Sandheden og intet andet end sandheden fra Rulle

Vi lærte alle Rulle Grabow Westergaard at kende, da hun for et halvt år siden blev fyret som kommunikationsdirektør i Sterling. Blot et par uger før virksomheden gik konkurs. Hun blev fyret, fordi hun ikke ville lægge navn til ledelsens løgnehistorier. Som hun dengang udtrykte i et interview:

"Vi skulle selvfølgelig ikke fortælle omverdenen, at vi ikke havde problemer, og at alt kørte på skinner. Det siger næsten sig selv. For det var jo løgn. Men det var lige præcis det, topledelsen valgte at gøre".

Hun modsatte sig løgnehistorien. Hun kunne ikke give køb på sin troværdighed ved at lyve, og afsagde sig ledelsens kommunikationsplaner. Derfor blev hun fyret.

Tvunget til freelance
Alene med lejlighed og to små børn stod Rulle Westergaard uden job og fast indkomst. Hun måtte ud at finde en ny levevej, så hun kunne få hverdagen til at hænge sammen. Det blev først til en tilværelse som freelance kommunikationsrådgiver og nu som rådgiver i JOM. Om de forskellige arbejdsskift siger hun:

"Jeg var sådan set glad for mit job i Sterling, indtil det gik galt. Og jeg har altid været glad for at arbejde med kommunikation indefra som kommunikationsmedarbejder og kommunikationsdirektør. Jeg blev lidt tvunget til at prøve freelance-tilværelsen af. Og det var sundt for mig. Jeg havde fordomme om freelancere som kvaksalvere og rådgivere som mirakelmagere. Begge dele har jeg nu fået et meget mere nuanceret blik på."

Findes der rådgivere der lyver?
"Det er klart, at der findes varm luft i branchen og konsulenter, der tager overpriser. Men jeg tror ikke, der findes mange, der decideret lyver. Hvad skulle de lyve om? Om prisen? For kunderne? På kundernes vegne?"

Vil du aldrig lyve som rådgiver?
"Jeg lyver ikke. Aldrig. Kun hvidt om julemandens eksistens og klædeligheden af tøj over for veninder. Det er ikke det samme som, at man skal sige alting til alle altid. Og heller ikke det samme som, at man ikke er strategisk - og kan råde sine kunder og samarbejdspartnere til det samme. Men at lyve nogen op i hovedet, enten direkte adspurgt eller ved at kontakte dem og fortælle en usand historie, det har jeg aldrig gjort, og det kommer jeg heller ikke til. Jeg kan ikke. Man kan se det på mit kropssprog."

Hvad er sand rådgivning?
"Man skal gøre medarbejdere eller kunder i stand til at gøre det godt selv. Et kommunikationsmenneske skal gøre sig selv overflødig ved at lære folk op. Vi skal være dem, der siger stop, når de andre kan selv," forklarer Rulle Westergaard.

Hun har nu prøvet de tre klassiske kommunikationsstillinger af, og har gjort sig erfaringer med fordele og ulemper ved hver stilling. Der er rådgiverstillingen, den faste stilling og livet som freelancer.

Rådgiverstillingen med medium tryghed og frihed
Som rådgiver arbejder man med et grovmasket sikkerhedsnet under sig. Man har en stor grad af frihed til at komme rundt om forskellige arbejdsopgaver og en relativ grad af tryghed.

"Man bliver sjældent fyret fra den ene dag til den anden. Men man skal hente arbejdet hjem. Det oplever jeg også i JOM," siger hun. "Man skal mindst være sin løn værd. Til gengæld kan man ikke gemme sig i flere år bag langvarige projekter, der løber ud i sandet, hvilket man kan i nogle organisationer," siger hun.

Som senior-rådgiver i JOM sælger hun fortrinsvis stadig ydelser inden for krisekommunikation og forandringskommunikation. Det er gået hen og blevet hendes varemærke efter Sterling-sagen. Hun prædiker troværdighed og mener, at JOM står for det samme. Selv om hun ved, at man stadig skal tjene penge.

