Sister Spin
Det er ikke kun statsministeren, der er blevet udskiftet her i weekenden. Der er også vagtskifte i et af kommunikations-branchens mest højprofilerede job som ”spindoktor” eller særlig rådgiver for statsministeren. Kforum tager et tjek på den kommende spindoktor og giver et par bud på, hvad man skal kunne for at få succes i jobbet. Og så peger vi på styrker og svagheder hos Lars Løkke Rasmussens rådgiver.
af Jarl Cordua
Den tidligere spindoktor Michael Ulveman har netop sagt farvel sammen med sin chef, nu forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Dermed er den prestigefyldte rådgiverstilling i Statsministeriet formelt blevet ledig, og trods alle formaliteter påstår det modsatte, så er den – som Kforum forudså for et par uger siden – allerede blevet genbesat. Lars Løkke Rasmussens hidtidige rådgiver i Finansministeriet, Søs Marie Seerup (34), overtager derfor nu ”spinsceptret” efter ”Ulven”.
”Søs”, som Serup blot hedder i journalistkredse på Borgen, har siden 2002 haft sin gang på Christiansborg. Den nye topspindoktor er jyde, cand. phil. i engelsk fra Odense Universitet, som siden blev suppleret med medievidenskab på Århus Universitet. Hun arbejdede siden med kommunikation i telebranchen, men havde et ønske om at skifte til kommunikation af holdninger. Serup startede således spinkarrieren i et journalistjob i Venstres pressetjeneste under partiets daværende pressechef, Mikkel Faurholdt, hvis job hun i øvrigt overtog efter valget i 2005. Da Lars Løkke Rasmussen blev finansminister i efteråret 2007, fik hun så stillingen som hans særlige rådgiver.
Sød og dygtig med iltert temperament
Serups popularitet og ry blandt borgens journalister varierer efter, hvem man spørger, men alle er enige om, at hun er mere end almindeligt dygtig til sit job. Serup beskrives også af mange som et meget venligt, ja ligefrem et sødt menneske. Der fortælles dog også, at hun ligesom chefen Lars Løkke har et ganske iltert temperament, og at ”bølgerne kan gå højt” i pressede situationer.
Den kritiske dialog
Serups strategi og tilgang til jobbet er ifølge hende selv, at hun er åben over for kritisk dialog med journalisterne. Det er kort fortalt traditionen eller arbejdsstilen, som især folk som Michael Kristiansen og Henrik Qvortrup stod for og benyttede sig af. Spindoktorerne er loyale over for arbejdsgiverne, men de kæmper ikke for håbløse eller tabte sager, når journalister konfronterer dem med det. Omvendt har man den anden spindoktor-arketype, som man kan kalde”sæbeagenten” eller ”plankeværket”. Her er strategien i store træk den, at spindoktoren i salgssituationer over for journalisterne er meget propagandistisk i offensiven, men totalt afvisende i en defensiv situation. I begge tilfælde gøres der derfor ingen indrømmelser til journalister, uanset hvor utroværdigt budskabet eller hvor håbløs situationen er. Indrømmelser ses pr. definition som tab af troværdighed og er derfor ingen mulighed.
Serup har også opnået en vis respekt hos journalister for sin grundlæggende åbne tilgang. Der er eksempelvis ingen af kommentatorerne, man har sat i ”bad standing”, eller som Løkke eller Serup af den ene eller den anden grund ikke taler med. Man taler med alle!
Hvad skal man kunne for at få succes i jobbet som spindoktor i statsministeriet?
Her er tre bud:
1. Politisk fornemmelse er afgørende
Det er indlysende, at den særlige rådgiver bør have en veludviklet fornemmelse eller ”flair” for det politiske spil for at kunne rådgive statsministeren.
Det indebærer blandt andet intellektuel evne til at kunne tænke statsministerens partis ideologi ind i en egentlig politisk strategi eller taktik (dog uden at der er tale om at kopiere partiprogrammet), og i øvrigt få øje på mulighederne for at ”sælge” denne politik til befolkningen, når de byder sig til.
Ingen er i tvivl om, at Serup evner at tænke politik, og selv folk, som er meget kritiske, mener, at hun er yderst skarp i den politiske analyse. Serup er ikke selv rundet af politik og har, indtil hun blev ansat i Venstre, ikke været medlem af et politisk parti.
En vurdering af Serup er, at hun er bedst, når det kommer til at håndtere journalisterne i forbindelse med den daglige politiske dagsorden, mens hun endnu har til gode selv at bevise de store evner, hvad angår de langsigtede strategiske overvejelser.
