Droner med pressekort

I en del af det fremtidige mediebillede er det ikke journalister, der leverer nyheder og viden til dig. I stedet bliver du opdateret direkte af en sensor.
af Ernst Poulsen
Nettet giver os hurtigere og flere nyheder end nogensinde før og har været grobund for stribevis af nye trends. For eksempel borgerjournalistik,  multimediejournalistik og MoJo-journalistik, hvor journalisterne ikke har noget kontor, men hele tiden er på landevejen. Plus eksperimenterne med sociale medier og sports- og børsartikler, der bliver skrevet af computere baseret på tal i en database.
 
I begyndelsen var dronen udelukkende et militært overvågningsværktøj. Kilde: Getty Images/Erik Simonsen.
 
Hvordan bliver du god til at skabe datadrevne historier og datavisualiseringer? Tag med til K-dag og lær, hvordan du kombinerer dine traditionelle værktøjer med de nye data-værktøjer og formater.
 
Senest har DR bygget en ny database-redaktion op, og det er langt fra det sidste, vi har set til tendensen med datajournalistik. I de kommende år kan vi meget vel løbe ind i en tidsalder med sensor-journalistik, hvor vi får vores nyheder direkte fra IT-udstyr.
 
Og selv om det lyder underligt, så får du sandsynligvis allerede en del nyheder direkte fra sensorer. På min egen telefon kan jeg se, om min datter har tjekket ind på fritidshjemmet, og i forårssæsonen får jeg hver dag en præcis optælling af de forbaskede græspollen. Det er måske ikke samfundsnyheder, men for mig er det mere relevant end det meste af det, der foregår i Folketinget.

Vi er allerede et stykke inde i self-trackingbevægelsen, hvor man kan overvåge sine egne sundhedstal. De nuværende armbånd er kun begyndelsen. Forude venter gadgets, hvor sensorer via pulsmålinger og sved- eller spytprøver kan holde øje med vores helbred og sende os til lægen i tide.
 
I Danmark leverer det offentlige allerede oplysninger om alt fra trafiktal til luftforurening og vindretning, som kunne omsættes til godt indhold – for eksempel en app, der fortæller mig, hvor mange minutter ekstra jeg skal bruge på cykelturen til arbejde i dag. Boede vi i et lidt mere udsat område, ville jeg nok være mere interesseret i live-målinger fra en jordskælvssensor.
 
Din næste kilde er en sensor. Kilde: Getty Images.
 
Insekter og forureningsskandale
Sensorer har potentialet til ufatteligt mange forskellige journalistiske formål – både de seriøse og kuriøse. I den absolut seriøse ende ligger Houston Chronicle, der besluttede sig for at undersøge beboernes påstande om luftforurening ved at opsætte 100 målere i forskellige kvarterer. Her fandt de høje koncentrationer af benzen, chloroform og 1,3-butadiene, særligt i nogle af de mindre velhavende kvarterer.
 
Et af de mere spøjse, men også tankevækkende eksempler, kommer fra USA's østkyst, hvor man hver 17. år kan opleve et af naturens undere, når millioner af cikader kommer op af jorden på samme tid for at finde en ny mage.
Naturligt nok er det afgørende for cikaderne at koordinere det tidspunkt, de kommer frem på. Det gør de ved at reagere på præcist den samme jordtemperatur (18° C i 20 centimeters dybde), og netop den faktor kan måles præcist med sensorer.
 
Det blev til projektet Cicada Tracker, hvor man både kunne følge indmeldinger fra resten af østkysten, og få instruktioner i at bygge sin egen temperatursensor ud af en billig Arduino-computer for blot et par hundrede kroner.
 
Dronen  den flyvende sensor
Den sensortype, vi helt sikkert kommer til at se mere af i fremtiden, er dronen. Ikke blot kan det give fantastiske billeder af, når sneen har begravet ens gade, men dronerne kan også hjælpe brandvæsen og redningsmyndigheder med at få et bedre overblik end det, de kan få fra gadeniveau.
 
Filmmager James Grimaldi fanger følgerne af en voldsom snestorm, som efterlod hundredevis af huse under et tykt tæppe af sne i Grimaldis hjemby West Seneca, Erie County.
 
 
Små ubemandede droner kan også bruges i områder, hvor det ellers er farligt for mennesker at opholde sig – for eksempel i områder med fare for stenskred. I dag må vi se et flot drone-postkort fra Pripjat ved Chernobyl, men der er ingen tvivl om, at det havde været en fordel, hvis man havde sat droner med geigertællere ind, da ulykken på Chernobyl i sin tid stod på.
 
 
Halvdelen af udfordringen er at finde ud af, hvilket data man er interesseret i. Nogle gange findes der allerede offentlige sensorer og data, som man kan få adgang til. Ellers må man gå i gang med at lede efter tekniske løsninger, hvor man selv sætter stumper sammen af ting, der allerede findes på hylderne i elektronikbutikker.
 
En farmer anvender en overvågningsdrone til at holde øje med sin vinproduktion. Kilde: Getty Image/Sami Sarkis.
 
Dansk drone-forsigtighed
Herhjemme er reglerne for at bruge droner blevet strammet her i 2014. I sig selv er det fornuftigt, at der er regler for brug af droner, både af hensyn til larmen og af hensyn til privatlivets fred, men de nye regler indeholder også en 200 meters grænse til udrykningskøretøjer. Regelændringen er baseret på et norsk rygte om en drone, der angiveligt havde været i vejen for en helikopter ved branden i Lærdal. Historien var en and, men det var kun den forkerte historie, der nåede til Danmark, og derfor blev reglerne strammet herhjemme.
Men når det kommer til journalistik, har offentligheden faktisk en interesse i at få indsigt. Det er netop, derfor pressekortet giver adgang gennem politiafspærringer. Derfor er det oplagt, at Trafikstyrelsen kigger på en revision af drone-reglerne sammen med folk fra branchen. Målet er ikke at udløse en himmel fyldt med flyvende kameraer, men at give plads til ansvarlig professionel brug.
 
Hvor blev journalisterne af?
Man kan godt stille spørgsmålet: ”Hvor mange journalister var der egentlig involveret i de sensor-historier, jeg har linket til? Er der ikke behov for, at journalisterne filtrerer og redigerer nyhederne?" Jo, hvis de er hurtige til at finde det interessante indhold, få nogle IT-folk til at programmere en løsning, og få det ud til læserne.
 
Men spørgsmålet kan meget vel vise sig at være overflødigt, for det er lidt lige meget, hvilken faggruppe der udfører opgaven. Hvis ikke journalisterne og mediehusene sørger for at levere vores personaliserede sensor-drevne nyheder, så får vi dem blot fra andre kilder, der finder et behov, udvikler en service og skruer en forretningsmodel sammen.
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job