Thorning uddeler lussinger på kampdagen

"Jorden kalder", siger Helle Thorning-Schmidt til sine politiske modstandere i den 1.maj-tale hun rejser rundt med i dag. Enhedslisten forstår ikke finanskrisens alvor og Venstre er selvtilfredse uden at have noget at have det i. Dén hånlige tone egner sig ikke til at udbedre Socialdemokraternes dukkede og stadig dykkende popularitet. Til gengæld er det forfriskende og respektindgydende at se Helle Thorning så kampklar.
En tale skal gerne have nogle "memorable" sætninger, som så vil blive citeret igen og igen. I Thornings 1. maj-tale er det utvivlsomt ordene ”Jorden kalder”. De kommer i sammenhæng med at hun lige har talt om disse udfordringer:
 
”Vi står midt i en ny virkelighed. Hvor pengene er få. Men behovet for forandringer store. Arbejdspladser og virksomheder flytter. Vores børn skal regne med, at deres arbejdsliv først slutter, når de er over 70 år gamle. Og de skal regne med, at den konkurrence, de møder fra deres jævnaldrende i resten af verden, bliver benhård.”
 
Vender modstanderens udtryk til egen fordel
Men hun har også lige hentydet til at ”andre på den politiske scene diskuterer, hvordan og på hvilket tidspunkt i valgperioden man skal gennemføre revolutionen. Dem om det.” Altså et tydeligt hib til Enhedslisten som på sit netop overståede årsmøde debatterede hvad der skulle stå om revolutionens gennemførelse i deres principprogram.
 
Ingen ringere end Cicero peger på den glimrende effekt af at man tager et ord fra en modstander og bruger det så det er vendt mod modstanderen selv (De Oratore II.255). Måske er det dette Thorning (eller hendes taleskriver) forsøger med ”Jorden kalder”: Netop dette udtryk har af bl.a. Lars Olsen og Ekstra Bladet været brugt mod hende selv. Men hun får kun den fulde virkning hvis folk faktisk kan huske at sætningen blev brugt i netop disse angreb, og det er ikke sikkert; de fleste vil sikkert opleve at det er en vending der høres ganske ofte når nogen vil kritisere en anden for at mangle jordforbindelse.
 
Helle Thorning holder 1. maj-tale i Odense som en af syv taler i dag. Men i år går turen ikke forbi Fælledparken. Foto: Palle Peter Skov for b.dk
 
"Vi gør en forskel" seks gange
Det virker i det hele taget som om talen er skrevet med henblik på at være "fyndig" og kraftfuld, med lav lix, mange korte sætninger, mange punktummer og gentagelser af nøglesætninger som ”Vi gør en forskel” (der kommer seks gange).
 
Det er en typisk "udendørs", 1. maj-agtig stil - men den virker ikke helt på sin plads, f.eks. ikke i den fremførelse af talen man kan se på nettet, som foregår indendørs, på Østerbro. Og Thorning bløder da også mange af sine korte sætninger op med lidt ekstra fyldord og med mere dagligdags formuleringer. Det tror jeg hun gør ret i. Det er ikke sagen for hende at optræde i den mere huggende, hårdtslående stil, der netop let bliver maskinel. Hun er i forvejen oppe imod at hun opleves som robotagtig og lidt personlighedsløs, samt svær at råbe op.
 
Utroværdigt at ignorere egne fejl
Og vil man gerne opfattes som troværdig, skal man også kunne se en sag fra den anden side og være i stand til at indrømme fejl. Det er der imidlertid intet af i talen. Journalisten David Trads har ellers forud for 1. maj givet Thorning nogle interessante råd, der bl.a. indbefatter disse:
 
”Jeg ville erkende, at Socialdemokratiet er i historisk krise. Jeg ville påtage mig skylden for den for store forskel på løfter før valget og den faktiske førte politik. Jeg ville forklare, at de udfordringer, som stod klare efter regeringsovertagelsen, var større end forventet – og at det er årsagen til skiftet i politiske prioriteringer...
Jeg ville sige, at jeg har lært af mine fejl, at landet har brug for et stærkt Socialdemokrati, at jeg ser frem til at få nationen på ret køl, og at jeg er parat til at møde vælgerne om to år.”
 
