Det sker ikke så sjældent, at jeg kommer i tvivl om branding. Er det ikke blot en kompliceret omskrivning af det forhold, at produkter og tjenesteydelser også har en selvfremstilling; fuldkommen ligesom mennesker? Og er det ikke en omskrivning, der tjener det formål at udskrive heftige regninger til firmaer, der er for dumme til at selv at regne ud, hvor enkelt det i grunden er?
Men når tvivlen forvrænger mit klarsyn, og jeg slet ikke ved, hvad der er op eller ned i spørgsmålet om branding, er det godt, at der findes noget, der hedder Christiania.
Et udtryk, der var i stort omløb i halvfjerdserne, da Christiania blev grundlagt, var, at fristaden var et socialt eksperiment. Og det var meget godt, for ”eksperiment” er et udtryk, der har en forholdsvis konkret betydning.
Klodernes kamp på Christianshavn
Ved et eksperiment forstår man, at det under kontrollerede omstændigheder (eller under omstændigheder, der kontrolleres så godt som muligt) enten undersøges eller påvises, at en bestemt hypotese er holdbar. Formentlig associerer de fleste til laboratorieeksperimentet, når udtrykket bruges, men der findes også andre typer.
Det naturlige eksperiment er en situation, der kan benyttes som eksperiment, men ikke er tænkt som sådant. Et godt eksempel er udsendelsen af Orson Welles’ hørespil Klodernes kamp i 1938, der nogle år senere blev analyseret som et naturligt eksperiment af Hadley Cantril i bogen The Invasion from Mars.
Et felteksperiment er en mellemting mellem laboratorieeksperimentet og det naturlige eksperiment. På den ene side foregår det i naturen, så at sige. På den anden side er der tale om, at forskere bevidst indfører et eller andet element i en situation, og bagefter studerer virkningen af at indføre det. Et berømt felteksperiment (selvom resultaterne senere er blevet draget i tvivl) var Richard LaPieres forsøg, hvor han sammen med et kinesisk par besøgte en række barer og restauranter, der eksplicit nægtede at betjene personer af orientalsk herkomst. Det viste sig, som han afrapporterede i artiklen Attitudes versus Actions i 1934, at det kinesiske par ikke blev smidt ud, hvad der fik ham til at konkludere, at holdninger og handlinger ikke (nødvendigvis) hænger sammen.
Christiania må befinde sig et sted mellem det naturlige eksperiment og felteksperimentet. På den ene side er det skarpt afgrænset. Det peger i retning af, at man burde kalde det et felteksperiment. På den anden side er der ikke nogen forsøgsledelse og forsøgsprotokol. Det peger i retning af, at der er tale om et naturligt eksperiment. Men kunne måske argumentere for, at Christiania derfor var et eksperimentelt eksperiment, men jeg vil ikke forfølge den tankegang yderligere.
Men okay. Nu, hvor Christiania er udpeget som eksperiment, hvad viser det så?
1-0 til det etablerede: Lov og orden er godt
For det første og vigtigste viser Christiania klart og entydigt, at lov og orden har en umådelig, positiv betydning – specielt for svagere individer. Som selv
Politiken har erkendt, kommer den største trussel mod Christiania ikke udefra, men indefra i form af rockervælde. Uden regler og en ordensmagt, der om nødvendigt kan håndhæve dem med lovlig vold, er det kun de stærkeste, der kan udfolde sig på egne præmisser. Hvad angår resten, så tvinges de til enten at udfolde sig på de stærkestes præmisser, eller slet ikke udfolde sig i det offentlige rum. 1–0 til det etablerede samfund.
2-0 til det etablerede: Lad ikke tosserne bestemme
For det andet viser Christiania (som man kan se
her), at et palaverdemokrati, hvor selv den største tosse har vetoret over selv det mest pragmatiske, fornuftige og mådeholdne flertal, har særdeles negative konsekvenser for hele det sociale system, der har valgt at underlægge sig palaverdemokratiet. Med andre ord: Fristaden har det i dag, på grund af selvpåførte skader,
dårligere end den ville have haft det med en bedre styreform. 2–0 til det etablerede samfund.
3-0 til det etablerede: Nyt blod er vigtigt
For det tredje viser Christiania, at alle samfund har brug for migration. Det vil både sige mennesker, der udvandrer, og mennesker, der indvandrer. Hvorledes Christiania er gået i forfald og degenereret til en sektagtig, statisk tilstand, beskrev den tyske sociolog Henryk Broder i
Der Spiegel i 2009. Men indvandrere og nye tanker er ikke velkomne, og så går alt naturligvis i stå. 3–0 til det etablerede samfund.
Efter behag kan man sige, at eksperimentet er slået fejl, fordi det beviste det stik modsatte af det, eksperimentatorerne ønskede at bevise, eller at det er en kæmpe succes, fordi det så entydigt viser, at der er langt mere pluralisme, fred og personlig frihed i normalsamfundet, end der er i Fristaden.
Det eneste, der kan forklare den udbredte jubel over Christianias 40-års jubilæum i nogenlunde de samme kredse, der jubler over den nye regering, må være Christianias brand som frirummet fra og åndehullet i den kvælende ensretning, der behersker resten af samfundet. Er man den type menneske, der lader sine holdninger forme af realiteter, er der nemlig intet ved Christiania selv, der er værd at glædes over.