Social media hype?

I vores speciale tager vi et kritisk perspektiv på virksomheders brug af social medier. Med afsæt i ideen om at der eksisterer hype omkring brugen af sociale medier i virksomheder, antyder vi, at virksomheder har en tendens til at ”hoppe med på bølgen”, uden en egentlig forståelse for hvordan det nye medie kan bruges.
af Olivia Myrthue, Line Berg
Gennem grunding research af aktuel litteratur vedrørende virksomheders brug af sociale medier fandt vi frem til 3 gennemgående og overordnede antagelser omkring det udbytte, der kan opnås når sociale medier bliver brugt kommercielt. De tre antagelser er: muligheden for at komme i dialog med kunderne, muligheden for at lære kunderne at kende, samt muligheden for word-of-mouth.

Ved hjælp af en kvalitativ undersøgelse satte vi spørgsmålstegn ved hvorvidt det er muligt for virksomheder at opnå de 3 udbytter, som er til stede i dagens litteratur. Med udgangspunkt i de tre antagelser lavede vi 5 dybdegående interviews med nuværende brugere af Facebook. Vi fik derved et særdeles forbrugerorienteret perspektiv, på hvordan forbrugere egentlig opfatter virksomheders brug af sociale medier, og hvorvidt de er interesseret i den virksomhed-forbruger kontakt som litteraturen ofte lægger op til.

Vores research viste, at det som sådan er muligt at opnå de tre antagelser, men at vejen til succes ofte ikke er så ligetil som præsenteret. Faktorer såsom identitetsskabelse, selv-iscenesættelse og behovet for anonymitet havde en stor indflydelse på hvordan vores respondenter opfører sig på Facebook. Disse faktorer spiller derfor en stor rolle når virksomheder skal bruge sociale medier i deres virksomhedskommunikation.

Til sidst, med udgangspunkt i hype kurven og den refleksive tilstand der eksisterer mellem forbrugerkulturen og branding paradigmet, bemærker vi, at der er en mulighed for, at virksomheders brug af sociale medier er blevet ”det sidste nye”. Og med forbrugernes konstante udvikling og voksende mistanke overfor virksomheders marketing teknikker, er der mulighed for at forbrugere allerede er ved at blive trætte af og mistænksomme overfor virksomheders brug af sociale medier.

Specialet er engelsksproget og udarbejdet som led i kandidatoverbygningen Master of Arts in Corporate Communication ved Aarhus Universitet/Aarhus School of Business & Social Sciences.

Specialet blev vurderet til karakteren 12.
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs