Kill the research
Du møder forskningsresultater, hver gang du åbner avisen eller tænder for fjernsynet. Og du har altid på fornemmelsen, at noget andet forskning vil kunne nå frem til andre konklusioner. Så du er blevet relativist. Hvilket jo er nyttigt i dit kommunikationsarbejde, for så kan du uden dårlig samvittighed tilbagevise alle resultater, der ikke tjener din virksomheds interesser. Her er en guide til dig, der er klar til at dekonstruere alt – videnskab såvel som pseudovidenskab.
af Redaktionen
Wonkblog fra The Washington Post har konstrueret følgende flowchart, som du kan bruge i din søgen efter argumenter over for videnskabelige resultater, du ikke kan lide:
Fra Wonkblog. Se stort format her
Som man kan fornemme ud fra dette flowchart, mener folkene bag Wonkblog, at eksperimentelle studier er bedre end ikke-eksperimentelle studier, og at store kvantitative undersøgelser er bedre end små kvalitative undersøgelser. Den præmis kan dog sagtens problematiseres, og derfor er det også relevant med andre typer strategier end ”blot” dette flowchart. Herunder følger vores forslag til fem forskellige strategier, som du kan bruge i dit daglige arbejde.
Strategi A: ”Det er blot en anekdote/røverhistorie.”
Hvis en journalist kommer med en kritisk undersøgelse, der strider imod din virksomheds interesser, kan du starte med at gøre journalisten opmærksom på, at de kritiske data har ren anekdotisk karakter og journalistens data/undersøgelse er derfor crap. Journalisten glemmer nemlig let, at de fleste videnskabelige hypoteser lever mange år som anekdoter eller crap, før de bliver til evidensbaserede sandheder. Anekdoter er den form, sandheden oftest har, når den venter på at blive samlet op af sandhedssøgende journalister. Det må du gøre alt for, at journalisten glemmer, når han taler med dig.
Strategi B: ”Det er ikke videnskab.”
Naturligvis er der ingen eksakt og indiskutabel definition på, hvad der er en videnskabelig sandhed, men ved at så tvivl kan du gøre svagt påklædte journalister usikre. De har jo ikke alle en doktorgrad i epistemologi. Det er derfor et let håndvåben, der kan anvendes mod alle typer af rapporter og artikler. Alt kan kaldes ikke-videnskab, medmindre det er publiceret i Lancet eller Nature.
Strategi C: ”Det er kun én undersøgelse.”
Brug den strategi, hvis journalisten har en rapport eller en undersøgelse, som ikke kan tilbagevises. Sæt sandheden i flertal og understreg gang på gang, at det kun er én undersøgelse – på den måde nedvurderer du undersøgelsen i journalistens øjne. Det skaber tvivl om, om der måske er andre undersøgelser, som peger på noget andet, eller om flere undersøgelser er nødvendige, for at historien kan holde vand.
Strategi D: ”Det er ikke den definitive undersøgelse.”
Hvad, der kendetegner den definitive undersøgelse, er et subjektivt skøn, men det kan skabe tvivl hos dem, som ikke er så godt inde i sagerne. Videnskabelige forbehold kan man fodre svin med, og de findes i hyldemeter. Ofte står de direkte sort på hvidt i selve undersøgelsen i det metodekritiske afsnit.
Strategi E: ”Risikoen er ikke bevist, men er debatteret og sandsynlig.”
Spil på den videnskabelige forskel mellem en beviselig risiko og en mulig og sandsynlig risiko. Hvis en journalist har fundet en dokumenteret risiko, stil den da over for en undersøgelse, som fremhæver, at det ikke kan bevises endeligt. En journalist, som ikke ved, at meget få ting er videnskabeligt bevist, men mange ting er videnskabeligt sandsynlige, vil måske gå i dit spind. Igen en klassisk strategi, der blandt andet er blevet brugt af tobaksindustrien og medicinalindustrien med stor succes til at skjule sandheden om deres afskyelige produkter.
