Sådan fungerer Bitcoins
Den nye guldfeber

Skrevet af

Peter Stendal
Freelance skribent

34 artikler

0 indlæg

Lige nu raser den største guldfeber siden Klondike, og du har sikkert slet ikke lagt mærke til det. Guldet hedder Bitcoins. Hakken er skiftet ud med supercomputere, og folk styrter af sted i hobetal for at få del i gevinsten. Mens du læser denne artikel, bliver du fattigere …
Mange har hørt om Bitcoin, men de færreste har prøvet at betale med Bitcoins. Bitcoin er en virtuel valuta, som adskiller sig fra andre valutaer ved ikke at være udstedt og garanteret af en national centralbank. Bitcoin er derimod en peer-to-peer-valuta, hvis værdi som betalingsmiddel garanteres af brugerne af fællesskabet. Det er et demokratisk pengesystem, hvor brugerne er fri for regulering, overvågning og gebyrer fra centralbanker og private banker. Bitcoin blev opfundet i 2008, og udbredelsen har taget voldsom fart over de seneste måneder. Spørgsmålet er, om Bitcoin er endnu et modefænomen eller faktisk rummer potentialet til fuldstændigt at omvælte vores eksisterende pengesystem.
 
Elsket og hadet
Bitcoin er elsket af mange: De ideologisk indstillede elsker friheden, de kriminelle elsker anonymiteten, tech-nørderne elsker magten. Men ikke alle stater elsker Bitcoin. Historisk har monopolet på pengeudstedelse været et af de vigtigste for en nationalstat, og mange stater kæmper da også imod udbredelsen af Bitcoin. Holdningen til Bitcoin ser ud til at være ideologisk formet: Det kommunistiske Kina har forbudt brugen; det liberalsocialistiske Danmark har advaret mod brugen sammen med den europæiske banktilsynsmyndighed EBA; mens det liberalistiske USA i november 2013 omfavnede valutaen og beskrev Bitcoin som ”a legal means of exchange”.
 
Kampen om magten
Bitcoin er således mere end en ny internetvaluta. Bitcoin udgør frontlinjen i kampen om frihed og magt mellem nationalstaterne og borgerne. Det er ikke for ingenting, at Geoffrey Ingham i The Nature og Money (2004) taler om ”de-nationaliseringen af penge” i forbindelse med elektroniske valutaer. Der findes andre typer elektronisk valuta, for eksempel LiteCoin, ZeroCoin og Linden Dollars, men Bitcoin er den mest udbredte og derfor den største trussel mod nationalstaterne.
 
En blomsterbutik tager kampen op mod statens møntmonopol
 
Det anonyme system
Bitcoin er opfundet i 2008 af en mystisk skyggefigur, som kalder sig selv for Satoshi Nakamoto. Ingen kender eller har set ham/hende. Vi ved kun, at Nakamoto i 2008 udviklede et pengesystem, hvis matematiske opfindsomhed og elegance overgår de tidligere forsøg på at skabe elektroniske valutaer. I 2009 blev Bitcoin-systemet implementeret i open source, hvor det stadig bliver vedligeholdt af en flok pionerer.
 
Hvordan fungerer Bitcoin?
Det kræver en universitetsgrad i økonomi og mysticisme at give en kort og forståelig forklaring af, hvordan Bitcoin-systemet fungerer. Det har undertegnede ikke, men here it goes. Bitcoin bruges til at betale for en vare eller ydelse. Betalingen foregår som en elektronisk transaktion, ligesom når man bruger Dankort. At betalingen har fundet sted, verificeres ikke af en bank, men af en flok superbrugere, som frivilligt har påtaget sig den opgave. Man kalder disse brugere for 'gravere', eller 'miners' på engelsk.
 
