Spinopedia fra A til Ø

Hvem er hvem i de store spinmaskiner. Her kommer Kforums helt personlige Spinopediea fra Søren Espersen over Michael Kristiansen til Mikael Voss.

Søren Espersen
Pressechef Dansk Folkeparti


Needs no further introduction. Den spindoktor der er dybest involveret i artikulationen af sit partis politik. Han er måske den politiker – udenfor folketing og regering - der er absolut mest magtfuld. Søren Espersen er journalist af profession, med en fortid hos formiddags- og kulørte blade. Espersen er besat af den højresnoede ild: Han mener at flygtningedebatten har været undertrykt, at Israel får dårlig presse, at DR styres af røde/kulturradikale lejesvende og hvad der nu ellers hører til, når man er pennefører for inderkredsen i Dansk Folkeparti. Han begyndte faktisk at arbejde gratis for Pia-nisterne, før de fik indset hvilket fantastisk politisk værktøj, de havde i den daværende journalist på Billebladet. Der er mere end ti år efter stadig ingen tvivl om, hvem der er den bedste spindoktor på Borgen. Han er et mediemanipulativt naturtalent. Og det eneste karriereskift der ligger foran ham, er risikoen for at han bliver valgt i Hvidovre-kredsen. Noget der glippede ved sidste valg. Det skal siges, at han som integrator af kommunikationen og kreativ kommunikatør har nogle af de bedste arbejdsvilkår overhovedet. DF er det mest disciplinerede og topstyrede parti i Folketinget. Noget der har været nødvendigt, siden DF voksede frem af asken efter fremskridtspartiet, og landsbytosserne og alt for højreradikale kræfter skulle holdes ude.

Har Espersen begået en kommunikativ brøler, så er det for nylig. Han var medlem af den bestyrelse i DR, der tog så åbenlyst uheldigt fat om deres arbejde og senere fyring af generaldirektøren. Christian Nissens kritik af bestyrelsesmedlemmer, der brugte DR’s bestyrelse til deres personlige valgkamp, var møntet særligt på Espersen og naturligvis Venstres elskelige wienerbasse Karsten Madsen. Det er 50/50 om Espersen fortsætter i sin richelieuske rolle, eller indtræder som fuldt medlem af folketinget. Sker det, så betyder det et stort tab for Dansk Folkepartis effektive mediearbejde.

Søren Espersen har udgivet nogle bøger: Valdemar Rørdam - Nationalskjald og Landsforræder (2003) og er medforfatter til bogen Exit Nyrup (2002).

Michael Kristiansen
Pressechef Statsministeriet


Det er et åbent spørgsmål, hvor meget denne mand egentlig har at skulle have sagt. Sandheden er jo nok, at Michael Kristiansen ikke har den indflydelse indadtil, som han har interesse i at signalere udadtil. Kommunikationsforum har i de sidste mange år ringet med tre måneders mellemrum for at få Hr. Kristiansen til at tale om analytiske metoder bag venstres kommunikation. Det er eksempelvis kendt, at statsministeren ikke siger ”åben” og ”EU” i samme sætning – fordi fokusgruppearbejde har lært ham, at det fortolkes som om han ønsker yderligere integration. Men Michael Kristiansen har altid holdt det moderne venstres kommunikationsmetoder ind til kroppen.

Michael Kristiansen var en af landets mest respekterede politiske journalister, og har skrevet flere bøger om og med politikere. I et år var han kommunikationsdirektør i Den almindelige danske Lægeforening, og derefter partner i et år i pr-virksomheden Cobrus. Her tilflød der Henrik Qvortrup, daværende spindoktor for Venstre, et strategioplæg som Cobrus lavede for Socialdemokraterne om vælgerflugt til DF. Noget socialdemokraterne ikke var særligt begejstrede for, men Michael Kristiansen efterfulgte jo som bekendt Henrik Qvortrup, og tog turen ind i statsministeriet som personlig rådgiver for Anders Fogh Rasmussen. Det er eneste plet på Michael Kristiansen professionelle integritet. At Michael Kristiansen deler ud af fortroligt materiale fra Cobrus lavet til Socialdemokraterne – og tilmed til Venstres pressechef, kunne godt tolkes således, at han ikke er så politisk neutral, som han nogle gange gerne vil fremstå.

