Big Data Machine

Det digitale univers udvider sig med en hastighed af tolv exabytes, svarende til to nye rækker bøger op til Pluto – om dagen. Overalt fremkommer data i eksponentielt ufattelige strømme, når vi lægger links på nettet og bruger vores mobiler, når kasseapparater klinger, og vores location registreres, hver gang vi tager et skridt eller et billede. Data. Data-data. Data-data-data-data... Men, lover man i Silicon Valley, en maskine er på vej, der kan ordne datastrømmen for os. Og give os, hvad vi alle sammen allerhelst vil have.
af Claus Skytte
I dag har en hjemmecomputer power som en mus' hjerne, og for ikke så mange år siden kunne den konkurrere med et insekt i intellekt. Om ti år har den hjernekraft som et menneske og i 2050 styrke som alle menneskers hjerner tilsammen. Det vil gøre alle digitale drømme til virkelighed, men også generere data i så store mængder, at vi overgår fra at være menneskehed til informationsstrøm.
 
Det store spørgsmål i Silicon Valley er derfor: Hvad skal vi bruge Big Data til? Hvor er værdien? Vi ved, at Big Data er værdifuld, for vores individuelle, digitale rodebibliotek af data er så overvældende, at det kender os bedre, end vi selv gør. Hvis vi altså finder på en måde at overskue og sortere Big Data på.
 
Opskriften på at flytte os fra sociale medier og ind i Big Datas netværkstid er at lave en lille maskine, der kan finde værdifuld mening i Big Data. Og alle i Silicon Valley sidder med øjnene på stilke for at se, hvem der har opfundet første demo af denne fremtidsmaskine, Big Data Machine.
 
Eller som de siger: Vi forudsiger ikke fremtiden. Vi finder den.
 
Europæisk uha uha
I Silicon Valley booster de milliarder ind i forskning for at alt skal kunne lade sig gøre. Vi europæere derimod bekymrer os for meget. Vi mener, at man kan risikere, at Big Data Machine bliver en optimering i at
fastholde og bekræfte mennesker i deres eget verdenssyn, ligesom Google allerede er begyndt på.
 
Vi frygter, at Big Data Machine holder os fra andres holdninger og verden omkring os. De kommende datadrevne medievirksomheder sørger for, at vi får de reklamer, som vi i forvejen er interesseret i – baseret på den stribe af dataspor, vi efterlader i vores kølvand. Det kan umulig være frihed. I Silicon Valley siger de, at de er The Land of the Free. Facebook, Google, YouTube og så videre er indbyggerne i The Land of the Free.
 
Men er der så ikke en risiko for, at informationsstrømmen bliver mere og mere indsnævret i takt med, at vores verdensbillede skrumper ind? Selvfølgelig er det spild af penge at vise mig et banner for Pampers, når mine børn er langt over blestadiet. Men det kunne jo være, at det inspirerede mig til at blive far igen. Hvorimod den strøm af fyrre-fed-og-færdig-bannere, som jeg nogenlunde præcist udsættes for, ikke inspirerer mig til ret meget andet end at blive yngre. Vælger vi frihed til. Eller frihed fra?
 
 
Vil Big Data Machine ikke give os mere af det samme?
Mennesker kan godt lide at blive behageligt overraskede. Men i takt med at vi bliver mere og mere præcise i at kende forbrugerne på baggrund af deres data-fortid, risikerer vi til gengæld af blive mindre og mindre dygtige til at forudsige eller give plads til det, forbrugeren ikke har opdaget endnu. Der bliver mindre plads til det uforudsigelige.
 
Kommunikation handler ikke kun om at afdække målgruppens behov og komme med løsningsforslag til dem, men i lige så høj grad om at skabe behov. Og her risikerer råderummet af muligheder at størkne i et fastlåst databillede af den enkelte forbruger. Sagt med andre ord kan vi nu nå den dame, der læser Vogue med tilbud om andre dameblade, men måske skulle vi hellere inspirere hende til at gå en tur. Eller købe økologisk. Det lader jo til, at hun har rigeligt med læsestof. Why give her more?
 
