Førsteholdet

Hos de konservative består førsteholdet af Lene Espersen med sin spindoktor Morten Langager og Brian Mikkelsen med Sandy French. De suppleres fra Venstre af statsministerens særlige rådgiver indtil den 2. marts, Søs Marie Serup.

Fælles for alle tre er, at de af Christiansborg-pressen forventes at have særlig insiderviden om, hvad der foregår i de respektive regeringspartier - ud over at de er leveringsdygtige i en minister, der kan udtale sig til citat på stort set alle tider af døgnet.

I niveauet lige under disse tre opererede indtil for nylig desuden en fjerde interessant figur - skatteminister Kristian Jensens særlige rådgiver Peter Høyer. Han er imidlertid fratrådt samtidig med sin minister og ventes ikke at optræde igen som særlig rådgiver på regeringsholdet. Det til trods for, at Høyer havde et ganske godt navn blandt pressefolk.

Morten Langager er den sidste tilbageværende af spindoktorholdet årgang 2001. Han er som tidligere journalist den klassiske spindoktortype og agerer meget selvstændigt. Det kan Langager især i kraft af, at han har et særdeles tæt og fortroligt forhold til sin minister, Lene Espersen. Så tæt, at han gerne siger "vi" om ministeren og "vores" om Espersens position. Hos pressen har Langager generelt et godt ry, men skyer ingen midler og kan for eksempel også ind imellem optræde intimiderende og truende over for journalister, hvis han får nys om artikler, der er ved at blive skrevet, og som han ikke bryder sig om. Han indrømmer aldrig, hvis hans minister har kvajet sig og placeres derfor i kategorien "sæbeagent". Alligevel ligger Langager i toppen på journalisternes troværdighedsbarometer.

Langager beskrives som meget "informationsindhentende". Han spørger gerne journalisterne lige ud om indholdet i morgendagens historier, og han går gerne "stuegang" rundt på redaktionerne på Christiansborg for at snuse nyheder op.

Langager er sekunderet af en lige så respekteret spindoktor, nemlig Sandy French. Hun var indtil for få år siden Ekstra Bladets politiske redaktør. Også hun beskrives som en klassisk spindoktor med udfarende mediekontakt og et finmasket journalistnetværk. Hun er ferm til at tænke i medievinkler og formulerer sig godt skriftligt. Nogle pressefolk mener, at French meget gerne vil spinne. Endda i en grad, hvor hun også gør det mod kollegerne i Venstre. Alle betegner hende som dygtig.

Søs Marie Serup har reelt været Venstres eneste egentlige spindoktor i flere år. Det til trods for, at hun det seneste år har slået sine folder i Statsministeriet som Løkkes særlige rådgiver, mens Venstre har haft sin egen pressechef. Journalister på Borgen, som ønskede viden ud over banale praktiske informationer, og for eksempel politiske vurderinger, gik uden om pressetjenesten og direkte til Serup. Sådan var situationen indtil for nylign, og sådan bliver det i fremtiden, selvom Serup nu skifter visitkortet ud. Forskellen er dog, at hun i fremtiden kan opdatere sin Facebook-profil, uden at hun af den grund ender i pressen med sine markante vurderinger.

Søs Marie Serup er Venstres eneste reelle spindoktor
- også selvom der er ny titel på visitkortet

De andre førsteholds-spillere

I den absolutte top af spindoktor-ligaen finder man også Dansk Folkepartis pressechef Søren Søndergaard, der har en meget høj stjerne blandt pressefolk. Han beskrives som ordholdende, dybt troværdig og særdeles dygtig. Han regnes af nogle pressefolk som den klart dygtigste af alle Christiansborgs spindoktorer.

DF's Søren Søndergaard regnes af flere som den
dygtigste spindoktor på Borgen

Uden Noa Redington var Socialdemokraterne ilde stedt

Nogle mener dog, at Noa Redington til tider kan forfalde til den udbredte uvane eller erhvervsskade med at være en "sæbeagent" eller propagandist.

Helt modsat er det med Claus Perregaard, hvis troværdighed er i top. Han bliver brugt af journalister og kommentatorer som en ganske nyttig sparringspartner. Lige netop den rolle giver høj status og godt ry i pressekorpset, der kan vise sig nyttig i afgørende situationer. Perregaard er måske oppositionens stærkeste kort på spinfronten lige nu.