2. Empati og gode evner til at indgå i sociale relationer
En spindoktor skal agere stand-in i chefens fravær ved at udtale sig på ministerens vegne. Man er bindeleddet mellem statsministeren og en stribe andre mennesker – både embedsmænd, ministerkolleger, journalister og andre politikerkolleger. Det kræver en stor social kompetence.
Serup har i hvert fald den fordel, at hun kender partiet ud og ind, og faktisk er hun ganske vellidt – ja, måske ligefrem elsket – blandt mange venstrefolk på Christiansborg og i baglandet.
3. Tålmodighed og manglende behov for at være i centrum
Meget af spindoktorens arbejde kommer aldrig for dagens lys, og resultaterne kan vente længe på sig, uden at man får den store anerkendelse. Derfor kræver jobbet, at man besidder en stor portion tålmodighed.
For at få succes som spindoktor er det desuden nødvendigt, at man ikke har det store behov for at blive set i offentligheden, da det indebærer en risiko for pludselig at stjæle rampelyset fra chefen. Serup har dog allerede så megen erfaring i jobbet, at det næppe bliver et problem.
Serup har særlige udfordringer
Lars Løkke Rasmussen går for at være sværere at rådgive end fx Anders Fogh Rasmussen. Den tidligere statsminister omgav sig med ganske få rådgivere, som han altid stolede på. Sådan forholder det sig ikke med Løkke, som har en helt anden tilgang, mener iagttagere. Den nye statsminister er mere lukket, altid på vagt over for sine rådgivere, og indhenter mange forskellige råd flere steder fra. Det var oplevelsen hos dem, som iagttog disse forhold i ”bilagssagen”. Den arbejdsform hos statsministeren kan virke frustrerende for en særlig rådgiver, vurderer en erfaren iagttager. Derfor er der også dem i pressekorpset, som er i tvivl om, hvorvidt Serup altid er så tæt på begivenhederne og beslutningstagerne, som hun foregiver. Der findes endog også meget kritiske journalister, som påstår, at faktuelle oplysninger viderebragt fra hende ved flere lejligheder ikke har vist sig at holde ved et nærmere kritisk tjek. Der er også flere journalister, der hverken var imponerede af Løkkes eller Serups håndtering af hele ”bilagssagen”. Alligevel har Serup høstet en del point for i nogen grad at have forbedret Løkkes presserelationer, selvom nogle mener, at der er et stort rum for mulige forbedringer.
Gode forudsætninger for succes
Den samlede vurdering er, at Søs Serup – med sin store erfaring – har alle forudsætninger for at få stor succes i jobbet som Lars Løkke Rasmussens særlige rådgiver og beholde det længe. Hvis man alene kigger på statistikken, så er hun i Statsministeriet i omkring tre og et halvt år. Det var i hvert fald holdbarhedstiden for forgængerne Michael Kristiansen og Michael Ulveman.
”Søs”, som Serup blot hedder i journalistkredse på Borgen, har siden 2002 haft sin gang på Christiansborg. Den nye topspindoktor er jyde, cand. phil. i engelsk fra Odense Universitet, som siden blev suppleret med medievidenskab på Århus Universitet. Hun arbejdede siden med kommunikation i telebranchen, men havde et ønske om at skifte til kommunikation af holdninger. Serup startede således spinkarrieren i et journalistjob i Venstres pressetjeneste under partiets daværende pressechef, Mikkel Faurholdt, hvis job hun i øvrigt overtog efter valget i 2005. Da Lars Løkke Rasmussen blev finansminister i efteråret 2007, fik hun så stillingen som hans særlige rådgiver.
Sød og dygtig med iltert temperament
Serups popularitet og ry blandt borgens journalister varierer efter, hvem man spørger, men alle er enige om, at hun er mere end almindeligt dygtig til sit job. Serup beskrives også af mange som et meget venligt, ja ligefrem et sødt menneske. Der fortælles dog også, at hun ligesom chefen Lars Løkke har et ganske iltert temperament, og at ”bølgerne kan gå højt” i pressede situationer.
Den kritiske dialog
Serups strategi og tilgang til jobbet er ifølge hende selv, at hun er åben over for kritisk dialog med journalisterne. Det er kort fortalt traditionen eller arbejdsstilen, som især folk som Michael Kristiansen og Henrik Qvortrup stod for og benyttede sig af. Spindoktorerne er loyale over for arbejdsgiverne, men de kæmper ikke for håbløse eller tabte sager, når journalister konfronterer dem med det. Omvendt har man den anden spindoktor-arketype, som man kan kalde”sæbeagenten” eller ”plankeværket”. Her er strategien i store træk den, at spindoktoren i salgssituationer over for journalisterne er meget propagandistisk i offensiven, men totalt afvisende i en defensiv situation. I begge tilfælde gøres der derfor ingen indrømmelser til journalister, uanset hvor utroværdigt budskabet eller hvor håbløs situationen er. Indrømmelser ses pr. definition som tab af troværdighed og er derfor ingen mulighed.
