Specialeprisen: 2014's bedste kommunikationsspecialer
Og de nominerede er

Skrevet af

Kforum for Studerende

10 artikler

2 indlæg

Kforum for Studerende har igen i år sat sig for at finde årets k-speciale. Vi er blevet overvældede. Vi er blevet klogere. Og vi har fået udvidet vores k-faglige horisont. 52 specialer senere er det nu lykkedes os at finde de otte nominerede specialer. Læs specialerne og stem på dit favoritspeciale.
Snart finder Kforums jury vinderen af årets Specialepris, og Kforum uddeler 10.000 kroner til 2014’s bedste kommunikationsspeciale. Som noget nyt i år har vi også oprettet Publikumsprisen. Publikumsprisen går til det k-speciale, som tiltaler dig mest, og som du synes, er det bedste ud af de otte nominerede. Du kan læse om de otte nominerede specialer og afgive din stemme længere nede i artiklen.
 
Kom og fejr vinderne med os. Vær med til at hylde k-branchens næste generation, mød juryen, udvid din k-faglige horisont, og få gode råd til, hvordan du brander dig gennem dit speciale og gør indsigterne konkrete og kommercielle. Vi garanterer kolde drikkevarer og snacks, indsigt i spændende specialer og en unik mulighed for networking med dygtige branchefolk og studerende.
 
Det sker alt sammen torsdag den 5. februar til Prisuddeling af årets k-speciale. Læs mere om arrangementet her
 
Et udpluk af de nyslåede kandidater.
 
Og de nominerede er …
De otte imponerende og nyskabende nominerede specialer, som vi er stolte over at præsentere, er:

Hvem synes du skal vinde årets Publikumspris? Stem her.

 
 
 
Vil du dykke dybere ned i de nominerede specialer, kan du læse mere om indhold og emne i hvert enkelt af de otte spændende og modige specialer: 
 
Skrevet af Bettina Bårdsness Bjørn og Cathrine Stenrøs
Sprogpsykologi, Københavns Universitet
 
De seneste år er der udført flere undersøgelser og afholdt flere konferencer, som omhandler den dalende nabosprogsforståelse i de skandinaviske lande. Det diskuteres, hvorvidt de skandinaviske sprog skal defineres som fremmedsprog og hvorvidt og i hvor høj grad skandinaver tilpasser deres sprog til hinanden – eller helt tyr til engelsk. I specialet observerer og interviewer vi ansatte på et skandinavisk callcenter beliggende i Danmark og undersøger hvilke faktorer, der er medbestemmende for medarbejdernes akkommodation til hinanden. Vi kommer frem til, at man ikke kan forudse akkommodation udelukkende ud fra et menneskes nationale identitet, men at faktorer som identitet, personlighed, baggrund og fremtidsplaner spiller en stor rolle for det enkelte individs bevidste og ubevidste former for akkommodation. På arbejdspladsen dominerer de skandinaviske sprog, og engelsk har næsten udelukkende en opklarende funktion, når alt andet fejler.
 
Hvorfor skal I vinde årets publikumspris?
’Blandinavisk’ sætter fokus på de skandinaviske sprog på arbejdsmarkedet. Vi viser, at der er store arbejdsmuligheder på tværs af de skandinaviske lande, og at der på skandinaviske arbejdspladser er stor åbenhed for forskellige sprogvariationer. Specialet viser, at selvom nabosprogsforståelsen generelt siges at være dalende blandt unge, så ser mange nytten af at lære (og forstå) sprogene, når de bliver ældre, og at sprogkunnen er en vigtig kompetence, som øger chancen for ansættelse. Derudover er vores speciale unikt, da det er skrevet på både norsk og dansk – et bevis på, at de skandinaviske sprog godt kan eksistere i samspil med hinanden.
 