SF's Claus Perregaard er en kyndig og vittig sparringspartner for journalister

Andetholdet

De særlige rådgivere i regeringen er typisk folk med baggrund som konsulenter i Venstres politisk-økonomiske sekretariat og pressetjeneste på Christiansborg. De har gerne faglig baggrund som økonomer eller pressefolk, og mangler ofte både netværk og viden om, hvordan pressen arbejder. De er derfor sjældent opsøgende over for pressen, og derfor er de som regel suppleret med en almindelig pressechef med journalistbaggrund til at håndtere pressen.

Hvis man ændrer perspektivet væk fra Christiansborg-journalisternes verden og i stedet betragter rådgivernes rolle fra ministrenes vinkel, så kunne man i stedet - lidt venligt - kalde denne type rådgivere for rådgivere, der "spiller på andetholdet".

De bedste af dem arbejder - efter sigende - mere som strateger og politiske kuglestøbere end med pressehåndtering og proaktivt spin. Det er derfor meget vanskeligt for udenforstående at afgøre, hvorvidt de faktisk bidrager positivt til ministerens politiske arbejde.

Ikke desto mindre er det især denne type særlige rådgivere, der tilsyneladende har vundet indpas især i Venstre i de senere år. Formentlig fordi ministrene efterspørger den mere faglige type, som de politisk kan sparre med.

Martin Vith er den Venstremand i landet, der
ved mest om politisk kampagne

Enkelte særlige rådgivere falder dog helt uden for kategori. Blandt dem er Finansministeriets Søren Møller Andersen, som hverken ved særlig meget om, hvad der generelt foregår og har lavstatus blandt de pressefolk, som Kforum har talt med.

Møller Andersen har en blandet baggrund. Han uddannet journalist, men har stort set kun været ansat i Venstres pressetjeneste, indtil han blev ansat hos Claus Hjort Frederiksen i Beskæftigelsesministeriet.

Møller Andersen kan - ret enestående - finde på at sidde med i lokalet, når hans minister giver interviews. Dertil kan han insistere på at udvælge passager, som så må bruges til citat. Måske forståeligt, hvis der var tale om en ny og usikker minister, men for de fleste uforståeligt taget i betragtning af, at hans chef er regeringens stærke veteran. Claus Hjort er dog kendt for sin aldrig svigtende loyalitet over for sine ansatte, så Møller Andersen bliver i hvert fald siddende frem til valget.

Det var en kort gennemgang af nogle af spindoktorerne på borgen. De fleste steder er spindoktorerne fulgt med deres ministre i forbindelse med rokaden. Det gælder for eksempel Langager og French. I nogle ministerier skal man derfor ud at finde helt nye spindoktorer. Her mangler der nye folk:

• Undervisningsministeriet
• Socialministeriet
• Skatteministeriet
• Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
• Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
• Forsvarsministeriet

Om der overhovedet bliver ansat spindoktorer, og om det bliver førsteholds-spillere eller andetholds-spillere, der kommer til at agere i ministerierne, vides af gode grunde ikke. Men det bliver spændende at se, hvad der sker de næste par uger.

---

Som en lille service fra Kforum-redaktionen kommer nedenfor Jarl Corduas kommentar til flytningen af statsministerens spindoktor, Søs Marie Serup. Kommentaren ligger samtidig på sitet som selvstændigt indlæg.

Søs Serup skal være 'den ny Michael Kristiansen'
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har flyttet sin særlige rådgiver Søs Marie Serup væk fra Statsministeriet. I fremtiden klarer han sig helt uden. Det er sket, fordi Løkke endelig har indset, at tingene sejler i Venstres pressetjeneste på Christiansborg, og at der er behov for oprustning. Situationen med faretruende vigende meningsmålinger, manglende momentum i den politiske debat og to måneders elendig presseomtale skal vendes. Ellers taber VK med sikkerhed regeringsmagten. Det er sådan set baggrunden for beslutningen, som jeg vurderer det.

Serup er tidligere pressechef i Venstre, men skal altså nu være øverste chef for "Center for Kommunikation og Politik", der er en samlet betegnelse for partiets politiske-økonomiske afdeling og pressetjeneste, der dog hver især også får en underordnet chef. Det bliver derfor interessant at se, hvem Venstre formår at rekruttere til disse stillinger. Det er lang tid siden at regeringspartiet har tiltrukket A-kæden i dansk dagspresse til at søge stillinger som spindoktorer mv. Faktisk har de konservative haft mere held med det. Senest, da Ekstra Bladets daværende politiske redaktør Sandy French for et par år siden blev særlig rådgiver for Brian Mikkelsen i Justitsministeriet.