Den komplekse kryptering
Graverne samler en masse transaktioner til en blok og skriver den nye blok ind i en offentlig, men krypteret transaktionsbog. Graverne står også for selve krypteringen, og det er en utroligt kompliceret opgave, som kræver computer-superkræfter. Graverne belønnes for deres arbejde med 25 Bitcoins for hver blok, de fuldfører. Graverne udfører altså to opgaver, som er helt vitale for systemets funktion: De verificerer transaktionerne, og de medvirker til at frigive flere Bitcoins, det vil sige styre pengemængden. Den samlede mængde Bitcoins, som systemet indeholder, er begrænset til 21 millioner, og lige nu er der 12.4 millioner Bitcoins i omløb.
 
En halv million kroner i timen
For at undgå hyperinflation er systemet designet sådan, at alle Bitcoins tidligst vil være udgravede i 2140. Det sker blandt andet ved, at krypteringsopgaven hele tiden bliver mere kompliceret, sådan at der tages højde for, at computerne bliver hurtigere og hurtigere til at udføre de matematiske opgaver. Lige nu tager det i gennemsnit ti minutter at færdiggøre en blok, og med en belønning på 25 Bitcoins og en kurs på Bitcoins på 618 US Dollars (10. februar, 2014, kl.09 ) er det altså en timeløn på en halv million kroner (forudsat at du kommer først med den matematiske løsning, for konkurrencen er hård). Det er netop den gevinst, som giver guldgraverne feber i disse måneder …
 
Bitcoins raketkurs
Gevinsten afhænger selvfølgelig også af kursen på Bitcoins, og den er steget 8.000 procent i løbet af 2013, fra cirka 13 USD til cirka 1.100 USD i begyndelsen af december. Eksplosionen kom den 18. november, da det amerikanske justitsministerium anerkendte Bitcoin som legitimt betalingsmiddel. Kursen fik dog et stort dyk midt i december, da Kinas største e-handelssite Alibaba fulgte de kinesiske myndigheders påbud og forbød Bitcoins. Siden er kursen steget igen og  svinger mellem 600 og 900 USD, hvilket stadig er langt, langt mere end de 13 USD, som kursen lød den 3. januar 2013.
 
Kursudviklingen på Bitcoins et år tilbage. Foto: www.coindesk.com
 
Et våbenkapløb
Den stigende kurs har tiltrukket mange amatører, men samtidig er der begyndt at ske en professionalisering af guldgraver-arbejdet. I starten kunne man grave Bitcoins med sin laptop, men i takt med, at kompleksiteten og konkurrencen stiger, stiger kravet til processorkraft også. Det er ikke usædvanligt, at selv amatører nu har specialgrej for 100.000 kroner, og alligevel må de slå sig sammen i grupper for at kunne konkurrere med de store spillere, som har millioner af kroner af investorkapital i ryggen. Det er et veritabelt våbenkapløb, som finder sted, og den samlede gevinst i forhold til arbejdsindsatsen falder da også i takt med, at flere melder sig i kampen, jævnfør graferne nedenfor.
 
Der er masser af Bitcoin-guld, men konkurrencen stiger hele tiden. Foto: Bloomberg Businessweek 
 
Den moderne guldgraver
Hvordan ser han så ud, den moderne guldgraver? På nuværende tidspunkt findes der tre slags guldgravere: amatøren, den professionelle og chip-pusheren, som tjener penge på at sælge skræddersyet computerkraft. I en feature-artikel i Bloomberg Businessweek den 13. januar 2014 møder vi de tre typer, som vi her kan opsummere.
 
 
Amatøren: Joel Flickinger, Oakland, Californien. Software-ingeniør og IT-konsulent. Flickingers computer-setup fylder det samme som et par ølkasser. Det kører døgnet rundt og producerer nok varme til at varme hele huset op. Det første, han gør om morgenen, er at måle temperaturen på sin computer, som kører optimalt ved 73,5 grader celsius. Han har udgravet 100 Bitcoins på tre måneder.
 
 
Den professionelle: Dave Carlson, Seattle, seriel-entreprenør. Carlson har opbygget Nordamerikas største Bitcoin-mine med hundredvis af minetårne placeret på stålhylder i et stort varehus. Han udgraver 100-300 Bitcoins om dagen.
 