Serup har også opnået en vis respekt hos journalister for sin grundlæggende åbne tilgang. Der er eksempelvis ingen af kommentatorerne, man har sat i ”bad standing”, eller som Løkke eller Serup af den ene eller den anden grund ikke taler med. Man taler med alle!
Hvad skal man kunne for at få succes i jobbet som spindoktor i statsministeriet?
Her er tre bud:
1. Politisk fornemmelse er afgørende
Det er indlysende, at den særlige rådgiver bør have en veludviklet fornemmelse eller ”flair” for det politiske spil for at kunne rådgive statsministeren.
Det indebærer blandt andet intellektuel evne til at kunne tænke statsministerens partis ideologi ind i en egentlig politisk strategi eller taktik (dog uden at der er tale om at kopiere partiprogrammet), og i øvrigt få øje på mulighederne for at ”sælge” denne politik til befolkningen, når de byder sig til.
Ingen er i tvivl om, at Serup evner at tænke politik, og selv folk, som er meget kritiske, mener, at hun er yderst skarp i den politiske analyse. Serup er ikke selv rundet af politik og har, indtil hun blev ansat i Venstre, ikke været medlem af et politisk parti.
En vurdering af Serup er, at hun er bedst, når det kommer til at håndtere journalisterne i forbindelse med den daglige politiske dagsorden, mens hun endnu har til gode selv at bevise de store evner, hvad angår de langsigtede strategiske overvejelser.
2. Empati og gode evner til at indgå i sociale relationer
En spindoktor skal agere stand-in i chefens fravær ved at udtale sig på ministerens vegne. Man er bindeleddet mellem statsministeren og en stribe andre mennesker – både embedsmænd, ministerkolleger, journalister og andre politikerkolleger. Det kræver en stor social kompetence.
Serup har i hvert fald den fordel, at hun kender partiet ud og ind, og faktisk er hun ganske vellidt – ja, måske ligefrem elsket – blandt mange venstrefolk på Christiansborg og i baglandet.
3. Tålmodighed og manglende behov for at være i centrum
Meget af spindoktorens arbejde kommer aldrig for dagens lys, og resultaterne kan vente længe på sig, uden at man får den store anerkendelse. Derfor kræver jobbet, at man besidder en stor portion tålmodighed.
For at få succes som spindoktor er det desuden nødvendigt, at man ikke har det store behov for at blive set i offentligheden, da det indebærer en risiko for pludselig at stjæle rampelyset fra chefen. Serup har dog allerede så megen erfaring i jobbet, at det næppe bliver et problem.
Serup har særlige udfordringer
Lars Løkke Rasmussen går for at være sværere at rådgive end fx Anders Fogh Rasmussen. Den tidligere statsminister omgav sig med ganske få rådgivere, som han altid stolede på. Sådan forholder det sig ikke med Løkke, som har en helt anden tilgang, mener iagttagere. Den nye statsminister er mere lukket, altid på vagt over for sine rådgivere, og indhenter mange forskellige råd flere steder fra. Det var oplevelsen hos dem, som iagttog disse forhold i ”bilagssagen”. Den arbejdsform hos statsministeren kan virke frustrerende for en særlig rådgiver, vurderer en erfaren iagttager. Derfor er der også dem i pressekorpset, som er i tvivl om, hvorvidt Serup altid er så tæt på begivenhederne og beslutningstagerne, som hun foregiver. Der findes endog også meget kritiske journalister, som påstår, at faktuelle oplysninger viderebragt fra hende ved flere lejligheder ikke har vist sig at holde ved et nærmere kritisk tjek. Der er også flere journalister, der hverken var imponerede af Løkkes eller Serups håndtering af hele ”bilagssagen”. Alligevel har Serup høstet en del point for i nogen grad at have forbedret Løkkes presserelationer, selvom nogle mener, at der er et stort rum for mulige forbedringer.
Gode forudsætninger for succes
Den samlede vurdering er, at Søs Serup – med sin store erfaring – har alle forudsætninger for at få stor succes i jobbet som Lars Løkke Rasmussens særlige rådgiver og beholde det længe. Hvis man alene kigger på statistikken, så er hun i Statsministeriet i omkring tre og et halvt år. Det var i hvert fald holdbarhedstiden for forgængerne Michael Kristiansen og Michael Ulveman.
