Bang With Friends

Alle ved, at en enkelt søgning på nettet kan afsløre meget om et menneske. Men mens man kan trække på skuldrende eller ligefrem glæde sig over, at ens jobsituation og resultater i badmintonklubben er tilgængelige for de fleste, er det ikke sikkert, at man har det på samme måde med sine kønssygdomme og egenskaber i sengen. Ikke desto mindre tilbyder nye sex- og dating-apps effektiv deling af den slags oplysninger. Her en introduktion til nogle af de mest lovende af slagsen.
af Thomas Grønfeldt Senger
Bang With Friends, Lulu og en endnu unavngiven kønssygdoms-app fra San Fransisco er blandt de nyeste forsøg på at systematisere sex og dating på de sociale medier. Her kan man udtrykke seksuel interesse i al hemmelighed eller tjekke ekskæresters anmeldelser af sin kommende date, før man selv tager ham med hjem. Og snart vil man også kunne se, om vedkommende har efterladt et spor af kønssygdomme hos tidligere sexpartnere.
 
 
Netværk, sex og xylofon
I forvejen er de sociale mediers struktur ganske velegnet til at varetage kødets interesser. Et af de tidligste rygter om Facebook siger, at Mark Zuckerberg skabte netværket for at forbedre sine egne muligheder for at score, fordi en tvær computernørd som ham ikke stod mange chancer i det virkelige liv.
 
De sociale mediers hurtige, lettilgængelige kontakt til nye mennesker med billeder, info og kontaktflade i ét gør det umiddelbart både enklere og mere uforpligtende at opsøge erotiske interesser. Mange (måske især kvindelige brugere) har oplevet at få tilnærmelser på alt fra Twitter over LinkedIn til sociale spil som Wordfeud, hvor chat-funktionen også kan bruges til andet end at hovere over, at man fik skrevet “XYLOFON” hen over et triple-score-felt. Så de sociale mediers potentiale som scoreplatform har været kendt længe.
 
Til gengæld er potentialet helt sikkert ikke opfyldt endnu – og det er ikke kun nye niche-apps, der står for den igangværende udvikling. Det demonstrerede Mikael Lemberg ved et oplæg i Social Media Week. Han påpegede, at Facebooks nye Graph Search i høj grad øger tjenestens potentiale for den sociale single, fordi den nye søgemetode gør det muligt at lave løbende, behovsoptimerede søgninger efter relevante personer, som fx “kvinder der liker social media week og er single”.
 
Mange kritikere af sociale medier har da også længe spået, at hoben af sociale services ville degenerere til rene kødmarkeder, der får diskotek Park klokken ti minutter i lukketid til at ligne en katolsk søndagsskole. Men selvom der afgjort sker hook-ups med sociale medier som arnested, er den profeti slet ikke gået i opfyldelse.
 
Kritikere har længe ventet, at de store, sociale medieplatforme skulle udvikle sig til deciderede scoresites. Det er ikke sket
 
Dating 3.0 plukker de villige på Facebook
Det skyldes sandsynligvis, at folk bruger sociale medier meget forskelligt. Et sted som Facebook, der har omkring 3 mio. danske brugere, bruges til alt fra professionelle relationer og vidensdeling til personlige prestigeprojekter, som når ’speltmødrene’ uploader billeder af afkommets nyeste outfit.
 
Så modsat en egentlig datingportal er det langt fra alle, der er åbne for tilbud af romantisk eller seksuel art. Dating betragtes ikke som en af de primære funktioner, og man kan hurtigt komme til at overskride folks grænser, hvis man fx tager det der med at ’poke lidt for bogstaveligt. Den sociale kontrakt på så bredt et medie er ikke entydig, så man vover helt klart pelsen, hvis man gør uopfordrede tilnærmelser. Den slags er der dog råd for blandt entreprenante (evt. liderlige) web-udviklere.
 
Den nuværende tendens inden for apps og tjenester er at bruge bl.a. Facebooks enorme rækkevidde som en integreret del af app’ens funktion. Her integreres fx dating der, hvor folk allerede er - og altså ikke på en separat platform, som man kender det fra de traditionelle datingsites. Man kunne kalde det dating 3.0 (1.0: in real life only, 2.0: datingsites, 3.0: social dating). Konsekvensen er så, at ellers strengt private dele af livet føres ud i den bredere sociale sfære i en hidtil uset grad - og ikke altid med fuld accept fra alle…
 
 
Ovenstående påstand om Facebook har med årene vist sig at være mindre sand end ventet. Men det kan ændre sig nu, hvor nye integrerede apps danner små sexnicher i de store platforme
 
Knald en du kender
Bang With Friends er nok den mest åbenlyse forlængelse af denne tendens. En simpel app, der installeres på Facebook, og hvor du så kan “nominere” de af dine venner, du helst vil knalde. Hvis nogle af dine venner så også har nomineret dig, får I det begge automatisk at vide. Så kan man enten tage det som et ego-boost, eller man kan gøre noget ved det - IRL. Udenforstående kan hverken se, at man bruger app’en, eller at man evt. har placeret dem i kategorien af venner, man godt gad knalde.
 
