Sejren har mange fædre

Jens Stoltenberg må have stået med en besk smag i munden, da han 8. september 2013 fik overrakt magasinet Kampanjes pris for at have stået i spidsen for den bedste valgkamp. For det var dagen før valgstederne åbnede, og da stod det allerede lysende klart, at Stoltenberg ikke kunne vinde Stortingsvalget og regeringsmagten, men i stedet måtte koncentrere sig om at begrænse skaderne bedst muligt.
Jens Stoltenberg fik overrakt magasinet Kampanjes pris for at have stået i spidsen for den bedste valgkamp
 
Og at begrænse skaderne lykkedes ikke særligt godt. Den borgerlige side i det norske Storting, bestående af Høyre, Venstre, Kristelig Folkeparti og Fremskrittspartiet, vandt valget klart med 96 mandater mod centrum-venstre, Sosialistisk Venstreparti, Arbeiderpartiet og Senterpartiet, som tilsammen kun opnåede 72 mandater. I lang tid så det tilmed ud til, at Sosialistisk Venstreparti ikke engang ville klare spærregrænsen. Miljøpartiet De Grønne kom ind i Stortinget for første gang, med et mandat.
 
Ret beset er udfaldet ikke en overraskelse. Siden midten af juni 2012 har den borgerlige fløj, med udfordreren Erna Solberg fra Høyre i spidsen, ført klart og stabilt i meningsmålingerne.
 
Siden midten af juni 2012 har den borgerlige fløj, med udfordreren Erna Solberg fra Høyre i spidsen, ført klart og stabilt i meningsmålingerne
 
Og selvom det stadig er for tidligt at foretage en egentlig vurdering af effekten af sociale medier i den norske valgkamp, er der i hvert fald én forskel, som allerede nu springer i øjnene som mulig forklaring: Spidskandidaternes meget forskellige brug af sociale medier.
 
Vertikale Stoltenberg – Horisontale Erna
Jens Stoltenbergs og Erna Solbergs brug af sociale medier illustrerer meget godt den forskel, der har præget vindere og tabere i den norske valgkamp. I hvert fald når det drejer sig om de sociale medier.
 
Det er værd at bemærke, at begge kandidater bruger flere forskellige platforme til at knytte bånd til vælgerne. De har begge hjemmesider, og de er begge på Facebook, Twitter, Flickr og Instragram. Deres brug af sociale medier er med andre ord mediemultipleks.
 
Det er samtidig værd at bemærke, at Stoltenbergs betingelser for at føre en succesfuld valgkamp på de sociale medier har været næsten optimal. På Facebook har Jens Stoltenberg næsten syv gange så mange followers som Erna Solberg. På Twitter er forholdet 3,6 i Stoltenbergs favør, mens det på Instagram ”kun” er knap 3,2.
 
Alligevel har det i løbet af valgkampen været Erna Solberg, der har knyttet an til vælgerne på de sociale medier. Og det har i særdeleshed været tydeligt på Twitter, hvor det i valgkampen er Solberg, der som oftest har været trendy. Og jo tættere vi er kommet på valgdagen, des mere er hun blevet omtalt.
 
Og hvorfor nu det?
 
En forklaring er Solbergs aktivitetsniveau. Generelt har Solberg været mere synlig på Twitter end Stoltenberg. Når man sammenligner deres deltagelse fra 1. januar 2013 og frem til 8. september, har Solberg tweetet hele 850 gange, mens Stoltenberg nåede op på 268 tweets.
 
Og siden slutningen af april har Solberg oftere gjort brug af Twitter, end Stoltenberg har. I august lå hendes gennemsnitlige daglige rate af tweets på 6,3, mens Stoltenbergs lå på 1,8. I de sidste dage af valgkampen blev forskellen endnu mere markant, i det Solbergs steg til hele 9,4 tweets om dagen, mens Stoltenbergs faldt til 1,1. Se tabel 1.
 
Jens Stoltenbergs og Erna Solbergs brug af sociale medier illustrerer den forskel, der har præget vindere og tabere i den norske valgkamp. Her ses Stoltenbergs og Solbergs daglige aktivitetsniveau på Twitter i perioden 1. januar til 8. september 2013
 
En anden forklaring er karakteren af deres tweets. Siden 1. januar i år har Solberg kun fortaget 27 retweets, mens Stoltenberg til sammenligning nåede op på 121 retweets. Solbergs retweets udgør med andre ord kun cirka tre procent af hendes tweets, mens Stoltenbergs når op på lidt over 45 procent.
 
Til gengæld svarer Solberg oftere, når folk nævner hende på Twitter, end Stoltenberg gør. Hele 691 gange siden årsskiftet har Solberg responderet, hvilket betyder, at hun i over 81 procent af sine tweets engagerer sig i en dialog med folk på Twitter. I Stoltenbergs tilfælde gælder det kun i 10 procent af hans tweets. Stoltenberg benytter med andre ord Twitter som en kanal til at formidle sine synspunkter, men engagerer sig ikke meget i dialogen.
 
 
Jens Stoltenberg benytter ikke Twitter til at engagere sig i dialog – i modsætning til Erna Solberg. Her ses Stoltenbergs og Solbergs fordeling af retweets, replies og tweets på Twitter i perioden 1. januar til 8. september 2013
 
Politik er interaktion
Det er forskelle, som er til at tage og føle på, i en tid hvor politik i stigende grad handler om at være social og om at skabe interaktion med de mennesker, der deltager i den politiske debat. Ud fra en kampagnemæssig optik handler det om at skabe loyalitet og fastholde vælgerne, samtidig med at man engagerer nye vælgere, hvor de er. Det handler om mennesker – og de foretrækker som regel at blive talt med, frem for til.
 
Så selv om der stadig er masser af data, der skal vaskes igennem, analyseres og perspektiveres, tyder meget på, at det kan betale sig at tænke horisontalt i relationer og dialog. Derfor bliver den lange kampagne vigtig: Man skal deltage og være god hver dag. I lang tid.
 
 
____________________________________________________________
Se mere om Erna Solberg og Jens Stoltenbergs brug af sociale medier
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job