 
Skrevet af Signe Termansen
Kommunikation, Roskilde Universitet
 
I hverdagen bliver forbrugere i stigede grad opfordret til at gøre noget godt for miljøet. I denne miljøkommunikation optræder ofte nøgleord som bæredygtig, miljøvenlig og grøn. Begreber som fremstår uklare og tvetydige, fordi de bliver brugt af vidt forskellige afsendere til vidt forskellige formål. Dette speciale undersøger, hvilke fordele og ulemper begreberne har for modtageren, særligt om de gør det sværere eller lettere at handle på opfordringerne. Specialet har en lingvistisk tilgang, og er baseret på otte interviews med miljøinteresserede forbrugere fra København.
 
Hvorfor skal du vinde årets publikumspris?
Specialet udfordrer og kompleksgører forståelsen af, at uklare ord er problematiske at bruge til at påvirke handling, fordi de skaber forvirring. Udgangspunktet er ordene bæredygtig, miljøvenlig og grøn, som de fleste møder overalt. Specialet viser, at de tre ord både kan være en fordel og ulempe for modtagerne – alt efter hvad de skal bruges til. Når det handler om at definere og vurdere ordene, opleves de som problematiske. Samtidig gør ordene det lettere at kommunikere og træffe valg i hverdagen.  
 
 
Skrevet af Marie Hune og Nanna Høg
Interaktive digitale medier, Aalborg Universitet
 
 
Kan man leve af affald ved at behandle det som en ressource gennem digital forretningsudvikling og skarp formidling internt og eksternt? Specialet ”Fra affald til ressourcer – strategisk forretningsudvikling i et digitalt og designorienteret perspektiv” arbejder i spændingsfeltet mellem forretningsudvikling, digitale medier og en brugercentreret tilgang til problemløsning. Dermed udgør specialet ikke et typisk kommunikationsspeciale, men beskæftiger sig derimod med kommunikationen som en ressource i forretningsudvikling. Dette med udgangspunkt i et samarbejde med Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S (AVV).
 
Hvorfor skal I vinde årets publikumspris?
For at være helt ærlig, med en uddannelse, der har rødder i humaniora, var forretningsudvikling ikke førstevalget. Vi erfarede dog, hvor stor indflydelse kommunikative processer kan have på den forretningsmæssige udvikling. Derfor håber vi, at specialet kan inspirere flere organisationer til at genoverveje og reflektere over disse processer. Tør du udfordre dig selv og starte på en rejse, du ikke ved, hvor ender? Og er du interesseret i, hvordan digitale medier kan skabe værdi i både forretningsudvikling og kommunikationsøjemed? Hvis ja, så stem på vores speciale.
 
 
Skrevet af Julie Elina Lipsøe Jørgensen, Julie Cornett og Katrine Skanning
Kommunikation, Aalborg Universitet CPH
 
 
Klimaforandringer, CO2-udslip og ressourcespild har været skurkene i diverse skræmmekampagner de seneste år, og konsekvenserne har efterhånden for alvor stadfæstet sig i danskernes forbrugssamvittighed. Kvalmen over de seneste årtiers forbrugsfest har vakt alternative handlingsmønstre til live, som rundt om i den vestlige verden bliver taget imod med åben mund og polypper. Èn af tendenserne er collaborative consumption. På dansk kender vi begrebet som deleøkonomi. Værdien af privat ejerskab er falmet og skiftet ud til fordel for fælleseje. Håbet er selv at vinde lidt ekstra og samtidig deltage i kampen mod de storforbrugende skurke. Men hvad gemmer sig egentlig bag fænomenet collaborative consumption? Og hvor efterlader dette fællesskabsinspirerede forbrugsmønster egentlig virksomheder og traditionel virksomhedskommunikation henne?
 
Hvorfor skal I vinde årets publikumspris?
Har du udlejet din lejlighed på Airbnb.dk? Har du fået rørt hjulene på din bil via Minbildinbil.dk eller fået en hjælpende hånd til at samle IKEA-møblet på Ahandyhand.dk? Så er du sammen med mange andre danskere allerede langt i kendskabet til deleøkonomien. Finten er at bruge mindre, at bruge det smartere og at være mindre afhængig – sammen med andre. Med overophedede computere og en brændende nysgerrighed har vi gået bagom deleøkonomien, som er kommet for at blive. 

Giv os et stem, hvis du også kan se fidusen i: ’Hvorfor købe og eje, når du kan låne og leje?’
 
