Spindoktorens lægetaske

Det synes snart almindeligt kendt i den danske befolkningen, at spindoctoring spiller en stadig stigende rolle i dansk politik. Men hvad er det egentligt han laver denne Spindoctor? Spørger man manden på gaden, er der formentligt kun ganske få, som kan komme med et endegyldigt svar: Dække over ministeren i bopælssager? True embedsmænd, der ikke retter sig ind efter ministerens linje? ”Muligvis, men dette er ekstreme eksempler, og ikke de redskaber en Spindoctor benytter sig af i hverdagen”, siger Thomas Søndergaard Saarup, der i sit speciale fra Aarhus Universitet har set nærmere på spindoctorernes arbejdsredskaber. Her kan du downloade Thomas Søndergaard Saarups speciale.

Hvis man stadig tror, at det er tilfældigt, hvornår et politisk budskab lanceres, hvilken avis der får solohistorierne, og hvornår Nyrup eller Fogh besøgte et plejehjem eller en skofabrik, er det en stor overraskelse af læse cand.scient.pol. Thomas Søndergaard Sarup’ speciale om spindoctoring i Danmark.

Forud for valgkampen sidste år interviewede han journalister, politikere og spindoctors om blandt andet, hvilke former for spindoctoring, der findes i Danmark, og hvor udbredt fænomenet er. Og konklusionen er klar: ”Spindoctoring er mere udbredt, end mange går og tror og da valgkampen i november 2001 blev skudt i gang var det med større hjælp fra spindoctorer end nogensinde tidligere”, lyder det fra Thomas Søndergaard Sarup.

Mr. Inspiration fra USA og Storbritannien
”Man kan ikke tale spindoctoring uden at tale USA og Storbritannien”, indleder Thomas Sarup vores samtale om spindoctoring.

I de senere år har spindoctoring haft markant betydning for udfaldet af valg i USA og Storbritannien. Mens Tony Blair på den anden side af Atlanten med en meget velovervejet mediestrategi fik pustet nyt liv i det britiske Labour Party og således genvandt regeringsmagten efter partiets 18 år i opposition gik Bill Clinton på den anden side af Atlanten ud fra lignende strategier fra at være en relativ ukendt og upåagtet guvernør i miniputstaten Arkansas til at blive præsident for USA,

En af hovedårsagerne til Clinton's og Blair’s succes, uden dog at negligere eller nedtone de to politikeres karisma, politiske evner og politik, var uden tvivl en systematisk og professionel tilgang til politisk kommunikation, herunder mediehåndtering og mediestrategi.

I Little Rock implementerede en større stab af kampagnemedarbejdere ledet af George Stephanopoulos og James Carville i ”The Warroom” en medieorienteret kampagnestrategi, der banede vejen for Clinton til Det hvide Hus.

Få år efter gentog historien sig i London, hvor der, under ledelse af Alastair Campbell og Peter Mandelson fra Millbank Tower, blev gennemført en hidtil uset mediekontrol for at få Blair valgt til premierminister. I begge tilfælde er aktiviteterne blevet beskrevet som spindoctoring på højeste og yderst effektive plan.

Afsmitningen til Danmark er tydelig. Thomas Sarup er i hvert fald ikke i tvivl. ”Godt nok har medier og mediehåndtering altid spillet en rolle i dansk politik, se blot et slogan som ”Stauning eller kaos” - kort, rammende og genial. Det nye og bemærkelsesværdige er dog, at inspiration fra USA og Storbritannien har fået danske partier til at intensivere og iværksætte en langt mere systematisk, målrettet og professionel tilgang til mediehåndteringen”.

Mr: Hvad er spindoctoring?
Op til valget sidste år havde mindst fire partier i Danmark en systematisk tilgang til mediehåndtering i Danmark. Det Radikale Venstre, Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkepartiet, fortæller Thomas S. Sarup.

Han tilføjer: ”Det er vigtig, at man ikke tror, at spindoctoring kun kan udføres af en spindoctorer. Der findes talrige eksempler på politikere, som har udført deres egen spindoctoring. Det bedste eksempel er måske Hans Engell, der var en mester i mediehåndtering.”, siger han og tilføjer, at spindoctoring i denne termologi opfattes som aktiviteter, der er strategiske og målrettet udført af mediestrategier, politikere eller en helt tredje person rettet mod at påvirke mediernes dagsorden.

