Skabelon til jeres 2.0-politik

Jeg synes det er en afbrænder at denne, ligesom berlingerens politik, ikke starter med en deltagelsesfraskrivelse. Udgangspunktet bør være at hvis medarbejderen holder afstand mellem sit arbejde og sit socialmedieliv, så er der ikke nogen yderligere forventninger til medarbejderen.

Så skal der være en politik bagefter, når det ikke giver mening at holde afstand, og der kan retningslinierne, der ligner nogle for corporate blogging, sikkert godt bruges.

Uddybende meninger her: http://www.classy.dk/log/archive/004224.html

Også meget enig. En deltagelsesfraskrivelse som den Claus Dahl nævner, er meget vigtig her.

Som teksten er opstillet nu, virker det meget - utilsigtet eller ej - som om, at ens fremtidige rolle på de sociale medier bliver at være firmaets talsmand. Og jeg føler mig meget overbevist om, at hvilken som helst organisation eller virksomhed, der erstatter XX'erne med sit eget navn og sender det ud til sine ansatte i nuværende form vil blive mødt af et sandt ramaskrig fra sine medarbejdere - samt opleve stor modvilje, hvilket vel ikke ligefrem meningen.

Punktet "Adskillelse af roller" forsøger at indikere, at der stadig eksisterer en privatsfære. Men teksten gør det faktisk kun mere forvirrende, hvad XX forventer. Hvis det kræver "særlig omtanke", når man identificerer sig som medarbejder i XX, må det betyde, at XX også forventer en "omtanke" - dog ikke særlig - når man benytter sociale medier som privatperson.

Men hvilken nedsat grad af omtanke er der tale om? Må vi godt bruge latrinære udtryk, hvis vi ikke identificerer os som ansat i XX? Og forventer XX i øvrigt, at vi ytrer os om noget, vi er utilfredse med ved XX? Må vi eksempelvis ikke længere skrive "lortevagtplan", fordi dette både er en kritik af XX - OG gør brug af latrinære udtryk?

Derudover giver sætningen i afsnittet: "Alle medarbejdere er meget velkomne til at behandle XX, hvis de identificerer sig og overlader officielle tilkendegivelser til dem, der har til opgave at repræsentere XX" ikke meget mening.

En så løs vejledning, der åbenbart retter sig mod SAMTLIGE i virksomheden, vil åbne op for mange tvivlsspørgsmål. Når "vi" vil sørge for jævnligt at opdatere vores tilstedeværelse på de sociale medier med nyt materiale, betyder det så, at det pålægges den enkelte medarbejder løbende at være til stede på de sociale medier - eller er det tilladt helt at melde sig ud?

Jeg er absolut enig i, at det er godt med retningslinjer - også selv om man kan og bør diskutere det konkrete indhold, som Berlingskes medarbejdere p.t. med rette gør (disclaimer: arbejder freelance for Berlingske Media, men har ikke modtaget politikken personligt). Der er helt klart brug for større fokus på, hvad utilsigtet brug af sociale medier kan have for en personligt og som ansat - og at Facebook langtfra udelukkende kan opfattes som et lukket privatrum, hvor man kan ytre sig om ALT uden konsekvens.

Men ovenstående dokument i sin nuværende form hvor man "blot tilsætter virksomhedens navn" vil jeg dog særdeles kraftigt fraråde, at man benytter.

Jeg lavede en del research på emnet for et års tid siden, og to af de mere interessante inputs kom fra henholdsvis IBM og Forrester:

http://www.ibm.com/blogs/zz/en/guidelines.html

http://blogs.forrester.com/groundswell/2004/11/blogging_policy.html

Og hvis jeg så lige skal smide lidt benzin på bålet, så mener jeg faktisk, at man som arbejdsgiver i stigende grad køber sine medarbejderes tilstedeværelse i de sociale medier, når man ansætter folk. Når jeg ansætter folk i vores UX afdeling i Hello Group har det f.eks. stor betydning om folk har en blog, en twitterprofil eller noget andet, som er relevant for Hello. I fremtiden kunne jeg faktisk godt forestille mig, at virksomheder som vores ville afgøre lønnen på medarbejdere alt efter hvor stærkt deres sociale/faglige netværk er.

I bund og grund handler det jo om, at en medarbejder med et stærkt socialt netværk har en højere værdi for virksomheden i netværksøkonomien. Denne værdi skal naturligvis afspejles i den samlede aflønning.

Denne type tankegang er naturligvis stærkt problematisk i de fleste virksomheder i dag, fordi man stadig fastholder en skarp adskillelse mellem det faglige og det private. I fremtiden tror jeg dog på, at man i stigende grad vil lægge industrisamfundets adskillelse af privat/arbejde bag sig, og begynde at arbejde med nye sondringer, som altså blandt andet giver virksomheder mulighed for at belønne folk for deres "private" sociale netværk...

Og for lige at vende kritikken lidt på hovedet: Når man laver en corp-centrisk guide til sociale medier, uden at starte med at tage udgangspunkt i de skrivende ansatte, så har man jo misset pointen med de sociale medier.

Corp-synspunktet bør være et korrektiv til det indlysende: At de her medier er personlige.

Skabelonen kan vel bruges og er vel ment som inspiration. For de fleste virksomheders vedkommende vil det være totalt overkill at adoptere alle afsnit i den nuværende formulering.

Nærmest alle virksomheder har medarbejdere med private profiler rundt omkring, men det er stadig kun de færreste virksomheder, der bruger de sociale medier aktivt som led i kommunikationstrategien. Og godt det samme. Ofte er det ren pop uden værdi for nogen som helst, når virksomheder kobler sig på de sociale medier for at møde deres kunder, der hvor kunderne angiveligt er. I de fleste tilfælde gør virksomhederne sig åbenbart kun vage forestillinger om, hvad det kræver i form af ressourcer og fortløbende engagement at bruge medierne professionelt og med mening.

Skabelonen er dog et udmærket input til de spørgsmål, ledelsen bør overveje og tage stilling til, og de fleste virksomheder sikkert med fordel og af principielle grunde for at komme de mest almindelige problemer i forkøbet indskrive et par afsnit af mere generel karakter i kommunikationspolitikken.

Det er udmærket, at mennesker, der ikke tænker spin til dagligt, bliver mere bevidste om, at deres private liv i de sociale medier ikke er mere privat, end at både chefen og organisationens konkurrenter i værste fald vil kunne bruge det negativt. Bordet fanger, når man lufter sine politiske holdning eller meget private mening online, og det er torskedumt at blive fanget i noget, man ikke har lyst til at stå til ansvar for.

Vil dog erklære mig enig med Andreas Hansen i, at skabelonens afsnit om adskillelse af roller skaber mere forvirring end klarhed. Det antyder, at man i bedste Hollywood stil skal starte alle sine indlæg med, at man udtaler sig som privatperson alias en nobody who knows nothing, og at det man skriver ikke er udtryk for virksomhedens officielle holdning - helst også med angivelse af kontaktoplysninger til de "rigtige" talsmænd. Rent volapyk.