"Man skal selvfølgelig være klar over, at man sælger, og man skal gøre det godt med et smil på og det hele. Alt efter temperament kan det være en fordel eller ulempe. For mig ligger det meget naturligt. Man skal også kunne håndtere den stramme målstyring, hvor man bliver vurderet, og konkurrencetonen, der er i branchen. Jeg må indrømme, at jeg kan lide det. Det har overrasket mig lidt."

Den faste stilling med meget tryghed og lille frihed
Fastansættelse i en organisation betyder høj grad af tryghed og lille grad af frihed. Sikkerhedsnettet er fintmasket og ens job er rimelig sikkert. Rulle Westergaard fortæller om sine år i virksomhedernes kommunikationsafdeling:

"Jeg har haft stillinger i virksomheder de sidste 12 år. Overordnet set er man jo fedtet ind i organisationens net af relationer og opgaver, og det giver et solidt fodfæste, men kan også gøre forandring meget svært. Og som jeg ser det, er forandring kommunikationens vigtigste opgave. Man kan ikke altid være så kritisk som man vil, fordi man skal tage hensyn til så mange. Omvendt er det også sjovt at følge et projekt fra den spæde start til en succesfuld implementering. Den der team-spirit er guld værd."

Ifølge Rulle Westergaard er man som kommunikationsdirektør nødt til at kunne alle kommunikationsdisciplinerne, og man bliver løbende holdt skarpe på dem. Men det bliver selvfølgelig på et mere overfladisk niveau, end hvis man specialiserer sig, som man kan gøre som rådgiver eller freelancer. Og så er der rugbrødsarbejdet, der både er afslappende og kedeligt:

"I en organisation er der masser af rugbrødsarbejde, hvor man bruger en hel dag på at tage kopier, lægge op på intranettet og tjekke ens facebookprofil. Det er der bare ikke tid til som rådgiver. Til gengæld er det noget, man også skal tage sig af som freelancer. For der er man alene om alt."

Freelancestillingen med ingen tryghed og høj frihed
Rulle Westergaard startede ud som freelance rådgiver og solgte ydelser, der havde noget med krisekommunikation, journalistisk arbejde og lobby at gøre. Hun blev glad for den store frihed, men frygtede også for, om det ville løbe rundt økonomisk. Sikkerhedsnettet som freelancer er ikke eksisterende, og trygheden derfor lille.

"Er der ingen kunder, er der ingen penge, og man er færdig. Det er lidt en ulempe, kan man sige. Fordelene ved en freelancestilling var så omvendt, at man kunne tilskrive sig selv hele æren for arbejdet. Dertil kom den store grad af frihed, jeg kunne prioritere mine børn, og det betød meget for mig."

Men friheden var samtidig også problemet. Som hun videre forklarer:

"Friheden er tveægget. For det første flyder døgnet sammen, og man har altid lidt fri og er altid lidt på arbejde. Jeg kunne lige hente mine børn tidligt og så til gengæld være max presset til langt ud på natten. Det tror jeg faktisk ikke er en sund livsstil. For det andet er friheden også ensom. Der var ingen kollegaer at spare med og feste med, når store ordre kom i hus. Det var nok de to væsentligste grunde til, at jeg igen søgte væk fra freelancetilværelsen,", siger Rulle Westergaard og understreger bøvlet med at finde ud af priser og ydelser:

"Det er svært at vide, hvad man kan tage pr. time. Hvad kan man sælge sig selv for. Hvad er rimeligt. Hvad kan man være bekendt? Det er ret svære spørgsmål, man skal tage højde for. Mange tænker jo, som jeg selv også har gjort, det kan ikke passe, de skal være så dyre. Men man skal jo også kunne leve af det. Og så skal man jo huske på, at mange gode rådgivere altså også tilbyder ydelser, man ikke selv ville kunne levere internt i virksomheden."

Rulle Westergaard ville ikke så gerne give slip på den nye frihed, men havde samtidig brug for et større fællesskab med fælles opgaver og kompetencer. At gå tilbage til en fast stilling i en organisation var derfor ikke en mulighed. Derfor blev det rådgivervejen. Lige nu hedder arbejdspladsen Jøp, Ove & Myrthu. Hvor Rulle rykker hen næste gang er uvist. Men sikkert et sted, hvor troværdigheden ikke bliver sat over styr.