En af de tydeligste tendenser i dansk politik og en af hovedårsagerne til, at mediehåndtering spiller en stadig større rolle er, at den politiske hastighed er sat op. Det betyder, at spin-aktiviteten rebuttal (”hurtig reaktion”) er blevet vigtigere. Tidligere var det ikke så afgørende, om et parti var i stand til at modbevise eller modsige et budskab i medierne i dag eller i morgen. Sådan er det ikke mere.

For ikke så forfærdeligt mange år siden brugte de politiske partier et par dage til at arbejde på et modspil på en politisk udmelding fra modstanderne. I dag skal der reageres øjeblikkeligt, hvilket bedst illustreres ved, at de fleste danske partier under valgkampen sidste år havde folk, der mødte meget tidligt om morgenen for at gennemlæse morgendagens aviser og derudfra lægge fundamentet for dagens mediestrategi, inden politikerne søvndyssende troppede op på Christiansborg til interne pressebriefinger og strategimøder.

”Det er dog de færreste partier, der i ”fredstid” har ressourcer til at opretholde et sådant beredskab, men generelt handler det i højere og højere grad om at tage initiativet og om at kontrollere mediernes dagsorden”, fortæller Thomas S. Sarup.

Mr. Opdeling af journalister
At kontrollere mediernes dagsorden er essensens i spindoctoringen. En god spindoctor er i stand til at skabe sig et netværk af ”venligsindet” journalister og samtidig reducere mængde af ”fjendtlige” journalisterne. Metoderne er mange, men det drejer sig i høj grad om, at opbygge netværk, hvor den ene tjeneste kan være den anden tjeneste værd, fortæller Thomas. S. Sarup.

Ønsket om at styre mediernes dagsorden kommer især til udtryk i den spin-aktivitet, som omhandler opdeling af journalister i loyale og illoyale grupper eller a-hold og b-hold - intimideringsstrategien.

Journalister der placeres i den loyale gruppe er karakteriseret ved at overholde normer, regler (f.eks. respektere briefinger uden citat) og aftaler i øvrigt. Journalister på a-holdet skriver også loyale artikler og forholder sig generelt mindre kritisk. Konsekvensen, eller belønningen om man vil, er favorable vilkår f.eks. nemmere adgang til kilder, tildeling af solohistorier, prioritering ved pressemøder, tidligt udsendt materiale o.s.v.

En journalist på b-holdet er ikke overraskende i en ganske anden situation. Den kritiske b-journalist bliver forfordelt på pressemøder (nogen gange ignoreret), får ingen solohistorie har lille eller ingen adgang til politikerne osv. Et eksempel herpå er Henrik Qvortrup, der efter at have offentliggjort den lidet flatterende bog om Poul Nyrup Rasmussen i 1997, efterfølgende måtte se sig marginaliseret som journalist på Christiansborg. I praksis foregik det således, at Statsministeriet meddelte, at Statsministeren ikke havde tid.

At det er muligt at foretage en sådan opdeling af journalisterne illustreres af, at en toppolitiker typisk får 20-30 journalistiske henvendelser dagligt. Heraf følger naturligvis også, at en sådan politiker kan tillade sig en vis selektion mellem journalisterne og nærmest iværksætte en del og hersk strategi overfor journalisterne, siger Thomas S. Sarup. Det følger naturligvis også, at denne form for mediehåndtering med størst effekt kan udføres af politikere med høj status.

For både mediestrateger og politikere er målet med opdelingen af journalister i a-hold og b-hold at opnå den maksimale kontrol med journalisterne. Kontrol skal i denne sammenhæng forstås således, at journalisterne føler, at det politiske miljø kigger dem over skulderen, og at der er negative konsekvenser forbundet med kritiske artikler og positive konsekvenser forbundet med positive artikler om eksempelvis den førte politik eller en politikers personlighed.

Viser det sig, at den mere indirekte intimideringsstrategi ikke lykkes, kan andre spin-aktiviteter tages i brug. Eksempelvis direkte at klage til journalisten eller redaktøren.

