cand.humaniora.bruges.til.noget?

For tiden hører vi næsten dagligt om, hvordan uddannelsesministeren planlægger at skære voldsomt ned på studiepladser på især de humanistiske fag, som hun kæder sammen med høj ledighed. Beslutningen skal ses i forlængelse af en mangeårig mediedebat, der diskuterer humanioras berettigelse i en neoliberalistisk verden, hvor der primært ses på vækst ud fra et økonomisk og rationelt perspektiv.
Der er tale om en debat, som påvirker samfundets opfattelse af, hvilke uddannelser, der er ’accepterede’, da budskabet kommunikeres, så man let får indtryk af, at der ikke er brug for humanistisk viden og humanistiske kompetencer i vores moderne samfund.

På den anden side viser statistikkerne, at flere og flere humanister skaber værdi i det private erhvervsliv, at humanister faktisk har klaret sig gennem krisen uden højere ledighedstal og, at humanister er i stand til at bidrage med kreativitet og innovation på arbejdsmarkedet.

Der kan altså være stor grund til forvirring, for hvad er egentlig humanioras anvendelse i vidensamfundet anno 2014?


Det har jeg undersøgt i mit speciale ”cand.humaniora.bruges.til.noget?”


I videnøkonomien er universiteterne blevet tildelt et øget samfundsmæssigt ansvar for at udvikle innovationskompetence hos befolkningen, så vi forhåbentlig kan undgå fremtidige finanskriser. Specialets analyse (casestudie) peger på, om Danmarks største videregående uddannelsesinstitution, Københavns Universitet, lever op til de politiske målsætninger, og om KU selv går ud og promoverer humanioras potentiale og anvendelighed.


Specialet er skrevet af Line Sørensen, Moderne Kultur og Kulturformidling Institut for Kunst og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet, og er blevet vurderet til karakteren 12. 


Læs hele specialet her.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også