De unge kvinder knirker

”Vocal fry” er efterhånden et velkendt fænomen i USA – både blandt unge piger og ældre sprogforskere. Nogle kalder fænomenet for en epidemi der spredes gennem populærkulturen og inficerer pigegrupper i cafeterier såvel som på colleger. Men hvad er det – og vil det også ramme Danmark?
Lad mig starte med første del af spørgsmålet. Den bedst dækkende danske oversættelse af ”vocal fry” er knirk – en lavfrekvent, boblende, guttural lyd der dannes af at lufttrykket under stemmelæberne er svagere end den modstand stemmelæberne laver i forbindelse med tale. Knirk bliver også kaldt ”underliggende støj på stemmen” og høres oftest i forbindelse med en dyb tone, for eksempel i slutningen af en sætning. Her er man nemlig ofte ved at løbe tør for luft, og derfor bliver lufttrykket under stemmebåndene lavere. Ja, det bliver lidt teknisk nu, så måske er det bedre med nogle lydeksempler.
 
Elmer Fjot har en stemmelidelse der gør at han knirker på alle ordene (og ja, derudover har han nogle artikulatoriske problemer)
 
Kim Kardashian er blevet fremhævet som skoleeksemplet på en kvindelig performer der har knirk på stemmen og som gør det cool for andre unge piger at knirke. Her er det særligt på ordene “shoes”, “squad” og “equinox” 
 
Men knirk er ikke bare noget der tilfældigvis lægger vejen forbi din stemme. Det er tit (ubevidst) sociologisk eller retorisk motiveret, hvilket jeg vender tilbage til.
 
I denne film kan du se en fornem samling knirkende kendte, og hvad der sker med stemmebåndene når man knirker (0.38). Sidstnævnte kan du også se mere til her
 
Danmark knirker også
Nu til anden del af spørgsmålet; nej, det kommer ikke til Danmark – det er her allerede. Og du har med garanti hørt det. Flere talelærere har i hvert fald de seneste år bemærket en stigende tendens til knirk blandt unge danske piger og hos radioværter, typisk musikprogramværter, på P3 og P6.
 
Sara Frost er ligesom Camilla Jane Lea (knirk 1.32 og frem) og Augusta Glahn-Abrahamsen (knirk 3.42-5.39) blandt de adskillige kvindelige radioværter der knirker. Frost knirker her især ved 0.07 og 2.38 
 
De fleste af disse stemmer har kun intermitterende knirk, det vil sige at de ikke knirker hele tiden som Elmer Fjot, men kun på enkelte ord. Dog kan Sara Frost faktisk knirke på hele sætninger som: ”Jeg glæder mig til at se hvad han kan lidt senere hen, på vejen”. Knirk skyldes ikke nødvendigvis en stemmelidelse, men er et stemmekarakteristika som de fleste med en normal stemme kan anlægge sig. Og det vælger flere og flere unge piger og kvindelige kendisser altså at gøre. Amerikanske undersøgelser har vist at det efterhånden er et flertal af kvinderne på de videregående uddannelser der taler ligesom Kim Kardashian, Britney eller Ke$ha.
 
Ke$ha har som autodidakt sanger gjort den knirkende stemme til et stærkt genkendeligt varemærke for sin musik
 
Fra autoritær mand til attraktiv kvinde
Meget tyder på at det samme gør sig gældende i Danmark. Og ikke bare knirker de fleste unge danske kvinder, der er også procentvis flere kvinder end mænd der har knirk på stemmen. Fordi knirk oftest høres på de dybe toner, har knirket længe været kendetegnende for mandestemmer, og det har skabt teorier om at kvinder tillægger sig knirk for at fremstå mere autoritære. Knirket skulle altså være situationsbestemt (og kulturelt bestemt) og bidrage til talerens personaopbygning. Andre studier sandsynliggør at knirket også bruges når taleren vil intensivere en følelse, for eksempel: ”I really don’t like zucchini” (informant i Yuasas studie fra 2010) hvor der knirkes på det understregede. Endelig er det oplagt at knirket har den sociale funktion at man i en samtale signalerer at man er færdig med at tale ved at afslutte sin sætning med knirk. Knirket har altså både en personaopbyggende og en social funktion, også på dansk. Men det er der for så vidt ikke noget nyt i. Det nye er at der er gået mode i den knirkende stemmebrug. Ikke fordi den giver autoritet, men fordi den nu symboliserer en bestemt attraktiv kvindetype.
 
