Krigsdiskurs i computerspil
Dette speciale er en diskursanalyse af computerspillene CALL OF DUTY: MODERN WARFARE og CALL OF DUTY: MODERN WARFARE 2.
af Naja Søndergaard
Specialet undersøger krigsdiskurser i computerspillene, med inspiration i et diskursanalytisk studie af politisk retorik med udgangspunkt i metaforers overtalelseskraft som præsenteret i Charteris-Black 2005. Charteris-Black tager, som så mange andre forskere der undersøger metaforer, udgangspunkt i Lakoff & Johnson 1980, og dette speciale følger ligeledes den kognitive metaforteori som den er beskrevet der.
Specialet behandler krigsdiskurserne i CALL OF DUTY som politiske diskurser, det vil sige sociale praksisser, der har til formål at skabe eller opretholde bestemte verdensanskuelser, for derigennem at understøtte politisk magt. Denne type diskurs er tydelig i en bestemt type politisk tekst, den politiske tale, og dette speciale sammenligner taler af vestlige statsoverhoveder med computerspillene, for at vise at det er de samme diskurser der går igen. Disse diskurser benytter sig af metaforer for at påvirke publikummet, og dermed kommer den kognitive metaforteori ind i billedet. Lakoff og Johnson bruger politisk retorik som et eksempel på den massive indflydelse metaforer kan have på et publikums kognition, og dermed verdensanskuelse og virkelighedsopfattelse, og dette speciale viser at politisk retorik som benytter sig a metaforer som virkemiddel ikke kun kan findes i politiske taler, men også i et så tilsyneladende ”useriøst” medie som computerspil.
Krigsdiskurserne i CALL OF DUTY består af fem underdiskurser, Diskursen om venskab og frihed, Diskursen om orientalisme og ”othering”, Diskursen om forsvaret af demokrati og civilisationen, Diskursen om historieskrivning og Diskursen om den amerikanske helt som yderligere indeholder en diskurs om maskulinitet. Disse fem diskurser udgør tilsammen en krigsdiskurs som er den del af en Imperiediskurs som tjener det formål at opretholde USA's stilling som supermagt, ved at vinde opbakning til krigsindsatsen hos befolkningen.
Specialet konkluderer at metaforer er en del af vestlig kognition og kultur i en sådan grad at de ofte ikke bliver genkendt som metaforer, men simpelthen bliver accepteret som sandheder. Heri ligger styrken ved metaforer, og heri ligger grunden til at de er en del af politisk retorik, de virker fordi de ikke blot er sproglige konstruktioner men også aktiverer kognitive mekanismer der trækker på bestemte verdensanskuelser og virkelighedsopfattelser.
Specialet blev afleveret evd Aarhus universitet og fik karakteren 12.
