Skandalen om DR's exit-polls
Kwons kluntede krisestyring

Skrevet af
Allerede kl. 14.09 på valgdagen – altså seks timer før valgstederne lukkede – kunne DR kåre Socialdemokraterne som kommunalvalgets store tabere. Og budskabet holdt helt frem mod midnat, hvor DR’s kabale viste sig at være lagt forkert. Helt forkert.
I mellemtiden havde landets statsminister været ude at beklage det historiske nederlag, Venstres formand danset sejrsdans for de rullende kameraer – alt imens danskerne fortsat valfartede til stemmeboksene.
 
Flere valgforskere har efterfølgende kaldt DR’s  alt for tidlige og alt for løst baserede exit-prognoser for et reelt demokratisk problem, mens Socialdemokratiets Mogens Jensen helt vil have de tidlige exit-polls forbudt, fordi han mener, de risikerer at påvirke de vælgere, som endnu ikke har stemt.
 
Onsdag aften stod redaktionschef i DR Nyheder, Jacob Kwon Henriksen, så skoleret for Martin Krasnik i DR2’s Deadline. Her havde han mulighed for at forklare og forsvare den redaktionelle beslutning, der lå bag brugen af exit-prognosen – og ikke mindst skitsere DR’s fremadrettede redaktionelle linje for valgdækning.
 
Men hvad der kunne have været anledningen til at mindske skadens omfang, blev i stedet et eksempel på kluntet budskabsforberedelse og mediehåndtering – dobbelt ironisk, fordi Krasnik stod op imod sin egen (nyheds)chef  i interviewsituationen. Men hvor er det Jacob Kwon fejler i henhold til budskabs- og medietræningens ABC?
 
Kvaj Kwons krisestyring. Se det her.


A: Forhold dig til sagen
Man kan altid udfordre præmissen i et interview, ligesom der kan være gradbøjninger af den virkelighed, vi hver især opererer i. Men det er svært at komme uden om sandheden – den skal nok vise sit grimme ansigt før eller siden.
 
Derfor kan man forsvare sig eller beklage sagen, men man bør som minimum forholde sig til indholdet. Særligt, når man står over for en af landets dygtigste journalister, som får sin løn for netop at afdække samme uagtede undskyldninger og indpakninger, hans gæster "tager med i studiet".
 
Jacob Kwon Henriksen forholder sig aldrig konkret til sagen, som umiddelbart løber ad tre spor:

 
I forsøget på at vinde valgdækningen offentliggjorde DR tal, der ikke var statistisk belæg for – og i hvert fald var behæftet med så stor usikkerhed, at man som nyhedsmedie bør behandle dem yderst varsomt.

Det er selvfølgelig en væsentlig udfordring for DR-nyhedernes troværdighed isoleret set og public service-stationens ansvar i særdeleshed, når dette ikke håndteres efter bogen.
 
Tallene sev ud til andre kanaler – både DR’s egne samt eksterne medier – og tegnede således hurtigt  "sandheden" på den samlede medieflade.  

Og ja, DR-journalisterne kunne jo bare selv grave ned i baggrundsmaterialet og vægte vinklen anderledes. Men alt andet lige må man formode, de er underlagt – og har tiltro til – den redaktionelle linje, der bliver udstukket i eget hus. Særligt når der er tale om en exit-prognose, som alt andet lige har krævet mere arbejde og større beslutningsgange end en voxpop på gaden.

Og ja, alle medier bør tage et forbehold, når de låner historier fra konkurrenterne. Men det friholder ikke DR som public service-station at forvalte deres ansvar – i dette tilfælde at formidle nyheder med hold i virkeligheden og formidle det journalistiske stof på en måde, så det ikke påvirker den demokratiske proces, som et valg er.
 