Stemmemoden 2014
I dag er knirk i lige så høj grad udtryk for kvindelig seksualitet, uddannelse og uafhængighed som for mandlig autoritet. I vestlig kultur vel at mærke og særligt i USA. Så når kvindelige skuespillere som Reese Witherspoon, Renée Zellweger og Gwyneth Paltrow spiller amerikanske roller, knirker de for eksempel mere end hvis de spiller britiske karakterer.
 
Bevidst eller ubevidst udtrykker unge kvinder (ligesom de fleste andre mennesker) deres identitet gennem blandt andet deres stemmebrug ud fra den kollektive opfattelse af hvad forskellige stemmekarakteristika udtrykker. I USA er knirk de senere år i højere og højere grad blevet associeret med attraktivitet og status hvilket kan forklare den ”epidemi” USA har oplevet. Skuespillere i film og tv-serier portrætterer dels kvindetyper der allerede eksisterer, men samtidig forstærker og udbreder de, sammen med andre kendte, bestemte stemmeidealer. Den californiske dialekt gør oftere brug af knirk end andre amerikanske dialekter, og da en stor del popmusik og filmproduktioner kommer fra netop Californien, bliver knirket vidt udbredt.
 

Visit NBCNews.com for breaking news, world news, and news about the economy

I en del omtaler af Wolk et al.’s resultater fra 2012 udlægges det som om ”vocal fry” er skabt af sangere og tv-stjerner
 
Herhjemme er mange musikværter og musikinteresserede influeret og inspireret af den amerikanske musikscene, og unge danske kvindelige radioværter og lyttere påvirkes derfor også af tendensen. Hvis radioværter, skuespillere og sangere knirker, vil lyttere, seere og fans finde det mere naturligt at høre enten sig selv eller andre knirke. Det kan også blive en social markering af at man tilhører for eksempel Unga Bunga-miljøet eller andre musik- og kunstmiljøer. Derfor er det heller ikke unormalt at der er flere piger i en gruppe der taler ens. Vi ændrer vores stemmebrug for at passe ind og for at udtrykke vores identitet. Jeg er personligt uenig med de amerikanske nyhedsværter der mener at sangere, musikværter og andre idoler har ”opfundet” knirk eller ”vocal fry”, men jeg er enig i at de er med til at udbrede opfattelsen af at det er cool og sexet.
 
Too cool for school – eller hvad?
Knirk er efterhånden blevet lig med en uformel, veluddannet og urban kvindetype. Det udtrykker altså ikke bare at man er ”too cool for school” som nogle amerikanske kommentatorer har konkluderet. Knirket er derimod udtryk for at man er en kvinde der vil frem i verden, men som går sine egne veje. Og så udfordrer det den klassiske opfattelse af at universiteter kun er for pæne piger. Som stemmelidelse kan knirket skyldes druk, rygning og for lidt søvn, så kvinder der knirker, lyder let som nogle der lever et spændende, ubekymret, hipt liv med høj musik, lange byture og en livsfilosofi om at man kan sove når man dør. Overraskende nok udtrykker en knirkende stemme ikke selvsikkerhed (Yuasa 2010). Måske fordi den knirkende stemme ikke er lige så kraftfuld som en normal stemme. Man kommer derfor hurtigt til at lyde mere tilbagelænet end fremadstormende. Dette gør at knirk sagtens kan forenes og forbindes med traditionelle kvindelige stemmekarakteristika. Også selvom stemmen er dybere. Her er det måske værd at notere sig at denne stemmemode ikke er ny. Faktisk har det siden 1960’erne været in med en dyb kvindestemme (Austin 1965).
 
Jacqueline Kennedy som var et stort stilikon i 1960’erne, havde faktisk en forholdsvis dyb stemme
 
Danske studier tyder på at et flertal af kvindelige studerende ved Københavns Universitet også knirker. Hvorfor de gør det, er endnu ikke blevet undersøgt, men det er ikke usandsynligt at de er påvirket af de samme tendenser og personaopfattelser som unge amerikanske kvinder; altså at knirket repræsenterer en personlighedstype der er uformel, urban, veluddannet og lidt tilbageholdende.
 
