Denne kronik har været trykt i information. d.30 januar. 2005. Bringes med tilladelse fra forfatteren.

Efter godt og vel en uges valgkamp er der særligt en ting, der springer i øjnene. Nemlig at ordet spin mere eller mindre har overtaget valgkampen. Ord som spin, spinne og spindoktori høres overalt i valgkampen. Både når politikerne debatterer, når medierne debatterer debatten, og når eksperterne debatterer mediernes debatering af debatten.

Ord som spin og spindoktor er ikke i sig selv nye i dansk politik. Også ved valgkampen i 2001 hørte vi ved flere lejligheder om spin. Det nye er imidlertid, at det trekløver af professionelle aktører, der indgår i en valgkamp – politikere, journalister og eksperter – alle synes at være mere optaget af spin, end af politik. Det er som om man fra alle sider i valgkampen 2005 er mere interesseret i om et givent politisk tiltag er udtryk for spin, end om det er et nyttigt og velfinansieret forslag.

At de politiske aktører har blik for spin, fik vi allerede en smagsprøve på i valgkampens første dag. Mindst to gange under aftenenes debatter og interviews benyttede Mogens Lykketoft ordet. Blandt andet da han anklagede Venstre for at have spindoktorer rendende rundt, og sprede onde rygter om Socialdemokratiet. Også medierne har taget trenden til sig. I valgkampen 2005 har vi ligefrem fået egne tv-programmer om fænomenet. DR-programmet Jersild og spin er, som programtitlen indikerer, et program der tre gange om ugen i 30 minutter, alene debatterer og afslører spin. Og så er der de akademiske eksperter. Også denne gruppe har i valgkampen 2005 set sig nødsaget til at afdække fænomenet, hvilket har afstedkommet internetsider som spinnesiden.dk og spinkontrol.dk, hvoraf sidstnævnte dog er lukket igen, da interessen for siden var så stor, at de tre initiativtagere ikke kunne følge med!

I en traditionel valgkamp, der handler om politik, holdninger og værdier, er eksperternes opgave først og fremmest at analysere de udtalelser og valgoplæg politikerne fremfører. Eksperterne vurderer for eksempel, om valgløfterne er mulige at finansiere, konsistente og realistiske. Eller de sætter dem ind i en større politisk ramme for at klargøre, hvorvidt løfterne vil medføre en yderligere liberalisering af samfundet eller trækker Danmark mod en socialistisk orienteret samfundsorden. Det ekspertkorps, medierne traditionelt har benyttet, har derfor først og fremmest været sammensat af personer, der besidder politisk indsigt og politologisk viden.

I valgkampen 2005 er der sket en omrokering i dette ekspertkorps. I en valgkamp fokuseret på spin, er ”retorikeren” blevet den nye ekspert. Det er om nogen ”retorikken”, der ved hvordan sproget bruges (og misbruges) til at overbevise, og hvordan man alene ved at tale om tingene på en bestemt måde kan påvirke debatten. Også kommunikationsforskeren har fået ekspertstatus, i og med at han eller hun kender mediernes logik og derfor ved, hvordan man med kendskab til denne logik påvirker opinionen. En valgkamp der først og fremmest handler om spin, kræver selvfølgelig eksperter, der ved hvordan man spinner.
Al denne snak om spin er på en og same tid gavnlig og skadelig. Gavnlig, fordi det selvfølgelig er en vigtig opgave at påpege og afdække, hvor der spinnes – på bekostning af reelle og substantielle diskussioner. Formålet med at stille skarpt på valgkampens spin er derfor i udgangspunktet prisværdigt, da det åbenlyst gavner debatten og demokratiet, når spin afsløres som varm luft, og ikke som politik.

Men det er samtidig en skadelig fokus. Effekten synes nemlig et stykke ad vejen at være den modsatte end den tiltænkte. Når medier og eksperter uden forbehold spinner med på bølgen, er de nemlig med til at gøre spin til valgkampens vigtigste tema. Og til at minimere og ignorere de politiske temaer der trods alt – spin eller ej – åbenlyst er til stede i valgkampen. Når en symbiose af politikere, journalister og eksperter vedbliver at påpege, at der er spin overalt i valgkampen, er det ikke så mærkeligt, at valgkampen gradvist mister sin politiske værdi – og vælgernes interesse. Mediernes og eksperternes nyfundne interesse for spin har med andre ord en selvforstærkende effekt på den fokusforskydning, der i øjeblikket pågår fra politiske mål og visioner, til kommunikative midler og kneb.

