Hvis vi vil have folk til at deltage, må vi bevæge dem

Det har længe været kendt, at hvis vi vil have folk til at forandre sig, må vi få dem til at deltage. Derfor forsøger kommuner og myndigheder i stigende grad at engagere borgerne i løsningen af samfundets problemer. For eksempel sidder der lige nu tre arkitekter i NærHeden og venter på borgernes gode idéer til grønnere gangstier. Også på områder som skraldehåndtering og ressourceoptimering inddrages borgerne med det formål at gøre dem og deres adfærd mere bæredygtig.

De sociale bevægelser vender tingene på hovedet ved at sige: Hvis vi vil have folk til at deltage, må vi bevæge dem – og selv være klar til at bevæge os. Blandt andet derfor bruger 5000 medlemmer i en social bevægelse som Københavns Fødevarefællesskab hver måned minimum tre timer på at udvikle og optimere måden, vi producerer, handler og distribuerer grøntsager på, så det bliver mere lokalt og bæredygtigt. Målet er at være del af en bæredygtig fremtid. Den eneste gulerod er den, de til gengæld for deres frivillige engagement, får mulighed for at købe med hjem i genbrugsposen af økologisk bomuld hver onsdag.

Men hvordan bevæger og engagerer de sociale bevægelser borgerne med deres kommunikation, så det bliver relevant for dem at tage aktivt del i den bæredygtige udvikling af samfundet? Det spørgsmål har et speciale ved Roskilde Universitet nu undersøgt.

Fortællinger der bevæger

Specialet tager afsat i Københavns Fødevarefællesskab og de fortællinger, der formidles til nye medlemmer ved foreningens intromøder og det årlige stormøde, der samler medlemmer på tværs af foreningens i dag ti lokalafdelinger.

Ved at betragte foreningens medlemskommunikation som fortællinger med begivenheder, karakterer og plot har specialet blandt andet undersøgt den rolle, medlemmerne tildeles som en karakter i fortællingerne. Det særlige ved denne karakter er, at den tager form af et kollektivt vi, der i fortællingerne tildeles ekstraordinære handlekompetencer i forhold til at bidrage til bæredygtig udvikling. Det gør den attraktiv at identificere sig med.

I Københavns Fødevarefællesskab oplever medlemmerne at blive del af en større kollektiv fortælling. Her er det ikke det enkelte medlems individuelle forbrugshandlinger, der er i fokus. I stedet er det medlemmernes bidrag til hele tiden at drive bevægelsen fremad og udvikle dens procedurer, så de bliver mere bæredygtige, der er det centrale. Derfor rummer foreningens fortællinger en åben slutning, der stiller spørgsmål og opfodrer til medlemmernes deltagelse frem for at give svar.

Den flyvende jumbojet under kontinuerlig konstruktion er en bærende metafor i den fortælling, der fortælles ved Københavns Fødevarefællesskabs intromøder. Den formidler, hvordan medlemmerne bevæger foreningen fremad, uden at destinationen er sat fra start.

Fra forandringskommunikation til bevægelseskommunikation

Frem for klassisk forandringskommunikation, hvor målet for forandring på forhånd er sat, kan man kalde Københavns Fødevarefællesskabs kommunikation til sine medlemmer for bevægelseskommunikation. Her handler det først og fremmest om at motivere medlemmerne til at tage del i bevægelsen – og derefter kan der indgås dialog om, hvor man sammen vil bevæge sig hen, og hvordan den enkelte kan bidrage.

Når borgerinddragelse hviler på en klassisk forandringskommunikationstilgang, er målet sat og deltagelsesrummet småt. Bevægelseskommunikation definerer i stedet problemet og stiller åbne spørgsmål – ikke til den enkelte borger, men til borgerne som fællesskab.

Fortællingerne sætter kursen

Fra kontorstolen i kommunen kan det være svært at forestille sig, hvordan man skal facilitere bevægelse frem for forandring. For hvordan sikrer vi så, at borgerne bevæger sig i en retning, der er til gavn for samfundet?

