Michael Altschul
Steen Sirian
Trine Ravn Brinck
jonna yde
Christian Greve
Martin Einfeldt
Malene Bichel
Gert Preisler
Mikael K. Møller
Mikkel Wessel Nielsen
Rikke Lindhard Sengelsø
Anders Kjældgaard
Thomas Abildgaard Rasmussen
Anders Krag
Maj Ribergård
Morten Maegaard
Tine Sommer Pedersen
Kasper Jørgensen
Trine Plambech
Søren Lyder Rasmussen
Morten Thiessen
tanja Nestororv
Marlene Hansen
Peter Abildtrup
Jakob Boyer-Dræby
Claus Birch
onsdag d. 7. april 2010
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (0)

Ingen anbefalinger

Skabelon til jeres 2.0-politik

Redaktionen Kforum
Facebook-skandalerne ruller, og der hersker forvirring om privatlivets grænser og den gode tone. Derfor skal alle virksomheder og organisationer pludselig have en politik for sociale medier. Og den skal helst ligge klar i går. Her er en hjælp til arbejdet med politikken. Kforum har kogt de bedste udenlandske og danske erfaringer med 2.0-politikker sammen til en skabelon, du kan downloade og blot tilsætte virksomhedens navn. Eller endnu bedre: bruge som udgangspunkt for en dialog med ledelsen om formuleringen af jeres nye politik for 2.0-kommunikation.

Partiet Venstre har fedtet grundigt rundt på Facebook - og omsider fået en politik for partiorganisationens medarbejdere, når de optræder i de sociale medier. Andre organisationer og virksomheder har været hurtigere ude og formuleret en 2.0-politik, før helvede brød løs. Det gælder for eksempel Berlingske Tidendes guidelines for sociale medier, som blev offentliggjort i slutningen af marts, og som er formuleret af bladhusets community manager, K-profil Astrid Haug.

Hende har Kforum kigget over skulderen. Vi har også hentet inspiration fra netværksjournalisten og K-profil Abelone Glahn, som blandt andet har dette gode råd om indførelsen af en 2.0-politik: "Jo mere, man tilrettelægger guidelines i et samarbejde (mellem ledelse og medarbejdere, red.), jo større sandsynlighed er der for, at medarbejderne er med til at sørge for, de bliver overholdt, og jo mere ejerskab tager de over dem." Flere råd her.

Og så har vi set nærmere på den amerikanske NGO Bread for the World, der har formuleret en forbilledlig 2.0-strategi, som virker positiv og interesseret, ikke skræmt og forbydende i forhold til de sociale medier. Samme grundtone har vi fundet i 2.0-politikken for Razorfish, et amerikansk webdesign-firma.

Reaktiv eller proaktiv

Som udgangspunkt opfordrer Kforum således til formulering af en proaktiv politik for de sociale medier. Det vil sige en politik, som fokuserer på de øgede muligheder, som de sociale medier giver, for at lytte til kunder og brugere, profilere sig på en ny måde og åbne ekstra salgs- eller kommunikationskanaler. Vi vil derfor heller ikke opfordre til omfattende begrænsninger og kontrolforanstaltninger over for indhold og tidsforbrug, men grundlæggende henstille til øget omtanke.

Vi er dog opmærksomme på, at virksomheder og organisationer kan være i en juridisk eller traditionsbundet position, hvor det reaktive og kriseforebyggende nødvendigvis må være i fokus. Vi har i en tidligere artikel om emnet givet et eksempel på en mere restriktivt formuleret strategi.

Bindende eller vejledende

Skal politikken læres udenad, og vil folk blive fyret, hvis de ikke følger politikken? Det vil afhænge af den enkelte virksomhed eller organisation.

Kforum lægger op til vejledende formuleringer, der især har med takt og tone at gøre, og som derfor ikke kan betragtes som bindende, firkantet lovgivning. Samtidig skal der ikke herske tvivl om, at for eksempel lodret illoyalitet i forbindelse med medarbejdernes håndtering af egne indlæg på sociale medier kan få ansættelsesmæssige konsekvenser på linje med problemer med illoyalitet i andre medier og sammenhænge.

Konkret eller overordnet

Graden af detaljering vil atter variere fra virksomhed til virksomhed. Det gælder for eksempel målsætningen for aktiviteten på de sociale medier. Det vil være muligt - men ikke tvingende nødvendigt - at formulere såvel organisationsmål som håndfaste kommunikationsmål for aktiviteten. Kforums skabelon er dog holdt i overordnede vendinger. Skabelonen bør derfor som minimum koordineres med virksomhedens øvrige kommunikationsstrategi.

Download Kforums bud på jeres nye politik for sociale medier her.

Omtalt på nettet

Folk, der anbefaler 'Skabelon til jeres 2.0-politik'

Der er ingen, der har anbefalet 'Skabelon til jeres 2.0-politik' endnu. Vær den første!

Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (10)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Claus Dahl

Af: Claus Dahl / onsdag 7. april 2010

Jeg synes det er en afbrænder at denne, ligesom berlingerens politik, ikke starter med en deltagelsesfraskrivelse. Udgangspunktet bør være at hvis medarbejderen holder afstand mellem sit arbejde og sit socialmedieliv, så er der ikke nogen yderligere forventninger til medarbejderen.

Så skal der være en politik bagefter, når det ikke giver mening at holde afstand, og der kan retningslinierne, der ligner nogle for corporate blogging, sikkert godt bruges.

Uddybende meninger her: http://www.classy.dk/log/archive/004224.html
Anders Klebak

Af: Anders Klebak / onsdag 7. april 2010

@ Claus. Rørende enig. Arbejdsgiverne har som udgangspunkt ikke købt sig adgang til ens private sociale liv uanset, hvor det foregår. Men det er klart, at den tanke kræver at man selv holder lidt styr på, hvad en "ven" er for en størrelse.
Andreas Hansen

Af: Andreas Hansen / torsdag 8. april 2010

Også meget enig. En deltagelsesfraskrivelse som den Claus Dahl nævner, er meget vigtig her.

Som teksten er opstillet nu, virker det meget - utilsigtet eller ej - som om, at ens fremtidige rolle på de sociale medier bliver at være firmaets talsmand. Og jeg føler mig meget overbevist om, at hvilken som helst organisation eller virksomhed, der erstatter XX'erne med sit eget navn og sender det ud til sine ansatte i nuværende form vil blive mødt af et sandt ramaskrig fra sine medarbejdere - samt opleve stor modvilje, hvilket vel ikke ligefrem meningen.

Punktet "Adskillelse af roller" forsøger at indikere, at der stadig eksisterer en privatsfære. Men teksten gør det faktisk kun mere forvirrende, hvad XX forventer. Hvis det kræver "særlig omtanke", når man identificerer sig som medarbejder i XX, må det betyde, at XX også forventer en "omtanke" - dog ikke særlig - når man benytter sociale medier som privatperson.

Men hvilken nedsat grad af omtanke er der tale om? Må vi godt bruge latrinære udtryk, hvis vi ikke identificerer os som ansat i XX? Og forventer XX i øvrigt, at vi ytrer os om noget, vi er utilfredse med ved XX? Må vi eksempelvis ikke længere skrive "lortevagtplan", fordi dette både er en kritik af XX - OG gør brug af latrinære udtryk?

Derudover giver sætningen i afsnittet: "Alle medarbejdere er meget velkomne til at behandle XX, hvis de identificerer sig og overlader officielle tilkendegivelser til dem, der har til opgave at repræsentere XX" ikke meget mening.

En så løs vejledning, der åbenbart retter sig mod SAMTLIGE i virksomheden, vil åbne op for mange tvivlsspørgsmål. Når "vi" vil sørge for jævnligt at opdatere vores tilstedeværelse på de sociale medier med nyt materiale, betyder det så, at det pålægges den enkelte medarbejder løbende at være til stede på de sociale medier - eller er det tilladt helt at melde sig ud?

Jeg er absolut enig i, at det er godt med retningslinjer - også selv om man kan og bør diskutere det konkrete indhold, som Berlingskes medarbejdere p.t. med rette gør (disclaimer: arbejder freelance for Berlingske Media, men har ikke modtaget politikken personligt). Der er helt klart brug for større fokus på, hvad utilsigtet brug af sociale medier kan have for en personligt og som ansat - og at Facebook langtfra udelukkende kan opfattes som et lukket privatrum, hvor man kan ytre sig om ALT uden konsekvens.

Men ovenstående dokument i sin nuværende form hvor man "blot tilsætter virksomhedens navn" vil jeg dog særdeles kraftigt fraråde, at man benytter.
Nikolaj Stig Nielsen

Af: Nikolaj Stig Nielsen / torsdag 8. april 2010

Venner, vi nærmer os en enighed her. Retningslinier er fint, men deres formål er til enhver tid grænsedragning. Retningslinier, der indfører grænseløshed - i dette tilfælde imellem medarbejderes professionelle og private liv - er noget skidt.

I forvejen er netop grænsen mellem vores private og professionelle liv under voldsomt pres i disse år. I den værdibaserede ledelses navn efterspørger arbejdspladserne "hele mennesker", betjener sig af uddelegering og "empowerment" og tilbyder personlige udviklingsmuligheder en masse. Det ser jeg primært som en positiv tendens. Men der er også en bagside, og det er, at arbejdslivet æder os med hud og hår. Følelsen af at være opslugt er jo fantastisk og givede, men der er en tynd linie over til at blive spist. Husk det, kære kolleger! :-)
Peter Svarre

Af: Peter Svarre / torsdag 8. april 2010

Jeg lavede en del research på emnet for et års tid siden, og to af de mere interessante inputs kom fra henholdsvis IBM og Forrester:

http://www.ibm.com/blogs/zz/en/guidelines.html

http://blogs.forrester.com/groundswell/2004/11/blogging_policy.html

Og hvis jeg så lige skal smide lidt benzin på bålet, så mener jeg faktisk, at man som arbejdsgiver i stigende grad køber sine medarbejderes tilstedeværelse i de sociale medier, når man ansætter folk. Når jeg ansætter folk i vores UX afdeling i Hello Group har det f.eks. stor betydning om folk har en blog, en twitterprofil eller noget andet, som er relevant for Hello. I fremtiden kunne jeg faktisk godt forestille mig, at virksomheder som vores ville afgøre lønnen på medarbejdere alt efter hvor stærkt deres sociale/faglige netværk er.