Michael Kristiansen er efter alles vurdering en mand, der mestrer pressearbejdets detaljer til fulde. Han er et flamboyant menneske, men skal man vurdere hans arbejde over de sidste år, så er det gjort fremragende. Venstre fremstår som om man har styr på tingene, den store rorgænger, Anders, er uantastet, og valgkampen vil folde sig ud efter en plan, som Michael Kristiansen nok har haft mere end en finger med i. Eneste tilsyneladende svipser er den interne sandkassekrig med De Konservative, som han aldrig har fået pakket væk. Venstres interne kultur er stærkt medvirkende til mandens succes. Man tager simpelthen ikke skænderierne ud i offentligheden, og Birthe Rønn – og Søren Pind - er en naturlig ventil for intern utilfredshed. Det er som bekendt lettest at styre et parti i fremgang, hvor de yderlige mandater ikke har behov for markeringer. Styrkeprøven for Michael Kristiansen bliver at styre fremtoning af parti og regering den dag danskerne trættes af Venstre. Og det er ikke endnu.

Mikkel Faurholdt
Pressechef Venstres folketingsgruppe


Han har indført et nyt klima. I Venstres pressetjeneste holder man aldrig fri. Man kommer før alle andre, og dagen slutter klokken 24 – så man er med på morgendagens nyhedsbeat. Om det skal tilskrives denne mand er uvist, men bemærk hvor lidt man ser til det tynde øl i venstres folketingsgruppe. Venstres folketingsgruppe vender ofte sagerne eller udmeldelserne med denne mand, og i det hele taget så virker skidtet. Nu har Venstre ikke samme suicidale tendenser som socialdemokraterne, så alt i alt, er det ikke det mest utaknemlige job overhovedet.

Mikkel Fauerholdt er journalist, har været på Christiansborgredaktionen af JyllandsPosten og har også tjent for Erhvervsbladet og BT. Som ung var han KU’er, men der er ingen grund til at tro at han stadig drømmer om det grønne C om natten. Han har skrevet to af de hårdeste bøger om dit ungdoms parti, der overhovedet er offentliggjort, nemlig biografien om Ninn Hansen, og Det Konservative Blodbad. Navnlig den sidste er en journalistisk pragtpræstation, der i detaljer demonstrerer, hvor egocentrererede og tåbelige medlemmerne af det konservative folkepartis folketingsgruppe opførte sig under deres maraton-harakiri. Før han tiltrådte Michael Kristiansens gamle stilling, da denne tog med over i Statsministeriet, var han lobby-mand for TV Danmark, hvor han sammen med Paul Gazan kæmpede for tv-stationens liv overfor en fjendtligt indstillet (radikal) kulturminister. Og med succes. Fauerholdt, der har en Brøndby-fane hængende på væggen af det eneste hjørnekontor i Danmark der er bedre end Statsministerens, blev opfordret til at søge Michael Kristiansens stilling af selv samme, og når vi nu er ved det, så er der måske en grund til at kampene mellem De Konservative ikke fortoner sig. Det er da en spøjs mand at have siddende som pressechef, ikke? En af de bedste kritikere af ens regeringssamarbejdspartner. Alt i alt har kommunikationsduoen Fauerholdt/Kristiansen nok ikke gjort meget for at dæmpe Venstres hånlige indstilling til regeringens lillebror.

Frank Korsholm
Pressechef Det Konservative Folkeparti


En mand med et svært job. De Konservative har historisk aldrig forstået hvad ordet ”hold” dækker over, og har med jævnlige intervaller været rent anarkistiske. Men siden Korsholms ankomst, er der kommet meget mere systematik over tingene. Partiet har fået en strategi, som partiet faktisk følger, det er noget helt, helt nyt.

Frank Korsholms ankomst, en stærk mand, må nok forstås i forlængelse af Venstres kommunikationshegemoni. Korsholm kom efter regeringens første arbejdsår, hvor alle havde svært ved at forstå, hvorfor de konservative fandt sig i den ofte lidt hånlige behandling de fik af storebror. Det fik gryden til at koge over ved flere lejligheder, hvem husker ikke finkerne, der fløj af panden, så folk måtte dukke sig helt over ved Bremerholmen.