Der findes kun behov for fremskridt, status og belønning
Men det er naturligvis for Silicon Valley en alt for pessimistisk og europæisk tankegang. Det handler ikke om det frie valg og om at gå på ukendte stier blot for at opleve noget nyt. Silicon Valley har en opskrift på loyalitetsskabelse. Loyalitet opstår, når man opfylder tre basale menneskelige behov:
  • Behovet for fremskridt – at jeg kan se, at jeg bliver bedre.
  • Behovet for status – at jeg kan se, at jeg bliver hyldet.
  • Behovet for belønning – at jeg får adgang til noget, som andre ikke gør.
Det er ikke noget menneskeligt behov at gå sine egne veje. Ingen ønsker at komme et nyt sted hen. Med mindre man er helt sikker på, at alle de andre følger med lige om et øjeblik. Vi skal have datadrevne valg.
 
Men hvad så med fællesskabet? Jo, mennesker kan lide at gå sammen om at løse en opgave. F.eks. at løse opgaver i fællesskab for at finde ud af, hvad den store præmie er – som i den skattejagt, vi udsætter vores børn for til deres fødselsdag. Samtidig får fællesskaber også folk til at yde mere. Hvis du er alene om at vinde eller tabe, er det bare dig selv, der risikerer at gøre det. Og det kan du godt leve med. O.k., jeg tabte. Det gør jeg så tit. Men hvis jeg derimod ikke yder det optimale i min gruppe, kan min gruppe risikere at tabe, og det vil jeg ikke have siddende på mig. Vi skal være sammen i store flokke af samme meninger og unlocke medaljer og få nye, ligesindede venner undervejs. Det er det netværk, som kommer efter de sociale medier. Med en hale af data efter sig.
 
Det er derfor Silicon Valley har brug for Big Data Machine. For de kan allerede minut for minut skrue op og ned for bannerkampagnen og spare en masse penge, samtidig med at annoncørerne og reklamebureauerne kan teste forskellige budskaber som en kamæleon, der ændrer farve og form alt efter, hvad du ud fra dine data helst vil have. Det er allerede muligt at samle alle data på tværs af platforme, medier og annoncørernes egne data og sammenligne dem, så annoncørerne kan finde de mest effektive sites at ramme målgruppen på – på tværs af alle medier. De kan allerede finde en brugers forskellige devices og lave en re-target på tværs. Så når 98 procent har været inde at kigge på en rejse hos et rejsebureau uden at købe noget på hjemmecomputeren, kan man fange folk på mobilen eller tabletten.
 
Annoncørerne og mediebureauerne står klar til at lægge alle guldmønterne i den nye Big Data Machine, som bliver opfundet lige om lidt, så vi skeptiske europæere for en tid kan tvivle på den på samme måde, som vi tvivlede på Social Media og SmartPhone.
 
Maskinen vil afsløre netop det, du drømmer allermest om lige nu baseret på dine data, og ingen lovgivning vil lykkes med at forhindre vælgerne i at få lige præcis det, som de helst vil have. Så svaret på, hvad Big Data Machine bliver, er måske i virkeligheden blot et spørgsmål:
 
Hvad vil vi alle sammen allerhelst have?
 
---
 
Baggrund: En delegation af 35 mediemennesker tog i slutningen af marts 2012 med Danske Medier og IUM en tur til Silicon Valley for at undersøge Big Data – den enorme digitale datastrøm – tidens største buzzord i teknologi- og medieland. Vi besøgte blandt andet Singularity University, Facebook, Yelp og Stanford, og overalt blev vi mødt med den samme optimisme og glade indsigt: Nu er vi nået til kapitaliseringen af den digitale æra. Vi mangler bare lige programmet, der starter bølgen.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job