Mr. Systematiske klager til medierne
Thomas S. Sarup har ligeledes fundet, at spin-aktiviteten ”klage til journalister og medier” bruges hyppigt og bevidst til at påvirke journalisternes arbejde. En tidligere minister er citeret i specialet for gentagende gange at have skrevet breve til avisernes chefredaktører for at påvirke avisens dækning af en given sag.

Holdningen i journalistkredse er, at de helst ikke lader sig påvirke af klager, men de fleste indrømmer, at det er svært at være upåvirket, fortæller Thomas Sarup og tilføjer: ”For journalister, der måske er presset af deadlines og samtidig er afhængig af den fremtidige adgang til en given politiker, er det umuligt ikke at blive påvirket. De føler et pres og tænker sig om en ekstra gang inden næste artikel”.

Mr. Intern strategi og disciplinering
Endnu en af de spin-aktiviteter, som Thomas Søndergaard har fået bekræftet via hans mange interviews, er det han kalder politisk disciplinering med budskaber eller ”staying on message”.

”De mediestrateger, som jeg har talt med, ser alle klare fordele ved, at et parti taler med én tunge. Klare og entydige budskaber giver flere stemmer. Udmeldinger om, at intern partipolitisk debat er sundt for partiet, lyder måske umiddelbart sympatisk, men i længden holder den argumentation bare ikke”, siger han. ”Det er vigtigt, at man som parti fremstår som et kollektiv, fordi medierne altid søger efter konflikt, og gerne internt i partiet. Den kollektive fremtræden er imidlertid ikke kun vigtigt i forhold til vælgerne. Debat udlægges ofte som konflikt og splid internt i gruppen og kan journalisterne frembringe et billede af en ellers ikke-eksisterende fløjkamp i et parti, kan det nærmest i sig selv medvirke til at skabe interne spændinger i partierne”, fortæller Thomas S. Sarup.

"Staying on message" er et essentielt værktøj i forhold til at undgå at et parti fremstår som splittet . Hovedpointen er, at en politiker uanset hvad en journalist måtte spørger om, svarer det samme igen og igen – politikeren må under ingen omstændigheder lade sig lokke ud i uddybende forklaringer, hvor der eksisterer stor risici for, at udtalelser kommer i strid med andre partifællers. Et godt nyere eksempel på en ”Staying on message”-strategi har været Venstres forsøg på ikke at komme på glat is med hensyn til diskussionen om skattelettelser. Uanset hvilken politiker man i partiet spørger om en skattelettelse er mulig, om den kommer, eller om hvordan den skal finansiers, så er svaret, at eventuelle skattelettelser vil afhænge af det økonomiske råderum. Punktum. Ingen uddybninger, ikke mere debat.

Mr. Langt til amerikanske tilstande
Selvom Thomas S. Sarup konklusion er, at spindoctoring bestemt er et kendt og brugt i dansk politik, understreger han, at den danske politiske kultur er særegen og på mange måder fjern fra USA og Storbritannien:

”Jeg mener ikke, at dansk politik er gennemsyret af spindoctoring , men der er ingen tvivl om, at mediehåndteringen spiller en større rolle i dag end for bare fem år siden” siger han.

Eksempler på spin-aktiviteter i Danmark:

· Klager over mediernes adfærd eller dækning af en sag.
· Opdeling af journalister i a-hold og b-hold – opdeling af loyale og illoyale journalister.
· Rebuttel – at reagere hurtigt på den politiske modstanders aktiviteter.
· Staying on message – kontrol med partiets eller politikernes budskaber og udtalelser.
· Negativ campagigning – omhandler bevidst undergravning af politiske
modstanderes troværdighed og integritet.
· Timing – betyder, at valg af det rette tidspunkt til at blive en del af nyhedernes fødekæde.
· Pseudo events – skræddersyede mediebegivenheder, hvor alle aktiviteter er nøje
gennemtænkt i forhold til, hvordan det vil tage sig ud i medierne.
· Firebreaking – en bevidst konstrueret afledningsmanøvre med det formål at
fjerne journalisternes fokus fra en negativ historie under opsejling.

download Thomas Søndergaard Sarup speciale om spindoktorer i Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job