Konsekvensen er en valgkamp i selvspin. En valgkamp der ikke drejer sig om andet end sig selv – på bekostning af den egentlige politiske debat. En valgkamp hvor det at afsløre spin er gået fra at være et middel til at sikre en sober debat, til at være blevet et mål i sig selv.

I den generelle iver efter at afsløre spin er der tendens til, at overse, at udtalelser og argumenter godt kan have politisk indhold, selvom de er både plantede og velovervejede. Det er blevet legitimt at diskvalificere en udtalelse blot fordi den er formuleret som et ’elegant ordspil’ (’elegant ordspil’ klassificeres på spinnesiden.dk som en af de teknikker, der benyttes til at spinne). Statsministerens tilbagevendende slagord i arbejdsmarkedsdiskussionen: Hvor andre er billigere, skal vi være bedre, er således både elegant, velklingende og indstuderet. Men det gør det ikke automatisk til et pseudoudsagn uden realpolitisk indhold. Det er ikke noget i vejen for at påpege at slagordet er overvejet og indstuderet (hvilket jeg også selv vil tage på min kappe at have gjort offentligt) – bare vi ikke stopper her. En sådan observation er udelukkende et middel, ikke i sig selv et mål.

Spinets fremmarch i dansk politik er blevet forklaret med at vi står over for en afpolitiseret valgkamp. En valgkamp hvor partierne mener og siger det samme. Og noget er der selvfølgelig om snakken. Fra valgkampens begyndelse har Venstre og Socialdemokratiet gensidigt beskyldt hinanden for at stjæle hinandens mærkesager, hvilet selvfølgelig er det samme som at sige at den politiske forskel mellem de to partiers valgoplæg er til at overse.

Spørgsmålet er imidlertid om denne situation er så ny som vi ønsker at gøre den til. Og om denne forklaringsmodel derfor legitimerer, hvorfor valgkampen 2005 er gået selvspin. Valgkampen 2001 frembød også en situation hvor Venstre og Socialdemokratiet overbød hinanden på det samme emne, frem for at betone forskellige emner. Det er blot emnerne der er nye. Hvor politikerne i år kappes om at tilbyde de billigste institutionspladser, kappedes de i 2001 om at stramme integrationspolitikken mest muligt – uden at valgkampen i 2001 af den grund gik i selvspin.

Måske derfor forklaringen på denne valgkamps selvspin i højere grad skal søges i den måde vi i dag benytter ordet spin på. Valkampens konstante tale om spin synes nemlig at have gjort begrebet temmelig diffust og udvandet. Alle manøvrer, der blot rummer den mindste skygge af kommunikativ spekulation udråbes til at være spin. Spin bruges således ikke alene om valgkampens manipulative manøvrer, men også om manøvrer vi måske nok før i tiden ville have klassificeret som politiske.

Et godt eksempel herpå kan findes i det interview, Mogens Lykketoft gav til DR2’s Deadline i fredags. Konfronteret med Thor Pedersens beregninger, der konkluderer, at Lykketofts plan Made in Denmark er underfinansieret med 13 milliarder kr., svarer Lykketoft, at sagen overhovedet ikke har noget på sig og udelukkende er udtryk for Thor Pedersens spin. Det er imidlertid lidt svært at få øje på spinnet i denne episode. Er Thor Pedersens beregninger korrekte er der tale om en reel politisk indvending – ikke om spin. Og er beregningerne forkerte er der tale om simpel løgn og fordrejning – hverken mere eller mindre.
Nogenlunde det samme er tilfældet i programmet Jersild og spin, hvor stort set alt påklistres mærkaten ’spin’. Det er f.eks. spin når Venstre og Socialdemokratiet begge diskuterer velfærd og børnefamilier. Hvad blev der af ord som ’taktik’ og ’strategi’? Og det er ’spin’, når statsministeren lader sig filme mens han synger med eleverne i en folkeskole? Måske vi her frem for straks at råbe ’spin’, hellere burde få os et dansk ord for den amerikanske term: ‘Photo opportunity’! For slet ikke at nævne diskussionen af Lykketofts briller som pludselig var forsvundet fra hans næse. Hvad blev der her af ord som ’tilfældighed’ eller ’image’? Det største spin i valgkampen 2005 er derfor at alt er blevet spin. Hvor vi tidligere sondrede mellem taktik, strategi, løgn, tilfældighed og politik, har vi i dag kun øje for spin. Og derfor ser vi efterhånden også kun valgkampen som spin. Man bliver hvad man spiser, og man ser hvad man har øje for. I valgkampen 2005 er det spin.