En af Søs Marie Serups opdateringer af Facebook-profilen med den berygtede, ironiske vending "Danmark er et dejligt land at lege med politik i"

Kan der være en anden forklaring? For eksempel at Serup er blevet degraderet for sin trang til at opdatere sin Facebook-profil med kontroversielle budskaber, der har skabt unødig dårlig omtale også for statsministeren - senest med formuleringen om, at man "legede politik"? Bevares. Men så skulle Løkke jo afskedige hende helt. I stedet har han lagt ansvaret for Venstres fremtidige valgkampsindsats i hendes hænder. Det ville være underligt, hvis Løkkes tillid var forduftet.

Spørgsmålet er i øvrigt om Facebook-sagen nr. 2 var blevet en sådan stor sag, hvis ikke det havde været vinterferie, hvor der var meget langt mellem de politiske nyheder på Christiansborg. "Feed the mediebeast or its gonna eat you up", siger det gamle ord. Og man kunne tilføje: Especially when you screw up! Og det gjorde Serup så. Men værre synes Løkke åbenbart heller ikke, at det var.

Som chefspindoktor i Venstres kampagnemaskine får Søs Serup nu mulighed for at lave alle de facebook-opdatereringer hun vil, nu hvor hendes lønseddel kommer fra Venstre og ikke (direkte) fra skatteyderne.

Hvad skal Serup så lave ud over at opdatere sin Facebook-profil? Jobbet går ud på dels at samle tropperne til et slagkraftigt team, der dels forsvarer regeringens og Venstres politik og dels jage oppositionens topfolk fra morgen til aften. Det sidste har virkelig været en mangelvare hos Venstre, hvor man de sidste par år ikke rigtig har prioriteret området. Venstres pressetjeneste er i øvrigt blevet dumpet af pressen som værende et noget søvnigt foretagende frem for at være den slagkraftige spin- og propagandacentral, som den var få år tilbage. Det bliver der lavet om på nu, og formentlig bliver pressen bombarderet med kreative forslag såsom, hvordan de kan se Søvndal og Thorning og deres politik efter i sømmene?, hvordan ser en S-SF-RV-regerings politik ud?, hvor er splittelserne i oppositionen? osv. For at citere en senere berømt dansk spindoktor: "Der er SÅ meget guf at komme efter!"

Serups hovedforce er, at hun er god til at engagere og motivere folk. Nu står hun overfor en kæmpeopgave med at samle, koordinere og styrke kræfterne i Venstres gruppe, de tunge ordførere, medarbejderne partisekretariat på Christiansborg og "førerbunkeren" i Søllerød samt ikke mindst ministrene og deres særlige rådgivere. Serup skal være "den ny Michael Kristiansen", der i regeringens første periode af Venstrefolkene selv blev set som fænomenal til "at samle trådene, få alle til at spille sammen og føle sig som en del af holdet", som det formuleres.

Ved at gøre Serup til chefspindoktor er 3. trin af Løkkes raket, der ifølge ham selv skal "modernisere Venstres parti", skudt af. Først forsvandt det gamle hold i pressetjeneste pludselig ud af bagdøren. Så gjorde Løkke i forbindelse med rokaden Kristian Jensen til boss for folketingsgruppen, og nu er Serup så blevet sat i spidsen for Venstres presse- og kampagneindsats frem mod valget. Er der mere i posen? I så fald så kunne man spekulere i om Venstres partisekretær Jens Skipper Rasmussen også er på vej ud. Det ville være sidste udkald for en sådan fyring, hvis Venstre skal nå at køre en ny i stilling inden valget.

Vil alle disse anstrengelser så virke? Det kan ingen vide, men Lars Løkke har efter min vurdering i hvert fald truffet et helt nødvendigt og overordnet set rigtig fornuftigt valg, hvis overhovedet VK-regeringen skal have en chance for at vinde over oppositionen ved det kommende folketingsvalg.

Ryster det så oppositionen? Næh. Dette træk af Løkke bør strategerne i S og SF have forudset for længst. Men spin-krigen i det daglige bliver nu mere intens, og den vil kun blive optrappet frem mod valget.