Transmedielle universer på digitale medieplatforme

Det er ikke så svært at opbygge et univers på tværs af forskellige medier. Til gengæld giver det både et større engagement og en bedre oplevelse for brugeren, og kan være med til at markedsføre dine produkter. Dette speciale forklarer dig, hvilke strenge du skal spille på.
af Martin Lütken Frahm Olesen, Rasmus Ellegaard Haukrogh
I en tid hvor forgange tiders populære superhelte genopfindes i teaterforestillinger og computerspil, og hvor Barbie og Ken åbenlyst flirter på de sociale medier, kan man spørge sig selv, om vi blot er vidner til en raffineret form for markedsføring.
 
Sandheden er, at der nok er noget om snakken. Men kaster vi et lidt mere nuanceret blik på tendensen, er der ikke noget tvivl om, at de nye, fængslende oplevelser, som fremspirer på digitale medier og engagerer fans, brugere, tv-seere, computerspillere osv.
 
Vores speciale giver læseren en indføring i multiplatformkoncepter og opbygning af fiktive universer på digitale medier. Og vi giver et bud på, hvordan man kan skabe engagement ved at udnytte nye produktions-, kommunikations- og distributionsformer.
 
Med afsæt i teorier om “transmedia storytelling” (Henry Jenkins) og “transmedial worlds” (Lisbeth Klastrup & Susana Tosca) udforsker vi, hvordan et univers opbygges online. Og ikke mindst hvordan onlineuniverser kan være med til at udvide oplevelsen fra mere traditionelle underholdningsformer som tv, film, bøger osv. I specialet inddrages en række eksempler fra ind- og udland, mens DR Ramasjangs onlineunivers anvendes som gennemgående eksempel på de muligheder og udfordringer, der er forbundet med at udvikle et onlineunivers.
 
Vi fokuserer på, hvordan et univers opbygges ved at identificere fire centrale logikker – fortællingen, karaktererne, setting’en og værdier/ethos. Kernen i transmedia og opbygning af universer er, at forskellige kombinationer af de fire logikker kan appellere til forskellige målgrupper og udnytte de forskellige medieplatformes styrker.
 
Det er ikke noget nyt, at de digitale medieplatforme åbner op for nye muligheder for engagement. Men vores pointe er, at man som indholdsproducent med en simpel formel i langt højere grad kan udnytte mulighederne, når man holder sig for øje, hvordan et univers opbygges online. Man skal være bevidst om, hvordan universer udvider f.eks. en tv-serie, og hvad det er for et formål, universet skal tjene. Hvordan vil du tilbyde brugeren nyt indhold? Vil du belønne brugeren for at opsøge indholdet online? Skal brugeren følge en forudbestemt “sti” på tværs af platformene? Eller skal brugeren selv navigere rundt?
 
Selvom vi i specialet undersøger opbygningen af fiktive universer, så kan transmedia-lærdommen også være relevant i et branding og markedsføringsøjemed. Der er kamp om brugernes opmærksomhed, og vi vil måske i fremtiden se endnu større brug af digitale medier til at udvide virksomheders brandinguniverser.
 
Specialet er aflagt ved IT-Universitet i København, og er vurderet til karakteren 12,
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job