I årtusinder har mennesket haft et behov for at tage ejerskab over objekter (ressourcer), og for at vise dette ejerskab til andre. Denne sammenhæng mellem mennesker og deres objekter fører os mindst 60.000 år tilbage i tiden, til dengang hvor mennesket blev begravet med de vigtigste ting, de ejede. Ifølge antropologer indikerer denne tradition, at objekter fortæller noget om ejeren (fx status, personlighed osv.). Dette støtter idéen om, at objekter kan betragtes som identitets symboler.
I 1970’erne gjorde ’badges’ deres indtog i modebilledet. Via badges blev det muligt at påføre sig forskellige symboler, for på den måde at vise, at man sympatiserede med et bestemt band, en ungdomskultur eller lignende. Disse badges var med til at vise, hvem bæreren var som person. I dag er det ikke kun igennem kulturelle ressourcer, at vi viser hvem vi er. Vi er i højere grad begyndt at påføre os kommercielle objekter – for eksempel brands. Brands giver os mulighed for at bruge brandets symbolisme til at vise andre, hvem vi er. Brand symbolerne kan for eksempel være vist på en trøje (som en lille grøn krokodille), på sko (som et Nike logo), eller endda direkte på kroppen - i form af en tatovering! Uanset hvordan vi vælger at iføre os disse brandsymboler, er de med til at skabe den rolle som vi ønsker at formidle til andre.
Idéen om at iføre sig badges kan sammenlignes med det at ”like” brands på Facebook. Her knytter du på samme måde en række objekter/symboler (brands, mærkesager, musik osv.) til din profil, hvilket er med til at vise dine Facebook-venner, hvem du er. På Facebook vælger vi faktisk frivilligt at knytte os til brands. Og vi har ikke noget imod, at vi samtidig promoverer disse brands ved at have dem knyttet til vores profil. Det er dog kun lige indtil disse brands begynder at sende en hel masse, ofte unødvendig, information eller indhold til os. Så sletter vi dem hurtigt fra vores profil igen!
Med det i tankerne er det interessant at overveje formålet med nutidens mange ”best-practice” sociale medie-bøger, som blandt andet opfordrer brands til at kommunikere med og engagere deres Facebook-fans – eller måske i virkeligheden; hjælper disse brands med at begå socialt selvmord! Det er selvfølgelig vigtigt ikke at undervurdere det faktum, at nogle brands har stor succes med at bruge disse strategier, som er anbefalet af bøgerne – men hvad med de resterende som ikke er lige så heldige?
Dette speciale viser, hvordan brands kan drage fordel af at overveje en ny og alternativ tilgang til deres rolle på Facebook. Mange brands vil blive nødt til at acceptere, at de kun vil blive set på som en form for rekvisitter. Dette bygger på, at vi ofte ”liker” brands på Facebook med det ene formål at bruge dem som kulturelle ressourcer i opbyggelsen og vedligeholdelsen af vores personlige identitetsprojekt. At brands bare ses som rekvisitter betyder ikke, at de ikke kan drage fordel af at være på Facebook. Selvom rollen som rekvisit kan lyde ydmyg så er det faktisk en vigtig og værdifuld rolle at udføre. Alt i alt er det vigtigt, at brands indser, at når vi ”liker” dem på Facebook, så gør vi det primært for vores egen skyld, og for at optimere den måde, hvorpå vi fremstår overfor andre.
Specialet er bedømt med 12 fra Aarhus School of Business and Social Sciences.