Spindoktorens overmand: den strategiske kommunikation!

Artiklen ’Politisk spin spiller fallit’ (Mandag Morgen 26. maj 2003), som kan læses her på Kommunikationsforum, er de seneste dage blevet refereret i en række danske medier. Den tager temperaturen på kommunikationen imellem den britiske befolkning og regeringspartiet Labour med premiereminister Tony Blair og dennes spindoktor Alastair Campbell i spidsen. Artiklen erklærer hurtigt patienten for død; Og i en dansk kontekst lidt for hurtigt! Spørgsmålet er, om der ikke er god grund til at revurdere patientens tilstand i tilgangen til at forstå disse års hjemlige udvikling i den politiske kommunikation.

D. 11. september spin
Den britiske spindoktor Jo Moore har med sit efterhånden verdensberømte spin den 11. september 2001 tilsyneladende fået æren af at definere, hvad en spindoktor egentlig laver. Spindoktoren handler herefter groft manipulerende, kontrollerende og udgør en stærk centralistisk enhed som styrer journalister og befolkning. Argumentet er herefter, at dette efterhånden gennemskues af medier og vælgere og derfor er effektløst eller ligefrem kontraproduktivt. Men frem for at bidrage konstruktivt til den hjemlige debat er denne definition snarere med til at begrænse os i vores kritiske forståelse af den kommunikation, der dagligt udgår fra parti- og regeringskontorerne. I stedet bør vi anlægge en bredere og mere raffineret tilgang til debatten for på den måde at indfange de strategiske forhold, som gør sig gældende i partiernes kommunikation til vælgerne.

Demokratiets mulighed?
En gennemgående pointe i artiklen er, at der inden for de seneste år skulle være gravet en kløft mellem politikere og vælgere. Årsagen skulle være overdreven brug af spin i den offentlige meningsdannelse. At overføre dette argument til hjemlige forhold er stærkt tvivlsomt og overser mindst en væsentlig pointe. Frem for spin er det i en dansk kontekst snarere større og mere strukturelle forandringer, som har skabt en kommunikativ kløft mellem politiker og vælger. Politik i dag er komplekst og finder ofte sted i forhandlingspolitiske netværk langt væk fra befolkningen. Her forhandles og udarbejdes kompromisser på tværs af forskellige interesser, som den almindelige borger ikke har mange chancer for at gennemskue og for manges vedkommende heller ikke er af oprigtig interesse. Denne kløft har faktisk skabt et behov for folk, der kan tænke i kommunikation – herunder spindoktorer – som skal hjælpe politikerne med at oversætte og kommunikere de politiske budskaber i forhold til at opnå vælgernes gunst. Dette er ikke nødvendigvis en demokratisk trussel, måske snarere tværtimod.

Den højeste fællesnævner er muligheden og målet
Det hævdes videre i artiklen, at folk savner fordybelse frem for overflade i de politiske debatter. Med al respekt for de danske vælgere er der ikke noget der tyder på, at de ikke skulle være til korte sætninger og klare budskaber. Snarere tværtimod. De senere år har vi set især Dansk Folkeparti, men i høj grad også Venstre med deres troværdighedskontrakt, afsende retorisk skarptslebne budskaber, som har vakt en betydelig appel i store og mere og mere mobile vælgergrupper. Dansk Folkeparti og Venstre har indregnet mindst to forhold i deres strategiske fundament: For det første er det kun en brøkdel af den danske befolkning, som besidder en egentlig indsigt i den politiske substans, jf. førnævnte kløft. Sat på spidsen er vi overflademennesker, som i høj grad er til fals for klar kommunikation og overbevisende performance.

De politiske partier er klumpet sammen på midten
I forlængelse heraf finder vi det andet forhold, nemlig at de politiske partier er klumpet sammen på midten. Lige fra venstrefløjen til det yderste højre lover partierne i dag bedre forhold for de ældre, bedre sygehuse, skoler, institutioner osv. Alle partierne byder således ind med politiske budskaber om en bedre velfærdsstat, og når partierne set fra et vælgersynspunkt har de grundlæggende samme politiske mål bliver måden man siger tingene på meget vigtig. Spin handler derfor ikke kun om overfladiske slogans, men gælder i høj grad om at manøvrere kommunikativt strategisk i et mudret politisk landskab og om at besidde evnen til at sætte klare og salgsfremmende etiketter på de ofte ensartede politiske varer partierne har på hylderne.

Spindoktorens overmand er den strategiske kommunikation
Så i stedet for at diskutere om spin a la Jo Moore er død eller ej, vil det være langt mere interessant at diskutere spindoktorens overmand, nemlig den strategiske kommunikation og dennes rolle i den politiske kommunikation. Der er ingen tvivl om, at spin finder sted på et dybereliggende og mere strategisk niveau end diskuteret i Mandag Morgen. Et faktum er, at Venstre og Dansk Folkeparti for længst har fået øjnene op for den strategiske politiske kommunikations muligheder og rækkevidde og flere af de andre partier er på vej. Så frem for at hævde, at den enkelte spindoktor skulle udgøre en demokratisk trussel, bør vi snarere fokusere på partiernes brug af den strategiske kommunikation, som har andre og mere vidtrækkende konsekvenser for den demokratiske dialog i vores samfund.

Ole Larsen. Underviser i politisk kommunikation på RUC´s kommunikationsuddannelse. Har skrevet bogen Professionel politisk kommunikation (Akademisk Forlag 2002)

Læs den omtalte artikel fra MM: Spin er død

Læs mere om bogen: "Professionel politisk kommunikation" på kommunikationsforum.dk


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job