Fænomenet social media er vokset frem med en hastighed, der har gjort det næsten umuligt at følge med og bevare overblikket. Det er ikke mere end fire år siden, at Facebook slet ikke eksisterede, med mindre du gik på universitet i USA, og i dag er der fem Facebook-profiler for hver tiende dansker. Da fjernsynet kom frem, tog det 50 år at nå en udbredelse på 50 millioner seere, det tog kun Twitter to år at opnå 50 millioner brugere. I det lys præsenteres en analyse af social media og deres anvendelse i danske virksomheder med henblik på at afdække, hvilken rolle de kan spille i virksomhedernes marketingstrategi.
Undersøgelserne har vist, at danske virksomheder i dag ligger i nogle yderpositioner i forhold til deres brug af social media til marketing. Vi ser, at de enten får fokuseret meget på de teknologiske redskaber social media nu engang er, men ikke får adopteret et nyt marketing mindset, eller også har de mindsettet med sig, men ikke tilstrækkelige ressourcer i form af tid/penge, til at få implementeret de nødvendige social media tools. Fokuseringen på tools afspejles bl.a. i anvendelsen af banner- og tekstannoncering på social media (jf. bilag 2, s. 3), og de få ressourcer afsat til SMM (Social Media Marketing). At der er flere, der har mindsettet, men ikke fokus på tools, tilkendegiver flere af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen, og dette oplever vores interviewede eksperter også.
Når virksomheder befinder sig i disse yderpositioner, skabes der ikke værdi for forbrugeren, og det kan forhindre opnåelse af succesfuld SMM. For virksomheder, der ikke formår at skabe et balanceret fokus på de tilgængelige social media tools kombineret med det rette social media mindset, vil det være vanskeligt at opnå et afkast for deres indsats.
Denne observation har givet anledning til at opstille en model, som virksomheder kan bruge til at koordinere deres indsats på social media og søge at skabe balance mellem fokus på social media tools og social media mindset. Virksomhederne kan identificere deres positionering, idet modellen placerer virksomhederne i en matrix af arketyper. Ud fra denne placering, kan virksomhederne om nødvendigt justere deres fokus, så de har mulighed for at opnå succes med SMM.
Modellen skal betragtes som en konceptuel ramme, der illustrerer, hvordan virksomheder kan komme på rette spor med deres SMM.

Læs specialet her
TOOL NØRD
Det er virksomheder, der har meget fokus på social media tools. Virksomheden har typisk iværksat mange social media aktiviteter, men benytter sig ikke af social media marketing mindsettet. Konsekvensen af denne placering er, at virksomheden ikke vil få et rentabelt afkast på den investerede tid og de penge, der er investeret i social media. Tool Nørden bør øge sit fokus på social media marketing mindsettet og følge de opstillede mindset råd for at bevæge sig mod leder-kvadranten.
Et eksempel på en Tool Nørd er virksomheden X, der anvender en bred vifte af social media tools (Facebook, Twitter, blog, ratings og reviews), men de mangler social media mindsettet. De ved hvordan de forskellige tools skal bidrage til deres forretning, men ser ingen effekt, da de ikke skaber værdi for forbrugeren i deres tilstedeværelse på social media.
BRØLER
Her placeres de virksomheder, der forsøger sig med social media uden at have fokus og strategi for hverken tools eller mindset. Det vil typisk være virksomheder, der lidt forhastet påbegynder en halvhjertet social media aktivitet. Konsekvensen af den placering er, at virksomheden ikke opnår det fulde udbytte og potentiale, der ligger i social media marketing. De af rådene virksomheder følger, er ikke tilstrækkeligt. Med mindre virksomheden har fokus på at begynde at følge flere af rådene, bør indsatsen indstilles. Hvis Brøleren ønsker at ændre sin placering til Leder-kvadranten, skal virksomheden følge minimum 3 af både mindset og tools råd for social media.
Et eksempel på en Brøler er virksomheden SuperBest, der opfyldte få af de opstillede råd for social media tools og social media mindset i oprettelsen af deres blog.
LEDER
Det er virksomheder, der følger flest ud af de opstillede råd, og forstår at social media marketing succes opnås ved balancering af social media tools og social media marketing mindset. Konsekvensen af denne placering er, at virksomheden oplever en positiv effekt og opnår et afkast. Keep up the good work! (og husk på at det skal fortsætte)
Et eksempel på en Leder er virksomheden Normann, der anvender social media tools (blog, Facebook, Twitter m.m.) i samspil med et social media marketing mindse.
DRØMMER
Her fidner vi virksomheder, der har meget fokus på social media marketing mindsettet. Typisk vil disse virksomheder have det rette social media marketing mindset, men vil mangle den rette eksekvering ved hjælp af tools i sin brug af social media marketing. På trods af drømmerens store forståelse for social media marketing mindsettet vil virksomhedens social media indsats ikke opnå nævneværdig effekt. Drømmeren bør øge sit fokus på social media marketing tools, og følge de opstillede tools råd for at bevæge sig mod Leder-kvadranten.
Et eksempel på en Drømmer er virksomhed Y, der har en blog, som bærer præg af engagement, transparens og værdiskabelse for forbrugeren. Virksomheden mangler en klar social media tools strategi og anvender ikke den tilgængelige data for social media.