Appens udviklere; tre anonyme, amerikanske (og, behøver jeg sige det, mandlige) college-studerende, påstår at have sat over 10.000 par op på denne måde i app’ens relativt korte levetid, og at de p.t. får fem nye brugere hver dag.
 
Bang With Friends er måske ikke de sociale mediers mest smagfulde nye funktion, men den har dog et par etiske og praktiske fordele: For det første er den åbenlys. Man kan ikke “komme til” at installere og bruge den, uvidende om hvad det går ud på (alene navnet giver en ret god fornemmelse). Og den er gensidig, hvilket vil sige at man melder sine interesser hemmeligt ud - og kun hvis der er et interessesammenfald, får de involverede parter besked. Man skal altså eksponere sig selv, før man får noget at vide om andre.
 
Enkelte brugere er dog blevet lidt overraskede, som f.eks. testeren Mark Wilson på Fastcodesign.com, over at finde ikke bare mindreårige veninder og en enkelt fyr, men også nære familiemedlemmer blandt de emner, som app’en foreslår. Men, som han siger; gudskelov foreslog den ikke hans mor. Så noget tyder på, at der er behov for en bedre filterfunktion.
 
 
Bang With Friends er en sex-app, der inkorporeres (usynligt for andre) i din Facebookprofil, så du kan angive, hvem af dine Facebookvenner, du gerne vil knalde. Og de får det kun at vide, hvis de også tænder på dig
 
Skriv i ekskærestens virtuelle sexgæstebog
Lulu er en anden app, der bruger Facebooks popularitet, men på en lidt anden måde. Den er for det første kun for kvinder. Man logger på via sin Facebook-profil, og kun kvindelige profiler får adgang. Ideen er, ifølge appens egen beskrivelse af sig selv, at skabe “et univers for kvinder - af kvinder”. Men dens faktiske funktion er at lade kvinder rate deres ekskæresters seksuelle evner, såfremt disse er blandt deres venner, og dele det med de andre kvinder, der bruger app’en - men som ikke nødvendigvis er venner med de omtalte fyre eller med kvinden, der rater dem. Som kvinde kan man altså tjekke en potentiel date eller kæreste ud, før man mødes, så man ved, hvad man kan forvente mellem lagnerne.
 
Lulu var, ikke uden grund, en af de mest omtalte app-nyheder i London sidste år. En del kvinder har jublet over dels det niveau af indsigt, den giver adgang til, og dels over den magtfølelse, der ligger at kunne gøre sig til dommer over fyres evner, eller mangel på samme. Men mange kommentatorer har også udtrykt bekymring på de stakkels fyres vegne. De må nu må leve med at ikke bare at blive bedømt for deres seksuelle evner (det er der i sig selv ikke noget nyt i), men også få denne bedømmelse delt langt ud over deres erobringers normale netværk af veninder.
 
Via Lulu-app’en kan man anmelde sine tidligere sexpartnere, så andre kan se, om vedkommende er noget for dem. Det eksisterer indtil videre kun for kvinder, men mon ikke en listig programmør snart giver mændene en chance for at give tilbage?
 
Alle kender Karstens klamydia
For nyligt talte jeg også med en San Fransisco-baseret udvikler, som for tiden arbejder på en app, der skal bruge social medier til at advare folk om seksuelt overførte sygdomme. Frygten for at havne sammen med en sex-partner, der ikke oplyser om en smitsom kønssygdom, er forståelig nok, og der er i dag både lovgivning og egentlig straffesager, der har prøvet at imødekomme denne frygt.
 
App’en, som i skrivende stund er i en tidlig, lukket, beta-version, og derfor uden navn indtil videre, skulle fungere meget i stil med Lulu, hvor man kan gå ind og ’flagge’ de af sine venner, som man måtte vide har en kønssygdom. Det er med andre ord ikke et offentligt register i stil med det meget omdiskuterede Sexual Offender Register, som også er fra USA, hvor myndighederne registrerer dømte sexforbrydere. App’ens register genereres af almindelige brugere af sociale medier, der anmelder andre brugere. Og modsat Lulu er den ikke forbeholdt det ene køn.
 