DR’s tal tvang statsministeren ud i en beklagelse, som hun kunne have undgået. Man kan diskutere, om Helle Thorning gik for tidligt ud og flagede nederlaget, men igen må man holde for øje, at tallene (som blev fastholdt i flere timer) kom fra et af Danmarks (normalt) mest troværdige medier, som er statsfinansieret i milliardklassen og som har en række public service-betingelser at leve op til. Så selvfølgelig må hun – som vi andre – tro på nyhedsmediets udmeldinger

Og hun var ikke den eneste, der blev gidseltaget i de fejlagtige exit-prognoser: De øvrige kilder på valgaftenen blev indirekte tvunget til at forholde sig til selvsamme virkelighed,  som DR – via prognosen – opstillede. Og i sidste ende ramte det selvsagt slutkunden: de rigtig mange danskere, der følger og fulgte DR på en aften som valgaftenen, og som blev efterladt med en pseudo-virkelighed at forholde sig til.
 
Det ligger alt andet lige et stykke fra den "seer-service", som, Jacob Kwon Henriksen i interviewet fremturede, var formålet med at bringe tallene.
 
De tre spor udgør den oplevede virkelighed, seerne sidder tilbage med. Jacob Kwon Henriksen kan forholde sig enig eller uenig – benægte eller beklage – men han bør som minimum forholde sig til sagens kerne; Både for at fremstå troværdig, sikre sympati om egen sag og dermed at skabe argumentationsrum for den øvrige forklaring. Alle tre dele misser han.
 
B: Erkend ansvaret
”Når man har ansvaret, skal man også være klar til at tage ansvaret,” sagde tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach, da han torsdag formiddag stod til regnskab for pressen i en helt anden sag. Den lærersætning burde DR’s nyhedschef nok have læst en ekstra gang på, inden han gjorde sit forsvar i DR2 Deadline onsdag aften.
Jacob Kwon Henriksen bærer det redaktionelle ansvar for og den ledelsesmæssige beslutning om at anvende exit-prognosen i den form og så tidligt, som det var tilfældet. Han får da også et par gange nævnt, at han beklager – hver gang opfølges det dog af et hurtigt indskudt "men", hvilket efterlader et indtryk af, at beklagelsen ikke er synderlig oprigtig.
 
I stedet forsøger Jacob Kwon Henriksen at skyde ansvaret fra sig: Af flere omgange peger han på analysebureauet, der har leveret tallene, dernæst på DR’s analyseredaktør ”der følger disse undersøgelser tæt”, og endelig undsiger han sin egen faglige rolle som redaktionschef og journalist. 
 
Som de fleste virksomhedsledere ved, ligger ansvaret for leverandørkæden hos virksomheden, der sælger slutproduktet – ingen anden. I dette tilfælde har DR købt en ydelse hos en underleverandør for at skabe det bedste og mest sælgbare produkt: først med nyhederne.
 
Hvordan virksomheden anvender leverancen står for egen regning. Det er uklædeligt, at den ansvarshavende på den måde hænger en samarbejdspartner ud – og så med navns nævnelse. Den bør de selvfølgelig tage bag lukkede døre.
 
På samme vis løber Jacob Kwon Henriksen fra sit ledelsesmæssige ansvar, når han for åben skærm udråber en medarbejder til – om ikke andet delvis – syndebuk. I dette tilfælde analyseredaktøren. Det giver sig selv, at det er et "no go", hvis man vil fremstå som en ansvarlig leder.  
 
Det kan være, at en underleverandør eller en medarbejder ikke har leveret godt nok. Og så må man tage konsekvenserne af dette. I maskinrummet. Ikke på tv. Til gengæld skal man kunne svare for sagen, når man vælger at stille op på tv. Særligt når man som redaktionschef kender mediets betingelser og journalistens præmis. Så er det ikke godt nok, som Jacob Kwon Henriksen gør, at undslå sig med, at han i det her interview ikke ”står som journalist, men som redaktionschef for Danmarks Radio.”
 
