Når skatten er et like

I hele landet gemmer der sig rigtig meget genbrugsguld til både unge og ældre. Hos Røde Kors vidste vi, at der i vores butikker kommer kunder i alle aldre og fra alle hjørner af Danmark. Vi vidste også, at de sætter pris på, at tøjet er af god kvalitet og sælges til en god pris. Men hvad vi ikke vidste, var, om de yngre kvinder synes, at vores butikker er lige så spændende at besøge som andre tøjbutikker. For at knytte de unge kvinder mere til butikkerne søsatte vi en kampagne, der tog sit afsæt på de platforme, hvor kvinderne er: Facebook og Instagram. Og derfra gik skattejagten i gang.
af Britt Nyvang
I maj satte vi hos Røde Kors alle sejl ind for at nå de yngre kvindelige kunder via en stor kampagne på de sociale medier. Facebook og Instagram var de primære kommunikationskanaler, og lokkemidlet var en stor skattejagt efter kendte kvinders klæder.
 
Kampagnen var bygget sådan op, at ti kendte kvinder havde doneret tøj fra deres egen garderobe, der så blev gemt i nogle af de 222 Røde Kors-butikker. For at kunne deltage i skattejagten skulle man følge med på vores Facebook-side, hvor der dagligt blev givet ledetråde til, hvor tøjet var gemt. Når koden blev knækket og gemmestedet gættet, gik den vilde jagt efter tøjet. Fundet skulle så deles på Instagram med hashtaget #delditfund.
 
Røde Kors gik all in på brugerinvolvering på Facebook og Instagram for at nå yngre kvinder, der normalt ikke handler i deres butikker

Like os på Facebook!
Da kommunikationsindsatsen primært blev kørt på Facebook og Instagram, var det vigtigt at få kommunikeret, at det var her det hele skete. "Like os på Facebook" for at få ledetråde til, hvor skatten er gemt – og det gjorde kunderne så.
Hver dag gav ledetrådene anledning til mange spekulationer om og gætterier på, hvor tøjet mon var gemt. Facebook-fans hjalp hinanden med at gætte og spredte budskabet til venner og bekendte ved at dele opdateringer, billeder og tekst på deres egne Facebook-vægge. Det resulterede i en markant stigning i antal likes på Røde Kors' Facebook-side, uden at antallet af dislikes steg efterfølgende.
 
I gennemsnit fik vi 250 likes pr. dag, mod de ca. 60 daglige likes vi havde fået gennem årets første tre måneder.
Facebook-kampagnen må altså siges at have ramt, lige netop det segment som synes at genbrug er sjovt, og fremover har vi en direkte kommunikationskanal til langt flere af vores kunder
 
Engagementet fra brugerne steg fra 60 til 250 daglige likes på Røde Kors' Facebook-side, da de lancerede skattejagten i starten af maj
 
Involvering af brugeren 24/7
Ved at involvere brugeren ved at stille spørgsmål, ved at lægge ledetråde op, der kunne gættes ud fra og ved at holde kommunikationen i gang med Facebook-brugerne lykkedes det at skabe mere trafik på Røde Kors' fanside. På fem dage nåede vi 48.000 Facebook-brugere via likes, kommentarer og delinger. Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi også selv skulle være på dupperne og være online på Facebook stort set 24/7, så kunne vi svare på spørgsmål og hjælpe brugerne på vej med at gætte, hvor skatten var gemt. På den måde blev Facebook-siden et levende rum, hvor både forskellige brugere og vi selv hele tiden holdt gang i gætterierne.
 
Mange opdateringer er ikke nødvendigvis spam
I starten var vi bange for, at de mange updates med ledetråde ville blive opfattet som spam. Derfor valgte vi at afprøve nogle forskellige metoder, når vi opdaterede. Vi segmenterede nogle af opdateringerne og samlede nogle af ledetrådene fra tre til én post. Det affødte blandt andet, at flere mænd – som ellers ikke var en del af målgruppen – efterspurgte herretøj i skattejagten. Vi kan herfra konkludere, at det fungerede rigtig godt at vække interessen for kampagnen med en bred update og derefter gruppere eller segmentere opdateringerne, så interessen blev holdt ved lige hos den primære målgruppe.
Så længe opdateringerne er relevante, interessante eller sjove, står de ikke ud fra mængden af opdateringer på newsfeeden, og de fremstår derfor heller ikke som anmassende eller kommercielle.
 
Da kampagnens skæbne afhang meget af brugerinvolvering på de sociale medier, var det selvfølgelig rigtig vigtigt, at vi formåede at vække brugernes interesse. Ved hjælp af plakater i Røde Kors-butikkerne og lokal presseomtale gjorde vi opmærksom på kampagnen, der ellers kun eksisterede på de sociale medier.
 
Instagram er hot – men hvordan er det liiiige, man gør?
Det handler om at skille sig ud med lækre billeder på Instagram, men hvordan gør man så det som Røde Kors?
Vi opfordrede brugerne til at bruge hashtaget #delditfund, så de kunne dele de gode fund, de gjorde i butikkerne, med andre Instagram’ere. På den måde ville mange af deres følgere se billedet og blive gjort opmærksom på kampagnen via private billeder, hvilke vi ellers aldrig selv havde haft mulighed for at kommunikere igennem.

Det var en chance, og vi startede kampagnen med en splinterny Instagram-konto. Skattejagten skulle altså være med til at få liv i den. Instagram-kampagnen kunne ikke stå alene, da vi endnu ikke havde nogle følgere, og incitamentet for at følge #rodekorsdk blev, at man kunne vinde billetter til en festival og abonnementer til et modeblad. På den måde håbede vi at få skudt kontoen godt i gang. Kunderne blev gjort opmærksom på dette ude i alle butikkerne og i pressen, men der er langt fra at læse om det til at tage et billede og dele det på sin egen konto. Det viste sig dog, at mange synes, at det var virkeligt sjovt, og selvom kampagnen var rettet mod de yngre kvinder, har mange andre også taget kampagnen til sig med et smil. Der tikkede derfor løbende billeder ind i løbet af skattejagten og gør det stadig nu, efter at skattejagten er afsluttet.
 
Med hashtaget #delditfund kunne brugere dele deres gode fund og køb med andre brugere på Instagram
 
Et billede siger mere en 1000 ord
Udover at stille spørgsmål og opfordre til brugerinteraktion ved vi af erfaring, at en opdatering virker stærkere, når der også er et billede, en film eller et link tilknyttet. På den måde bliver opdateringen ikke væk blandt alt muligt andet på newsfeeden. Derfor arbejdede vi bevist med ikke at lave for lange statusopdateringer, men i stedet kommunikere gennem billeder. På den måde snakkede Facebook-kampagnen også sammen med Instagram-kampagnen, og billeder blev derfor det primære omdrejningspunkt for kampagnen.
Når først billedet af butiksfacaden blev lagt op i tre ledetråde, var der sjældent megen tvivl tilbage om, hvor det var i landet, og derfor ville kunderne gerne tage af sted efter tøjet.

Kampagnen har været en stor succes og har lært os en masse. Blandt andet har vi erfaret, at mange opdateringer ikke nødvendigvis er spam, og at jo mere brugeren er involveret, des flere brugere når vi ud til, og des mere aktivitet kommer der på Facebook-fansiden. Desuden fik vi bevis for, at kommunikation gennem billeder er en rigtig god indgangsvinkel til kommunikation på de sociale medier, samt at billeder og især Instagram er en god måde for os at nå de yngre kvinder på.
 
_______________________________________________________
 
Links:
 
 
 
_______________________________________________________
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også