Det drejer sig basalt set om Augmented Reality. Augmented Reality er en videreudvikling af Virtual Reality, hvor virkeligheden skulle gøres digital, og vi alle skulle have en dragt på til 100.000 kr, som gjorde os i stand til at møde hinanden på sjove måder på tværs af oceaner. Med Augmented Reality er det modsatte tilfældet. Her forsøger man at gøre det digitale virkeligt.

I sin rendyrkede form, er Augmented Reality det samme som at give et fysisk objekt digitale kvaliteter. Det kan f.eks. være i form af tags, små mærker på størrelse med en tømmerlus, der sidder på eller i alle de ting, vi omgiver os med. Typisk med en radiofrekvent teknologi, RFID, der trådløst og uden at være afhængig af en strømforsyning kan linke objekter til et deres helt eget, unikke website og dermed i princippet give det uanede digitale kvaliteter. Jeg har før nævnt den økologiske kylling, der selv kan fortælle, hvad den hed, spiste og i princippet hvad der var dens yndlingsfarve, før den blev slagtet .

I EU-regi undersøger man.i øjeblikket nøje muligheden for at give alle Eurosedler en digital kvalitet. Der er 13 mia. af dem, så der er nok at tage fat på. Men med en digital profil på kontanter, sker der noget. Pengene vil selv kunne sladre, hvis de f.eks. er stjålne eller har været med i en politiovervåget narkohandel. Du kan i princippet lovgive mod, at man bruger andre penge, end dem, man har registreret sig som ejer af, da man hævede dem. Det vil nok gøre et par nye køkkener hist og her lidt dyrere.

De forskellige tagging teknologier er her allerede men vil for alvor vinde frem i alle genstande fra 2005, hvor prisen per tag vil være nede på et par ører. Det vil ikke være et problem at glemme nøglebundtet et eller andet sted i huset, for du kan altid finde de taggede genstande. I det hele taget vil vi efterhånden ikke være tilfredse med ting, der ikke har en digital profil.

Det, vi i virkeligheden har gjort, ved at tagge alle vores ting, er at skabe robotter. Hvad der før var et garderobeskab har med en tag fået en digital profil og tre meget menneskelige egenskaber. For det første er garderobeskabet blevet unikt – det var ellers forbeholdt vi med fingeraftryk. Det har sit eget website, hvor alle oplysninger om form, indhold og ejerskab er gemt. For det andet er garderobeskabet nu blevet kommunikerende. Det kan fortælle sine egne mål, at det indeholder tre islandske sweatere osv. Og for det tredje er alle garderobeskabets oplysninger intuitivt tilgængelige via en mobiltelefon, en skærm på skabet eller en skærm til at holde i hånden.

Man kan med andre ord tale om, at mennesket igen er i centrum. Tingene omkring os er ganske vist på bedste robotvis blevet til genstande, der kan tænke, tale og besidder unikke kvaliteter. Men det er mennesketræk, de udviser. Man kan næsten tale om en kopernikansk u-vending, så meget som mennesket igen kommer til at stå i centrum af verdensbilledet.

Hvor ligger faren så? Tja, den ligger nok ikke så meget i tingene, robotterne eller de IT-berigede garderobeskabe, som man traditionelt har tænkt sig. Faren ligger nok snarere i, at vi giver tingene vore egne egenskaber. Og hvilke egenskaber. Når man f.eks. ser på nutidens anvendelse af Internet, er det ret nedslående, hvor mange knap så flatterende sider af menneskets natur, der kan fremvises i et ucensureret media, hvor alt er tilladt eller i hvert fald tilgængeligt.

I 2005 vil antallet af opkald mellem maskiner overstige antallet af opkald mellem mennesker. Hvis vi fortsætter med at indrette vore omgivelser med mennesketræk, og det tyder alt på, kunne man godt fristes til at efterspørge en oprydning, startende med vores fælles primære medieflade, nemlig Internet. Hvis maskinerne havde bevidsthed og surfede uforvarende rundt, ville de nok tage sig til kredsløbene og summe i rædsel: ”Menneskene kommer!”…