Korsholm var mangeårig politisk redaktør på Børsens Christiansborgredaktion. Han er Cand. Oecon, og MBA fra SIMI-instituttet her i København. Hans opgave var at skærpe partiets profil, og det har han gjort ved, sammen med landssekretær Morten Bangsgård, at få udarbejdet en ny brandplatform for partiet. Meget erhvervsagtigt – og hvem andre end lufthavnskioskbaskerforfatter Jesper Kunde skal man bruge til det? Ganske rigtigt, Kunde og Co. har sammen med de konservative indledt klapjagten på Kristeligt Folkeparti, for det er ”værn om børnefamilien” der er den ny kerne i de konservatives budskab. Det handler om familiepolitik, og det handler om tryghed. Bærer brandet frugt, så er det vælgere fra Kristendemokraterne og CD der vil springe ombord i det konservative skib. Og det er egentlig rigtigt set. Børn og familie er værdier, for mange partier har ladet falde på gulvet. Det virker i hvert fald i USA, må man sige. Men vigtigst er det at partiet følger op på strategien i det parlamentariske. Henriette Kjær som minister for forbrug, børn, bleer, sandkasser og talater, er den rigtige opfølgning på visionen om at være børnefamilieprotektor. Det kommer ikke til at gå de konservative så galt, som det nok burde, og det er Frank Korsholm en vigtig brik i. I det daglige er det også værd at bemærke, at de konservative er holdt op med at skændes indbyrdes. Det kunne jo skyldes mange ting, men det er korsholm vagt, og han har afgjort forbedret sit partis kommunikationsprofil.

Lars Nielsen,
Pressechef Det Radikale Venstre


Lars Nielsen er sekretariatschef og pressechef, i det mest demokratiske diktatur der findes, Marianne Jelveds Det Radikale Venstre. På Hørupsk vis er der ingen over, og ingen ved siden af Marianne, det skulle da lige være hendes væbner Margrethe, der mere og mere ligner tronfølger og midterprinsesse i Danmark.

Lars Nielsen er tidligere sekretariatschef i Europabevægelsen. Og han er tidligere formand for Radikal Ungdom. En rigtig insider, der ligegyldig hvor idealistisk de radikale går til opgaven, får et kanonvalg, og dermed et CV-hak i hatten der vil noget. Dette valg bliver de radikales valg, om det så bringer dem noget politisk er en anden sag. Lars Nielsen har ry for at være ærlig og ligefrem, og skattes derfor højt på borgen. De radikale vil jo ikke have en spindoktor, i hvert fald ikke en med indflydelse på programmet, og det har de vel så egentlig heller ikke. Der er ingen soundbites indøvet eller fokusgruppemateriale at forholde sig til, Marianne kan ikke lide den slags. Og de Radikale behøver det heller ikke. Lars Nielsen kommer sammen med M&M til at koordinere en valgkamp, der nådesløst kommer til at angribe udlændingeeksesserne, og højrefløjens gamle bastion, den ansvarlige økonomiske politik. De radikale vil påtage sig fornuftens stemme, og det er snart et særsyn at møde en ung universitetsstuderende, der ikke stemmer radikalt. Men det er Marianne, der styrer slaget, og en utvivlsomt dygtig Lars Nielsen vil holde det mest muligt i den sobre og kedelige radikale tone. Det største problem bliver at sikre spilletid til hele holdet.

Morten Boje Hviid
Personlig rådgiver M. Lykketoft, Socialdemokraterne


Ikke et ord om Estonia. Morten B. Hviid overlevede, og når det er sagt og begravet, så var og er Morten Boje Hviid en af de mere spændende yngre socialdemokrater i Danmark. Men han har et håbløst job, den stakkel. Ingen gør i nælderne som socialdemokraterne, og hans chef skal jo bruge halvdelen af tiden på at holde sine legionærer på plads, og så har man jo kun en hånd fri til at jagte venstreløver.