Ligesom ved Lulu er fordelene lige så åbenlyse som tillokkende: Man mindsker risikoen for at havne i en ubehagelig situation. Her ved at kontrollere om en potentiel date skulle være afmærket som sandsynlig sygdomsbærer, før man smider tøjet.
 
Og eftersom kønssygdomme jo ikke er den eneste uheldige bagage, en potentiel scoring kan have med sig, må der siges at være masser af muligheder for at udvide servicen med relaterede apps (er han/hun psykopat, promiskuøs, eller i besiddelse af andre uheldige karaktertræk, for bare at nævne nogle få muligheder).
 
Om en sådan app vil slå igennem er et godt spørgsmål. Lulu er som nævnt et stort hit visse steder, og de rent uvidenskabelige undersøgelser, jeg har lavet blandt kvinder i mit netværk, viser da heller ikke nogen entydig afvisning af hverken den ene eller den anden app (men bestemt heller ikke entydig accept).
 
 
Vidensdeling med de nye apps kan forringe ens chancer for at score betydeligt – uden at man selv ved det. Det kan nemlig pludselig blive almindeligt tilgængelig viden, at man er dårlig i sengen eller har skridtet fyldt med sygdomme
 
Social stikkermentalitet får frit løb
Det åbenlyse problem med disse tjenester er selvfølgelig den førnævnte sociale kontrakt. I tilfældet med Bang With Friends er den nogenlunde jævnbyrdig, modsat på Lulu og den muligvis kommende kønssygdoms-app. Her kan man i et vist omfang udlevere folk på Facebook, og derved dele informationer med omverdenen, som folk selv måske ikke ønsker at dele med andre end de allernærmeste. Man kan jo udmærket forestille sig en stakkel, som pådrager sig en kønssygdom, og som ganske bestemt vil gøre det rigtige og fortælle fremtidige sexpartnere om det, når det er relevant, men heller ikke før. Men hvis en af hans eller hendes ’venner’ beslutter sig for, at verden skal advares på forhånd, kan hemmeligheden pludselig blive almenviden i en hel vennekreds.
 
Hvordan de enkelte sociale mediers administratorer vil reagere er ligeledes et åbent spørgsmål. Bang With Friends er indtil videre ikke blevet lukket ned af Facebook, ligesom Lulu heller ikke er det. Det rigtigt interessante er den sociale accept af denne slags tjenester. Bang With Friends er som nævnt en gensidig tjeneste, og derfor nemmere at acceptere for de fleste, fordi man ikke som udenforstående risikerer at blive ramt af dens lettere smagløse service uden eksplicit at ville det, som man kan risikere med Lulu og kønssygdoms-appen. Der kan det, der skrives om én, jo endda sagtens være usandt. Man kan udmærket forestille sig forsmåede mænd og kvinder, der sidder og opfinder kønssygdomme til eks'en, eller anmelder dem negativt på Lulu som hævn for et smertefuldt brud.
 
 
 De nye sex-apps på de sociale medier kan kritiseres for at være meget mere centreret om sladder end om rent faktisk at give bedre muligheder for at finde en kæreste. For selvom det bliver lettere at finde en interesseret, bliver det samtidig mere uoverskueligt at holde styr på sit seksuelle og romantiske omdømme. Du ved aldrig, om du har en forsmået ekskæreste, der er hurtig på tasterne
 
Datingsider trængt op i en krog
Måske er dette starten på en ny bølge indenfor sociale medier. Måske ser vi snart en egentlig virtuel flodbølge af apps, der giver os mulighed for at finde, kontakte, vurdere og rate potentielle scoringer med digital hjælp (hvilket giver en helt ny betydning til begrebet “Big Data”). Om de så for alvor slår igennem hos brugerne, er så spørgsmålet. Det ligger også åbent, hvad det vil gøre ved dating-service-branchen. Hvor står Scor.dk, Dating.dk og alle de andre, hvis man med Graph Search og diverse apps kan finde det, man ellers skal betale dem for? Her kan de opleve at blive pressede på forretningsmodellen på samme måde som flere rekrutterings-bureauer oplever at blive det af LinkedIn.
 
 
Modsat løftet på dette skærmbillede er Dating.dk og de andre dating-portaler ikke gratis. Det er de fleste af de nye applikationer til gengæld, så måske skal de betalte sider til at tænke på en forsvarsstrategi
---------------------------------------------------------------------------------
Links:
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job