Skrevet af Simon Hasager
Medievidenskab, Aarhus Universitet
 
 
 
Personaliseret reklame: Elsker eller hader vi det? Efter flere måneders intenst arbejde kan jeg konkludere: Forskellige forbrugere danner vidt forskellige holdninger til det selvsamme brand, afhængigt af om forbrugerne bliver eksponeret for en personaliseret eller en generisk annonce på Facebook. Og ved at spore forbrugernes digitale mediebrug kan virksomheder blive klogere på, om den enkelte forbruger er åben eller lukket over for personaliseret reklame.
 
Hvorfor skal du vinde årets publikumspris?
For nogle år siden trådte en ophidset mand ind i en Target-butik nær Minneapolis. I hænderne havde han en stak rabatkuponer. ”My daughter got this in the mail”, udbrød han og forlangte at tale med manageren. ”She’s still in high school, and you’re sending her coupons for baby clothes and cribs! Are you trying to encourage her to get pregnant?”. Manageren undskyldte mange gange, og et par dage senere ringede han til faderen for at undskylde på ny. Men nu havde tonen fået en anden lyd. ”I had a talk with my daughter”, sagde faderen. ”It turns out there’s been some activities in my house I haven’t been completely aware of. She’s due in August”.

Lige siden, jeg hørte historien, har jeg haft stor interesse for personaliseret reklame. Derfor skrev jeg et speciale om emnet. Og derfor arbejder jeg med det i dag. Du skal stemme på mit speciale, hvis du som forbruger går op i, om sådan nogen som mig ved, om din datter er gravid, før du selv ved det. Du skal stemme på mit speciale, hvis du som virksomhed ønsker at blive klogere på, hvornår du med fordel kan benytte dig af personaliseret kommunikation. Og du skal stemme på mit speciale, hvis du vil give et skulderklap til en passioneret dimittend, der ønsker at gøre begge parter glade.
 
 
Skrevet af Michael Kellberg og Jens Jensen
Cand.ling.merc, Copenhagen Business School
Specialet omhandler den statsejede virksomhed Danske Spil, og hvordan denne kan styrke relationen til virksomhedens forbrugere, gennem arbejdet med Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikationen heraf på de sociale medier. Der trækkes på flere forskellige teoretiske emner, som samlet er med til at anskueliggøre den påkrævede indsats fra virksomheden
 
Hvorfor skal I vinde årets publikumspris?
Vi skal vinde årets Publikumspris af følgende grunde:
  1. Specialet er originalt og interessant. Det binder to ekstremt populære emner sammen (sociale medier & CSR) på en måde, som er overraskende uudforsket i nuværende litteratur. Derudover er specialets resultater spændende og bemærkelsesværdige.
  2. Specialet er nytænkende i forhold til det sammensatte teori-apparat og den anvendte metode til indsamling af empiri.
  3. Specialet er yderst relevant. Fordi Danske Spil ikke har forholdt sig til specialets resultater og anbefalinger, er de i 2015 havnet i et massivt stormvejr angående deres CSR-indsats. Indtil videre har Politiken skrevet mere end 10 kritiske artikler. I en af disse indgår specialet med citat fra en af specialets forfattere.
 
Skrevet af Thomas Albrechtsen
Retorik, København Universitet
 
 
”Troværdighed”, ”folkelighed”, ”oprigtighed”, ”kompetence”, ”karisma”, ”autencitet”, og ”stærkt lederskab”. For politikere og deres rådgivere er hver dag en kamp for at leve op til mediers og kommentatorers lange liste af ”folkekrav”. Men i Nakskov vil vælgerne mest af alt bare have en politiker, der bekymrer sig om dem. Specialet undersøger (mis)forholdet mellem mediers og kommentatorers krav til politikere og de evalueringskriterier, som vælgere egentlig bruger. Det sker ved at kombinere klassisk og moderne retoriske studier af ”etos”,  social-psykologiske forklaringsmodeller for politikerevalueringer og kvantitativ metode.
 
