Coverbilledretorik: Tilfældig eller iscenesat?
Facebook lancerede i begyndelsen af 2012 den nye coverbilledfunktion, der gav brugerne nye og uanede muligheder for visuel iscenesættelse, der ikke tidligere var muligt på sitet. Coverbilledet skaber en række nye forventninger hos brugerne til, hvordan en Facebookprofil bør se ud. Denne udvikling er særlig essentiel at følge for politikere, organisationer og virksomheder, der bruger sitet til brandingsformål, og konstant kæmper om brugernes opmærksomhed, som konklusionerne i dette speciale viser.
af Charlotte Larsen
Gennem en analyse af Facebook som kommunikationsplatform, dets potentiale for visuel iscenesættelse, samt en systemisk funktionel visuel analyse af fire udvalgte politikeres coverbilleder, diskuteres hvilke muligheder og begrænsninger coveret har i forhold til selviscenesættelse, og hvilke tendenser der er ved at opstå omkring coverbilledbrugen blandt private og politikere.
Specialet forsøger at finde en 'coverbilledretorik', der sætter fokus på hvorfor coverbilledet anvendes og til hvilke iscenesættelsesformål. Der fremsættes en række coverbilledkategorier, der kategoriserer de mest fremtrædende coverbillediscenesættelsesstrategier.
En af konklusionerne af analysen er, at mange politikeres selvpræsentationerne og selviscenesættelserne i coverbilledet reflekteres i den generelle brug af sitet, og antyder, at iscenesættelserne er strategiske, velovervejede og ikke tilfældige. De iscenesættelser, hvor der derimod ikke er overensstemmelse, skader politikerens Facebook image. Det konkluderes også, at der er væsentlig forskel på privatpersoners og politikeres coverbilledbrug, da nogle coverbilledkategorier udelukkende anvendes af den ene eller anden part, og de iscenesættelser der skabes i kategorierne varierer betragteligt.
Specialet er afleveret hos Center for Medievidenskab, Instituttet for Litteratur, Kultur og Medier, ved Syddansk Universitet i Odense, og bedømt til karakteren 12.
Specialet forsøger at finde en 'coverbilledretorik', der sætter fokus på hvorfor coverbilledet anvendes og til hvilke iscenesættelsesformål. Der fremsættes en række coverbilledkategorier, der kategoriserer de mest fremtrædende coverbillediscenesættelsesstrategier.
En af konklusionerne af analysen er, at mange politikeres selvpræsentationerne og selviscenesættelserne i coverbilledet reflekteres i den generelle brug af sitet, og antyder, at iscenesættelserne er strategiske, velovervejede og ikke tilfældige. De iscenesættelser, hvor der derimod ikke er overensstemmelse, skader politikerens Facebook image. Det konkluderes også, at der er væsentlig forskel på privatpersoners og politikeres coverbilledbrug, da nogle coverbilledkategorier udelukkende anvendes af den ene eller anden part, og de iscenesættelser der skabes i kategorierne varierer betragteligt.
Specialet er afleveret hos Center for Medievidenskab, Instituttet for Litteratur, Kultur og Medier, ved Syddansk Universitet i Odense, og bedømt til karakteren 12.