Morten Boje Hviid er semiuddannet fra RUC, har været leder af socialdemokraternes rekrutteringskanal for intellektuelle, Frit Forum, lærte krisestyring i LejerBo, havde en kort dans med Kramer og det private, før han vendte tilbage til sin chef fra dagene som pressemand i Udenrigsministeriet, Mogens Lykketoft. Der er ikke noget der tyder på, at der nogensinde har været skår imellem de to. Han har flere gange været på tale til valgte hverv, både i folketinget og overborgmesterposten, men er indtil videre blevet ved Lykketofts side på Borgen. Morten Boje Hviid har ry for at være dygtig til pressehåndtering, men hans arbejde og gennemslagskraft indadtil må være begrænset, alt taget i betragtning; hvem pokker laver en syvpunktsplan for noget som helst? Syv?

Foryngelsen og forsøget på at intimisere Lykketoft er ikke gået særligt godt. Det er ikke sluppet ud hvis plan det var, men det er helt sikkert Morten Boje Hviids ansvar. Og selvom alle godt forstår hvorfor, så var det en forkert plan, at tage Mr. Power Politics og præsentere ham som elskovssyg kransekagebager. Men noget skulle der jo prøves.

Erik Bjørn Møller
Pressechef Socialdemokraterne


Er ikke partimand. Og det er noget nyt for sosserne, der gerne plejer at skulle se mødereferater fra ti års cafemøder i SDU før de slipper nogen ind til noget som helst. Tidligere politisk redaktør fra Berlingske Tidende – der slap væk fra nedskæringshelvedet i Berlingske Officin. Der er ingen tvivl om at Socialdemokraterne har gode pressefolk i Erik Bjørn Møller og Morten Boje Hviid, det er Socialdemokraterne selv, der nok skal tømme begge løb i fødderne på sig selv. Der er en indædt modvilje på at høre efter de professionelles råd i Socialdemokraterne, hvilket ikke betyder at partiet ikke bruger de rigtige professionelle eller de rigtige konsulenter. I sidste ende har alle bare lov til at vide bedre selv. Det virker for nogen – de radikale og venstrefløjspartierne – men det virker saftsusesmig ikke for det ATS med rette kalder Suicidaldemokraterne.

Blandt medlemmerne af folketingsgruppen er der stor tilfredshed med Erik Bjørn Møller – de fleste steder – og hans ry som journalist er fremragende. Hans position er imidlertid ikke så uanfægtet igen. Han er bragt på borgen i forbindelse med en udrensning af Nyrups væbnere Marine Hoffmann og Jan Juul Christensen. Som sådan er hans person også en konstant påmindelse om smertefulde og nyligt overståede kampe.

Henrik Kastoft
pressekoordinator SF

- ham vender vi tilbage til.

Mikael Voss
Pressemedarbejder Enhedslisten


I enhedslisten har man ikke en spindoktor – heller ikke selvom Altinget udnævner mig til det, griner Mikael Voss til Kommunikationsforum, der blev nødt til at ringe Enhedslistens sekretariat ned, for at finde ud af hvordan de egentligt opererede. Voss har mange års journalistik på bagen, men mestendels i venstrefløjspresse, som ikke er kendt for det TV2-kiggende Danmark. Herunder Ugeavisen Socialisten – Danmarks vel nok sidste partiavis.

I alt har han været ti år på Borgen. Pressearbejde i Enhedslisten varetages naturligvis i flad struktur, mellem tre pressemedarbejdere, og valgkampen er underlagt Enhedslistens basisdemokratiske struktur. Man har en valgkampledelse med 5 kandidater og 6 medlemmer af hovedbestyrelsen, der beslutter sig for temaer i kampen. Men når det kommer til at skulle have budskabet ud, så er der massere af struktur og professionalisme i listens arbejde:
- Vi prøver gerne at få taget enkeltsager op der gavner vores dagsorden. I sidste valg fik vi placeret historien om at multinationale selskaber ikke betaler skat. Vi kan jo ikke sætte dagsorden som Lykketoft og Fogh Rasmussen, vi er nødt til at reagere på de stores temaer, og så bruge hovedet til at få taget andre emner op, som vi står stærkere overfor. Vi skal have et beat at spille til, forklarer Mikael Voss. Spindoktor i en klassisk betydning uden politisk indflydelse betydning – det har de også i enhedslisten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job