I bund og grund handler det jo om, at en medarbejder med et stærkt socialt netværk har en højere værdi for virksomheden i netværksøkonomien. Denne værdi skal naturligvis afspejles i den samlede aflønning.

Denne type tankegang er naturligvis stærkt problematisk i de fleste virksomheder i dag, fordi man stadig fastholder en skarp adskillelse mellem det faglige og det private. I fremtiden tror jeg dog på, at man i stigende grad vil lægge industrisamfundets adskillelse af privat/arbejde bag sig, og begynde at arbejde med nye sondringer, som altså blandt andet giver virksomheder mulighed for at belønne folk for deres "private" sociale netværk...

Claus Dahl

Af: Claus Dahl / torsdag 8. april 2010

Der er forskel på om det indgår i din vurdering af dem, at de er aktive "i miljøet" som du ser det i de sociale medier, eller om du køber at de er aktive på dine vegne, Peter.

Det første giver sig selv, og er ikke spor creepy.

Claus Dahl

Af: Claus Dahl / torsdag 8. april 2010

Og for lige at vende kritikken lidt på hovedet: Når man laver en corp-centrisk guide til sociale medier, uden at starte med at tage udgangspunkt i de skrivende ansatte, så har man jo misset pointen med de sociale medier.

Corp-synspunktet bør være et korrektiv til det indlysende: At de her medier er personlige.

Anders Klebak

Af: Anders Klebak / torsdag 8. april 2010

@ Peter. Hvis du køber en medarbejders sociale netværk, køber du også noget, der er temmelig svært at kontrollere. Okman-sagen viser jo, at der kan opstå stærkt kontroversielle situationer via private netværksforbindelser - også helt uden brug af sociale medier. Jeg tænker på Okmans forbindelse til Mette Walsted. Nu har DR et kæmpe problem med at forklare, hvorfor de ikke dækkede sagen. Og Venstre er vel heller ikke specielt glade for den del af historien...

En anden ting er så selve medierne. Vil folk kunne opretholde interessen for sociale medier, hvis det hele handler om business og personlig branding? Jeg blev lidt skuffet over FB, da jeg opdagede, hvor kontrollerede og kedelige folk langsomt blev. Sjovt nok var det især mine journalist og K-venner (og mig selv) der gik den vej.
PS. Var desværre ikke ven med Okman ; )
Marie Clemmesen

Af: Marie Clemmesen / torsdag 8. april 2010

Skabelonen kan vel bruges og er vel ment som inspiration. For de fleste virksomheders vedkommende vil det være totalt overkill at adoptere alle afsnit i den nuværende formulering.

Nærmest alle virksomheder har medarbejdere med private profiler rundt omkring, men det er stadig kun de færreste virksomheder, der bruger de sociale medier aktivt som led i kommunikationstrategien. Og godt det samme. Ofte er det ren pop uden værdi for nogen som helst, når virksomheder kobler sig på de sociale medier for at møde deres kunder, der hvor kunderne angiveligt er. I de fleste tilfælde gør virksomhederne sig åbenbart kun vage forestillinger om, hvad det kræver i form af ressourcer og fortløbende engagement at bruge medierne professionelt og med mening.

Skabelonen er dog et udmærket input til de spørgsmål, ledelsen bør overveje og tage stilling til, og de fleste virksomheder sikkert med fordel og af principielle grunde for at komme de mest almindelige problemer i forkøbet indskrive et par afsnit af mere generel karakter i kommunikationspolitikken.

Det er udmærket, at mennesker, der ikke tænker spin til dagligt, bliver mere bevidste om, at deres private liv i de sociale medier ikke er mere privat, end at både chefen og organisationens konkurrenter i værste fald vil kunne bruge det negativt. Bordet fanger, når man lufter sine politiske holdning eller meget private mening online, og det er torskedumt at blive fanget i noget, man ikke har lyst til at stå til ansvar for.

Vil dog erklære mig enig med Andreas Hansen i, at skabelonens afsnit om adskillelse af roller skaber mere forvirring end klarhed. Det antyder, at man i bedste Hollywood stil skal starte alle sine indlæg med, at man udtaler sig som privatperson alias en nobody who knows nothing, og at det man skriver ikke er udtryk for virksomhedens officielle holdning - helst også med angivelse af kontaktoplysninger til de "rigtige" talsmænd. Rent volapyk.
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.