Hvorfor skal du vinde årets publikumspris?
Hver femte vælger stemmer efter, hvilken person de synes bedst om – og er mindre optaget af politik og ideologi. Men vores forståelse af, hvad vælgerne leder efter hos en politiker er forældede. Hvor vælgerne før ville have objektivitet og hårde kompetencer, leder de i højere grad efter en politiker, der bekymrer sig om dem og forstår dem. Dermed risikerer politikere og rådgivere dagligt at stresse rundt for at leve op til en snart uendelig liste af fejlopfattede ’folkekrav’ uden egentlig rigtigt at forstå dem. Mit speciale undersøger forskellen mellem mediernes politikerkrav og de kriterier, som vælgerne rent faktisk bedømmer toppolitikere på.
 
Skrevet af Maja Nyvang Christensen og Sine Cecilie Laub
Retorik, Københavns Universitet
 
En kvinde iført en hvid kjole løber hen af en strand, mens hendes hår blæser let i luften. Hun føler sig fri, lettet og glad, for hun har et stykke bomuld tilsat klor og blomsterduft mellem sine ben – og det sørger for, at ingen kan hverken se, lugte eller opdage, at hun har menstruation. Lige siden industrien for menstruationsprodukter blev født i 1920ernes USA har reklamer været en af de mest dominerende diskurser for menstruation i det offentlige rum. Reklamer for menstruationsprodukter har derfor haft – og har stadig – en vægtig retorisk magt omkring, hvordan vi opfatter menstruation og den menstruerende kvinde. Menstruation har været et kulturelt tabu i flere tusinde år, et tabu forbundet med forbandelse, urenhed og skam. Hvordan reklamerer man for noget, som ingen vil tale om – og som de fleste kvinder skammer sig over?
 
Kom til prisuddeling den 5. februar – det er gratis
Har du selv specialet ventende forude, eller har du lige afleveret dit speciale, så tag dine medstuderende under armen og kom til prisuddeling, hvor du kan blive inspireret til specialeemner, networke med relevante k-folk og andre k-studerende og få gode råd til, hvordan du brander dig gennem dit speciale. Tilmeld dig her og glæd dig til en eftermiddag i ægte VIP-stil.

Om juryen
Juryen, der vil finde den endelige vinder blandt de otte nominerede, består af Timme Bisgaard Munk, Kforums redaktør og ph.d. i sociale medier, Lisbeth Haumann, selvstændig ledelsesrådgiver, Brian Due, adjunkt på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og Mette Lundorf, senior rådgivningskonsulent hos Open. Læs mere om juryen og hvad de særligt lægger vægt på i deres bedømmelse af specialerne her.

Sidste års vinder
Førstepladsen og de 10.000 kroner gik til Sabrina Vitting-Seerup for specialet ’Forståelse og accept i striber og ruder’. Specialet undersøger, hvorvidt der findes typer af tegneserier, som har potentiale til at skabe forståelse mellem minoritetsgrupper og majoriteten i et samfund.
 

Sabrina Vitting-Seerup løb med prisen for årets bedste k-speciale. På billedet ses Kforums redaktør Timme Bisgaard Munk, vinderen Sabrina Vitting-Seerup og Kforums stifter og bestyrelsesformand Jesper Højberg Christensen.
 

Relaterede artikler

Sig hej til din nye medarbejder (født efter 1993) - Generation Z er digitale indfødte, taler HTML-sprog og er eksperter i brugen af nettet. De kommer til at præge vores fre...
Har du skrevet 2015’s bedste kommunikationsspeciale? - Vi ved, du har slidt og slæbt for at færdiggøre dit speciale. Akademisk fnidderfnadder, postmodernister og diskursteoret...
Årets speciale-specialister - Hvordan skriver man et speciale i verdensklasse? Ifølge Specialeprisen 2015’s jury kræver det blandt andet, at specialet...
Har du skrevet 2017's bedste k-speciale? - Det har krævet blod, sved og træge teoretiske tankeprocesser at skrive dit speciale. Men nu er du omsider færdig, og det...

Giv din stemme

14 stemmer
4,1/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Få nyhedsbrev

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.