 
Chip-pusherne: Eduardo de Castro og Simon Barber har startet firmaet Hashfast, som designer, producerer og sælger specialiserede high performance-chips og -computere til Bitcoin-guldgravere. De hævder, at én af deres skræddersyede ASIC-chips er lige så stærk som 70.000 af Intels stærkeste standard-chips. Firmaet har endnu ikke leveret deres første færdige computer og er på nippet til at modtage juridiske sagsanlæg fra utilfredse købere.
 
Bitcoins fremtid
Det store spørgsmål er, om Bitcoin også findes om fem, ti eller 30 år. Her bliver det afgørende, om der fortsat vil være folk, som vil bruge tid på at verificere transaktionerne. Og udfordringen er, at hvis kursen falder, vil gevinsten også falde, indtil det punkt hvor det ikke længere kan betale sig at løse de komplicerede krypteringsberegninger. Hvis det sker, må brugerne af systemet begynde at betale et gebyr for at få verificeret transaktionerne, og så er Bitcoin et skridt tættere på at minde om de eksisterende pengesystemer, der netop tages afstand fra.
 
Kan ideologi betale sig?
Man må også forvente, at der med en øget konkurrence og professionalisering vil ske en konsolidering, hvor de store spillere med tiden vil overtage de mindre spillere, indtil man ender med tre til fem store spillere, som deler markedet mellem sig og indfører gebyrer. Hvis staten skulle gribe ind med regulering, kan de store spillere meget vel have styrke nok til at påvirke reguleringen og argumentere for, at de skal have de samme betingelser som den traditionelle banksektor.  
                                                                                                                                                                              
Den ultimative faldgrube
Alt dette er naturligvis spekulation, men det er klart, at der ligger nogle dybe faldgruber forude for Bitcoin-projektet, hvor den største risiko er, at Bitcoin med tiden vil udvikle sig til at blive et voksent medlem af den traditionelle bankfamilie, med alt hvad der følger af regulering, gebyrbetaling og overvågning. Og hvad er der så tilbage af den oprindelige tanke med Bitcoin?!
 
Start revolutionen med en drink
Men i dag er Bitcoin endnu synonymt med guldfeber, wild west, våbenkapløb, revolution og kampen mod statens monopol, bankernes gebyrer og overvågning af individers finansielle aktivitet. Hvis du skulle have fået lyst til at tage del i revolutionen, så kan du starte med at bestille en Old Fashioned på The Jane på Gråbrødretorv, København. Her har du kunnet betale med Bitcoins siden oktober sidste år, og ifølge medejer Bjarke Rewentow sker det gerne fem til ti gange om ugen, at en tech-dude kommer ind og køber en håndfuld flasker og betaler i Bitcoins.
 
Skål for revolutionen, skål for Bitcoin!
 
Andre steder du kan bruge Bitcoins
  • Sir Richard Branson modtager gerne betaling i Bitcoins for en tur i rummet med Virgin Galactic.
  • Står du i en 7/11 i Mexico uden en eneste peso, skal du ikke fortvivle. Du kan betale med Bitcoins.
  • Kouchlock Productions sælger medicinsk marihuana i staten Washington, og her kan du selvfølgelig betale anonymt med Bitcoins.
  • Se flere steder her.
Sådan bruger du Bitcoins
Download en e-wallet-app. Her skal du opbevare dine mønter.
Køb dine mønter på en børs, der sælger Bitcoins, for eksempel bitcoinnordic.com.
Gå amok i anonym shopping, uden at din kæreste, bank eller børnepasser-stat kan følge med.
For en fuld introduktion se for eksempel her.
 

Relaterede artikler

Supernørdernes nye leder - Hvis der er en teknologi, som har været genstand for kæmpestor hype i tech-kredse, er det blockchain. Teknologien er ble...

Giv din stemme

10 stemmer
4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationskonsulent (barselsvikariat)

Frist: 24. november kl. 12.00

Praktikant

Frist: 27. november

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag

Bliv en dygtigere facilitator med co-creation

1. marts

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.