. Hans værdier er bløde, og hans tale er inkluderende. Han fremstår dermed overbevisende. Villys blødhed handler ikke om sofahygge, men om politisk omvæltning.

Holbergskole-sagen - forræderi eller druknet i en tankestrøm
Villy har tidligere på SF's hjemmeside og i medierne udfordret Pia Kjærsgaards udlægning af, hvad danskhed er. Hvorfor reagerede Villy Søvndals bagland så voldsomt på hans behandling af sagen på Holbergskolen?

Det kan ikke forstås ud fra en kommunikationsmodel med afsender-budskab-modtager omkranset af én kontekst. For kommunikation er en psykologisk proces, der foregår i vores egen tankestrøm og til dels som del af en social respons.

SF-baglandet vågnede brat i vildrede og rædsel over, at de troede, at deres hidtidige forståelse måske kunne misforstås som DF's diskurs, fordi det pludselig lød, som om Villy og Pia sagde det samme - altså inde i vælgerne selv.

Villy Søvndals efterfølgende præcision af, hvad han mente med det, han sagde, druknede nærmest i vælgernes egne følelser og selvhad.

Politikernes vågne kommunikative adfærd vil vise, hvem der formår at stå fast i fremtiden. Kommunikation er en fortløbende integrerende proces, der med sikkerhed altid betyder noget for nogen i bestemte sammenhænge. Enten man er til den ene eller den anden side, ved man, hvad god kommunikation er. For det er det, der virker.

En lidt anden udgave af denne artikel blev bragt som kronik i Information 10. februar 2010.

Litteratur
Harris, Roy (1996): Sign, Language and Communication, Routledge, London & New York
Harris, Roy (1998): Introduction to Integrational Linguistics, Elsevier Science ldt., Oxford.
Harris, Roy & Wolf, George ed. (2008): Integrational Linguistics: A First Reader, Emerald Group Publishing Limited, Bingley.
James, William (1890/1950): The Principles of Psychology, Dover Publications Inc., New York.
Nielsen, Charlotte Bisgaard & Siiner, Maarja (2005): Sproget får ikke det sidste ord, kronik i Information, 28. maj.
Ruus, Hanne (1995): Danske kerneord (bd. 1), Museum Tusculanums Forlag, København:
Kap. 1 Sprogbrugeren og sproget.

Links
http://www.royharrisonline.com/
http://psychclassics.yorku.ca/James/Principles/index.htm