Knirket bliver altså både en måde at adskille sig fra den traditionelle opfattelse af en universitetsstuderende og en måde at tilhøre en social gruppe på. Kort opsummeret vil jeg bruge stemmeforskeren Yuasas ord og gætte på at de også gælder for danske kvinder: “American women, therefore, may subliminally adopt creaky voice to project the image of educated urban professional women capable of competing with their male counterparts.” (2010).
 
Den irriterende dille slider stemmen op
Men hvorfor egentlig al den snak om knirk? Er det ikke bare en dille der om nogle år afløses af en anden måde at tale på? Jo, måske. Forhåbentlig. Ikke bare kan det være vældig irriterende at lytte til i længere tid af gangen. Nogle bliver endda så irriterede at de laver indslag udelukkende om hvor irriterende det lyder:
 
Knirket overdrives i denne video for at understrege hvor irriterende det lyder når først man er blevet opmærksom på det
 
Det er også belastende på anden vis. For selvom de fleste af os kan producere knirket uden problemer, så er det hårdt for stemmelæberne. Det kan som sagt være svært at få tilstrækkelig lydstyrke på stemmen med knirk, og derfor vil mange talere øge presset på stemmen og spænde endnu mere op i hele taleapparatet med træthed og slid til følge. Siden kvinder i forvejen er mere disponeret for stemmelidelser end mænd, er tendensen faktisk noget der skal tages alvorligt. Med tiden medfører knirk lyst til at rømme sig, træthed i stemmemusklerne og hævelser på stemmebåndene. Især hos dem der gør den knirkende stemme til en vane eller et varemærke for sig selv. Stemmebåndene kan klare meget, og vi bekymrer os sjældent mens vi er i 20’erne og 30’erne, men med alderen bliver stemmen mere skrøbelig. Så der er flere grunde til at holde igen med knirket; både af sundhedsmæssige grunde og for ikke få en hel generation der lyder som Kim Kardashian og Ke$ha.
 
Selv i musikprogrammerne diskuteres stemmefænomenet
 
Hvis du vil høre mere om knirk i dansk radio, så kom til Stemmens Dag den 12. april 2014 i Rundetårn hvor Sara Gryholdt Rasmussen og jeg selv holder workshop om fænomenet.
 
Læs mere:
Austin, William M. (1965): “Some Social Aspects of Paralanguage.” Canadian Journal
of Linguistics11, 31–39.
 
Degn, Lone og Sørensen, Merete Agger (2012): Messen – En undersøgelse af den umiddelbare auditive effekt af messeøvelser på stemmekvaliteten knirk hos unge kvinder. Speciale i audiologopædi ved Københavns Universitet.
 
Grønnemose, Karina og Rasmussen, Sara Gryholdt (2013): Den umiddelbare effekt af knæ-gynge øvelse med fonation på F0 i sammenhængende tale. En single-case effektundersøgelse gentaget på ti kvindelige universitetsstuderende.Speciale i audiologopædi ved Københavns Universitet.
 
Lindblad, Per (1992): “Knarrigröst.” Rösten, 142-182.
 
Pennock-Speck, Barry (2005): “The Changing Voice of Women.” Actas del XXVIII CongresoInternacional de AEDEAN, ed. Juan José CalvoGarcía de Leonardo, JesúsTronch Pérez, Milagros del Saz Rubio, Carme Manuel Cuenca, Barry PennockSpeck, and Maria José Coperías Aguilar, 407–15. Valencia: Dept. de FilologiaAnglesa i Alemanya, Univ. de València.
 
Wolk, L., Abdelli-Beruh, N. B. &Slavin, D. (2012):“Habitual Use of Vocal Fry in Young Adult Female Speakers”. Journal of Voice, Vol. 26 (3), 111-116
 
Yuasa, P. I. (2010):“Creaky Voice: A New Feminine Voice Quality for Young Urban- oriented Upwardly Mobile American Woman?”American Speech. Vol. 85(3), 315-337.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job