Specialet viser, hvordan brug af fortællinger kan være en metode til at rammesætte inddragelsen af borgerne, så det motiverer til bevægelse, samtidigt med at det bliver muligt at sætte en kurs. Det sker ved, at medlemmerne trækker på det fortolkningsrepertoire, som Københavns Fødevarefællesskabs fortællinger stiller til rådighed for dem i deres egne betydningskonstruktioner. Fortællingerne kan på den måde bruges som en værktøjskasse, man som afsender kan fylde op med redskaber, og som borgerne kan bruge, når de bygger deres egne idéer og drømme.

Bæredygtig bevægelseskommunikation: tre gode råd

En kommune eller en myndighed kan og skal ikke blive som sociale bevægelser. Men vi kan lære af bevægelsernes dynamik, når vi ønsker at invitere borgerne til at deltage, når vi vil involvere borgerne til at komme med løsninger, og når vi vil holde borgerne til ilden ved at sætte dem i forbindelse med hinanden.

1. Invitation: Skab en kollektiv fortælling

Når vi som afsendere skal invitere borgerne til at deltage, er det vigtigt, at vi skaber en fortælling omkring vores projekt, som sætter borgerne i centrum. Målgruppen skal kunne identificere sig med fortællingens hovedkarakter – ikke som individer men som del af en større bevægelse. Appeller ikke til den enkelte borgers altruistiske motiver for at nå en bestemt bæredygtig udvikling, men vis, hvordan borgerne i fællesskab kan påvirke fortællingens fortsatte udvikling. Det gør vi blandt andet ved hjælp af metaforer som jumbojetten, der holdes på vingerne med hjælp fra medlemmerne i Københavns Fødevarefællesskab.

2. Involvering: Gør borgerne til medfortællere

Når vi som afsendere vil involvere borgerne i at finde løsninger på konkrete udfordringer, kan vi med fordel bruge fortælling som et redskab til at sætte scenen for dialogen med borgerne. Når vi bruger fortællingen, frem for for eksempel videnskabelig argumentation, til at definere et problem, skaber vi et fælles udgangspunkt, der inspirerer til følelsesmæssig og oplevelsesbaseret erkendelse frem for analytisk erkendelse. Fortællingens imaginære rum er et godt udgangspunkt for at gøre borgerne til medfortællere af problemets løsning, fordi det aktiverer drømme og idéer frem for de barrierer, som typisk optræder, når den enkelte forbruger oplever sig selv i rollen som magtesløs individ stillet over for en diffus og kompleks bæredygtig udvikling.

I Københavns Fødevarefællesskab indledte en facilitator i foreningen et stormøde med en fortælling, der blev formidlet gennem billeder og tekst i en prezi. Det definerede den brændende platform for mødet og skabte en ramme for at inddrage medlemmerne som medfortællere af fremtidige løsninger.

3. Interaktion: Sæt borgerne i fortællestolen

Det sociale er et vigtigt element i forhold til at engagere borgerne og bibeholde deres engagement i en bæredygtig udvikling af samfundet. Ved at tage del i en kollektiv bevægelse får borgerne mulighed for at gøre projektet til en del af deres egen fortælling samtidigt med, at de kan udveksle idéer, erfaringer og eventuelle frustrationer. Inviter derfor målgruppen indenfor med deres egne fortællinger. Det gør vi ved at skabe konkrete mødesteder og handlingsfællesskaber samt ved at skabe platforme, hvor deltagerne kan kommunikere indbyrdes og synliggøre deres egne bidrag til bevægelsen for hinanden.

I Københavns Fødevarefællesskab stilles hjemmeside og sociale platforme til rådighed for, at medlemmerne kan dele deres idéer og synliggøre deres arbejde for hinanden. For eksempel har nogle medlemmer lavet en film om deres arbejde med at skabe en sommerlejr hos de lokale avlere, foreningen samarbejder med. Og andre har via billeder, grafik og tekst illustreret deres drøm om at skabe en butik, der kan give lokalafdelingerne et fælles mødested.