På den konto taber han igen troværdig, sympati og argumentationsrum
 
C: Udvis handlekraft
Ledelse handler både om at udvise dømmekraft i forhold til at træffe de rigtige beslutninger og handlekraft i forhold til at styre teamet, afdelingen eller organisationen i den rigtige retning – også i kommunikationsøjemed.
Når en person, virksomhed eller organisation har udvist mangel på dømmekraft – det oplever de fleste før eller siden – kan man ofte kompensere ved at anerkende skaden samt udvise ansvarlighed og handlekraft. På den måde sikrer man sit omdømme og sin troværdighed. Dette er selvsagt af afgørende vigtighed for et mediehus som DR, der lever på sin troværdighed.
 
De to første faktorer – anerkendelse og ansvarlighed – har vi allerede været omkring. Men hvordan forholder det sig så med handlekraften i Deadline-interviewet?
 
Handlekraft handler om at tage styring, tydeliggøre, at man tager sin opgave alvorligt og vise vejen ud af krisen. I interviewsammenhæng behøver det ikke at komme an på opsigelse af samarbejder, fyringer eller fratræden – og under alle omstændigheder bør konsekvensen ikke drages, mens man står for rullende kameraer.
Er der truffet beslutning om sagens fremadrettede konsekvens, skal denne kommunikeres klart og utvetydigt. Er der endnu ikke truffet beslutning, bør man i stedet anvise vejen til beslutningen: Bliver det taget op på et ekstraordinært møde? Kigger man sine arbejdsgange igennem? Hvilke værdier kendetegner arbejdet – nu og fremadrettet?
 
Vigtigst af alt bør man vise, at man tager sin opgave, sit produkt eller serviceydelse og ikke mindst sine kunder alvorligt.
 
Jacob Kwon siger faktisk i interviewet, at DR  fremover ikke vil bringe denne type målinger så tidligt på valgdagen, som det har været tilfældet. Men den momentane indrømmelse bliver igen pakket ind i bagatelliseringer og ansvarsforflygtigelse.

”Konsekvensen var jo desværre, at vi i starten af vores valgaften fik skabt en fortælling, der var skæv i forhold til, hvor vi endte ,” forklarer han blandt andet og fortsætter:

”Vi nåede jo heldigvis i løbet af valgaftenen at få korrigeret ind, så da vi gik af valgaftenen på DR1 og også på DR2, hvor du selv (Martin Krasnik, red.) sad, var vi jo klar over, at de første målinger havde været skæve. Og vi får jo fortalt, heldigvis, hvordan det hænger sammen, og hvordan de rigtige resultater er.”
Sådan. Sagen håndteret. Der er ikke mere at komme efter. Eller …
 
Hvis man skal handle sig ud af krisen – i ord og gerning – skal man først kigge tyren i øjnene. Ellers er det svært at orientere sig om, hvor hornene sidder. Så også på det tredje parameter – og måske som konsekvens af de to første – kommer Jacob Kwon ikke igennem med den troværdige forklaring, han ellers har givet lovning på i starten af interviewet.
 
Målingen "ramte ikke skiven" – det gjorde forklaringen heller ikke.
 
Notabene: Mens denne artikel er blevet til, har DR meldt ud, at Jacob Kwon Henriksen skifter stilling fra nyhedschef til sportschef samt chef for DR Event, hvor han blandt andet får ansvar for dækning af store begivenheder som OL, VM, kongelige begivenheder – og valgaftener. Jobskiftet har været planlagt i en måned. 
 

Relaterede artikler

Hvem er den gode nyhed efter Haagerup? - Gossip på højeste plan! Hvem skal efterfølge Haagerup som DR's nyhedsdirektør? Kan det overhovedet blive en kvinde, når ...

Giv din stemme

17 stemmer
4,3/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Job

Kommunikationspraktikant

Frist: Hurtigst muligt

Senior Manager

Frist: As soon as possible

Digital kommunikationskonsulent

Frist: 3. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

KOM18

Vær med, når hele branchen samles til årets k-konference

3. maj

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.