På museum med digitale medier
Specialet undersøger, hvad der karakteriserer gode læringsorienterede digitale formidlingstiltag til børn og unge på danske kunstmuseer. Flere og flere danske museer supplerer traditionelle vægtekster med wiki´er og malergrej med mobilapplikationer. Mange af museerne har som mål at tiltrække flere børn og unge til museerne, og fra kulturpolitisk side har der været stigende støtte og økonomisk opbakning til de digitale tiltag.
af Astrid Boye Wiik
I dette speciale argumenterer jeg dog for, at feltet lider under manglende viden om, hvordan man bedst udnytter de digitale medier i formidlingen.
Spørgsmål som ’hvad kan digitale medier bidrage med?’ og ’hvordan udnyttes digitale medier bedst i læringssammenhænge?’ er alt for ofte blevet overskygget af en tyrkertro på digitale medier som vidundermidler, der i sig selv automatisk vækker et engagement hos børn og unge.
Specialet bygger på en kvalitativ undersøgelse af to digitale formidlingstiltag på henholdsvis Skagens Museum og Thorvaldsens Museum. Det empiriske materiale består af kvalitative interviews dels med museumsansatte, og dels med børn og unge, samt deltagerobservationer af børn og unge i digitale formidlingsforløb.
På baggrund af en læringsteoretisk analyse af det empiriske materiale opstiller jeg 9 karakteristika, der kendetegner succesfulde læringsorienterede formidlingstiltag til børn og unge på danske kunstmuseer.
Digitale medier kan ikke erstatte museumsformidleren
Et centralt resultat i undersøgelsen er, at digitale medier ikke i sig selv fremmer læringspotentialer i museumsformidlingen. Digital museumsformidling finder, ligesom analog museumsformidling, sted i en kontekst af både økonomiske, museale og praktiske faktorer – og særligt samarbejdet mellem museer og uddannelsesinstitutioner får stor betydning for formidlingens læringsindhold.
Undersøgelsen peger også på, at museumsformidleren har stor betydning for udnyttelsen af læringspotentialet. Dette er en vigtig pointe, fordi der ofte knytter sig en forestilling til digital museumsformidling om, at digitale medier helt kan erstatte museumsformidleren. Specialet viser dog, at dette langt fra er tilfældet. Rent læringsmæssigt er den fysisk tilstedeværende museumsformidler uhyre vigtig, fordi hun kan indgå i en åben og aktiv dialog med børn og unge og skabe en værdifuld kobling mellem deres hverdagsviden og den museumsfaglige viden.
Børn og unge som producenter af formidling
Et essentielt karakteristika ved succesfuld digital museumsformidling er samtidig, at børn og unge inddrages som producenter af museumsformidling. Digitale medier er i den henseende oplagte platforme til at producere, remixe og dele indhold. I et digitalt undervisningsforløb på Thorvaldsens Museum fik børn og unge eksempelvis til opgave at skabe nye vægtekster til antikke skulpturer. På denne måde blev de indsat i en producentrolle, hvor de havde mulighed for at bidrage med udtryk og idéer, der tog afsæt i deres egen hverdag og egne erfaringer. Specialet peger på, at de digitale medier er særdeles velegnede til at sætte brugernes bidrag i samspil med idéer fra både museumsformidlere, kunstnere og andre brugere. Et sådan samspil øger i høj grad museumsformidlingens potentiale for læring.
Men specialet advarer mod at brugerdeltagelsen står alene – så børn og unges bidrag blot bliver meningsløse ekkoer i formidlingen. Brugernes stemmer skal mødes og brydes med andre stemmer. Det er netop en proces, som kun en aktiv og fysisk tilstedeværende museumsformidler kan facilitere.
Specialets 9 karakteristika for succesfulde læringsorienterede digitale tiltag kan ses som generelle anbefalinger og således benyttes til at videreudvikle og evaluere digital museumsformidling.
Specialet er afleveret på Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet og vurderet til karakteren 12.
Læs hele specialet her.
