Pia K.'s kalot-gate

Er du nyhedsjunkie? Så spring de traditionelle medier over. Pia Kjærsgaards diskrimination mellem jøders og muslimers religiøse symboler var genstand for omfattende debat på de sociale medier i dagevis, uden at papir- og tv-medierne opdagede det.

Da Martin Krasnik, Deadlines enestående vært, mandag aften havde Pia Kjærsgaard i studiet til en klassisk rundbarbering af hendes dobbeltmoralske diskrimination, var historien allerede gammel – og dermed illustrerer den, hvor langt bagud traditionelle medier er i forhold til sociale medier. Historien er simpelthen en lektion i, hvor afsindigt gode Facebook og Twitter er til at løfte en nyhed ud af nærmest ingenting, sprede den med lynets hast, og tvinge en diskussion i gang, som aviser, radio og tv er sen til at opdage. Læs denne rekonstruktion af hvordan Kjærsgaard endte i Deadline, og bliv klogere på, hvordan du skal arbejde med din kommunikation.

1. Tirsdag den 12.8.: Özcan Ajrulovski

Historien begynder – som så ofte – med en indigneret borger: Özcan Ajrulovski, dansk muslim og debattør, bliver vred, da han læser Pia Kjærsgaards blog på tv2.dk med overskriften ’Vi skal ikke acceptere Gaza i Danmark’. Her forsvarer hun jøders ret til at bære kalot, og Ajrulovski kommer i tanke om, at han kort forinden har læst i Politiken, at hun mente, at muslimske kvinders ret til at bære tørklæde skal indskrænkes. Han laver en update med de to citater på Facebook, og den bliver hans mest læste nogensinde: 125 likes, 43 delinger. Historien ruller.

Opdateringen, der satte debatten i gang

2. Onsdag den 13.8.: Jakob Esmann

På et tidspunkt i løbet af tirsdagen har Jakob Esmann, retorikstuderende, DSUer og frivillig skribent på det socialdemokratiske site piopio.dk, har ud af sin øjenkrog opdaget, at en af hans venner har liket Özcan Ajrulovskis update på Facebook. Han bookmarker den, og da han senere på aftenen tjekker den, ser han med det samme, at den er så principiel, at den kan laves til en god historie. Nyheden ryger på sitet onsdag morgen:

Læs hele artiklen her.

3. Onsdag d. 13.8.: Facebook-storm

Da jeg tjekker mit newsfeed på Facebook onsdag morgen, dukker et link med Jakob Esmanns artikel fra piopio.dk op. Historien er fremragende, så jeg skriver min egen update med nogle personlige tilføjelser og linker til Piopios historie:

Min update får hurtigt sit eget liv. Ud over knap 500 likes hos mig deles den – og derved Piopios oprindelige historie – 125 gange. Det er en enorm reach.

4. Onsdag den 13.8.:Twitter-eksplosion

Jakob Esmann tweeter onsdag formiddag selv sin nyhed ud – og historien samles op af 'Twitter-kongen’, Anders Breinholt fra TV2s ’Natholdet, som retweeter den til sine 122.000 følgere:

Resultatet er næsten givet: ’The Breinholt-bump’ – en anbefaling fra den mega-populære tv-vært – gør Esmanns tweet til dagens mest populære på twitter:

Piopios tweet bliver så populært, at artiklen på deres site opnår en popularitet, som er fem gange større end deres hidtil mest læste historier

5. Fredag d. 15. 8.: Arbejderen

Under redaktionsmødet på det kommunistiske dagblad Arbejderen har Magnus Ziegler, frivillig skribent og filosofistuderende, opdaget Piopio-artiklen på Facebook. Han bringer den op som en ide til bladets faste bagside-citat. Det bliver til dette billede, som bliver første gang, historien finder frem til print:

6. Lørdag d. 16.8.: Abdel Aziz Mahmoud

Lørdag formiddag opdager Abdel Aziz Mahmoud, kendt tv-vært, de to modstridende citater på sin facebook-væg. Det er et foto af hele bagsiden af ’Arbejderen’, men Aziz skærer billedet til – og tilføjer en fyndig ledsagende tekst: ’I dag skal vi have en lektion i dobbeltmoral.’ Historien eksploderer nu: 630 retweets og 366 foretrukne – og, efter en facebook-update med samme budskab, 325 likes og 267 delinger. Nu er den gået fra en viral succes til en viral sensation …

7. Lørdag d. 16.8.: mx.dk

I løbet af lørdagen opdager en vågen journalist på mx.dk – som den første på et etableret medie – hvor voldsom en gennemslagskraft Pia K-historien nu har fået. Jeppe Findalen skriver – på baggrund af Abdel Aziz Mahmouds tweet denne historie.

I løbet af de kommende døgn får flere andre traditionelle sites også færden af ’nyheden’, som nu er flere døgn gammel.

8. Mandag d. 18.8.: Pia Kjærsgaard

Dansk Folkepartis stifter beviser endnu engang, at hun er langt foran de fleste, når det handler om at opdage, hvad der foregår i folkedybet. Efter at have læst hvad der foregår på de sociale medier, slår hun tilbage på samme bane:

Bemærk Kjærsgaards – selv for en populær politikers – enorme gennemslagskraft: 5.202 likes og 441 delinger. Der er garanteret flere – mange flere – der har læst denne update end set Deadline på selv en god aften.

9. Mandag d. 18.8.: Deadline

Mandag aften er de kulturradikales højborg – DR2's Deadline – så med på vognen. Martin Krasnik, den altid fortrinlige vært, griller Pia Kjærsgaard, som er lidt forundret over, hvordan historien har udviklet sig på de sociale medier, for "Jeg siger jo bare, hvad mange mener".

Så kom dagen, hvor nyheden nåede frem til DR: Pia Kjærsgaard bliver interviewet i DR 2's Deadline. Se det fulde interview her:

Udsendelsen repeterer dybest set alle de spørgsmål og svar, som titusindvis af danskere har debatteret i næsten en hel uge på de sociale medier. Krasnik er ikke dårlig. Tværtimod er han fremragende. Min pointe er en anden – nemlig at historien fortæller os flere spændende ting om, hvor potente de sociale medier i dag er.

For det første: Historien blev opdaget og skrevet af en ikke-journalist, som fandt den på en Facebook-update fra indigneret muslim, hvorefter historien blev publiceret på et lille, socialdemokratisk site. For det andet: Historien fik en enorm gennemslagskraft via delinger, retweets, likes og foretrukne på Facebook og Twitter til hundredtusinder, inden de traditionelle medier opdagede, hvad der skete. For det tredje: Den ‘ramte’ politiker valgte selv at slå tilbage på det stærkeste af alle danske medier, nemlig Facebook, hvor hun formentligt har talt direkte til op imod en halv million danskere. Altså endnu en vigtig lære om den revolution, medierne befinder sig midt i.