Intet af dette er der tale om. "Vi" gør kun det rigtige. Og de andre, til venstre og til højre, de bliver hånet; bemærk i øvrigt at det er venstrefløjen der først langes ud efter i talen. Det sker med ordene om at de snakker om hvordan og på hvilket tidspunkt i valgperioden, man skal gennemføre revolutionen, og videre hedder det om venstrefløjen at ” mens man venter på revolutionen, så skal man bare bruge nogle flere penge. Offentlige penge forstås. Tusindvis af kroner mere i SU. At arbejdstiden skal sættes ned for os alle sammen. Når vi siger, at Danmark har et problem med vores konkurrenceevne, siger man bare: Visse vasse, det kan ikke passe. Det lyder sørme meget højreorienteret og reaktionært at gå op i, hvordan erhvervslivet har det.”
 
Foto fra da Helle Thorning holdt sin første 1.maj-tale i Østerbrohuset tidligt i morges. Talen rummer sarkastisk nedgørelse af holdninger hos politiske modstandere. Det passer godt til et udendørs og enigt publikum, men dårligt til tv-transmission. Foto: Torkil Adsersen
 
Stråmænd skyder forbi
Her tror jeg Thorning skyder helt forbi skiven. Det gør hun for det første fordi disse sarkastiske nedgøringer af hvad venstrefløjen mener, er ’stråmænd’ - dvs. de er helt karikerede udgaver af hvad f.eks. Enhedslisten mener og siger. Punkt for punkt kan man påvise at "venstrefløjen" ikke har sagt de ting Thorning tillægger dem. Desværre er der alt for mange stråmænd i dansk politisk retorik når nogen skal forholde sig til hvad andre mener - og alt for få indrømmelser af at andre måske har en pointe, eller at man selv har et forklaringsproblem med noget.
 
Også i rent taktisk henseende er det formentlig torskedumt at køre frem mod "venstrefløjen" på denne måde. Hvis man vil have de vælgere tilbage som er flygtet over til Johanne & Co., så skal man ikke håne dem, og navnlig skal man ikke håne dem for tåbelige synspunkter som de ikke har - som f.eks. at de sidder ”i et hjørne med armene over kors og siger, at det med de sure tider, det er noget, som nogle økonomer har opfundet”. De vælgere som har forladt regeringspartierne til fordel for venstrefløjen (eller DF), har nogle bekymringer - hvis legitimitet en statsminister burde anerkende, og derefter opveje mod tungere vejende argumenter der er på den anden vægtskål.
 
Helle Thorning anklager Johanne og co. for at sidde "i et hjørne med armene over kors og sige, at det med de sure tider, det er noget, som nogle økonomer har opfundet" Foto:Thomas Borberg
 
Kritikken af de borgerlige rammer egne tidligere vælgere
Tilsvarende kan man sige om karakteristikken af de borgerlige: De er ”faldet ned i gryden med ideologisk snæversyn og gamle automatreaktioner. Deres svar er nedskæringer. Og skattelettelser til de rigeste familier i Danmark. Jo større, jo bedre. De tror, at den offentlige sektor er en del af problemet og ikke en del af løsningen. Men de vil helst ikke tale så højt om det. De har derimod travlt med at indrykke annoncer i avisen om, hvor dygtige de var. De glemmer blot at fortælle, at de i 00’erne var mere optagede af, at det så rigtigt ud end at gøre det rigtige. Det rigtige for Danmark. Men man kan ikke spinne sig ud af krisen. Der kommer ingen nye arbejdspladser ud af personlig forfængelighed.”
 
Igen kan man sige: Hvis du vil have de vælgere tilbage som er gået derover, Thorning, så tænk over at det også er netop de vælgere som du hælder hån ud over på denne måde. Mon det er det der får dem tilbage?
 
Thorning burde have lagt mere vægt på sit eget projekt
Nej, det ville snarere være: 1) Selverkendelse à la David Trads’ anbefalinger. 2) Mindre hån og udhængning af modparter. 3) Mere omhyggelig forklaring af hvorfor man mener at måtte gøre det man gør. Også gerne omhyggelig forklaring af hvad der er galt med modparternes politik, både Enhedskostens og de borgerliges - men uden at den uredelige forvanskning af hvad de faktisk siger, eller af de motiver de er drevet af. 4) Mere positiv vilje og vision, både i ordenes indhold og i deres fremførelse - ikke så meget selvros om hvad vi har gjort, men mere om hvad det er vi vil. Og det med ærligt engagement, men også med ærlig erkendelse af at det nok ikke er velfærd og solidaritet, men velfærd og solidaritet med nedskæringer og krav.
 
Jeg tror alt i alt ikke at Thornings 1. maj-tale flytter så meget. Den hjælper ikke det store på hendes eller regeringens ringe opbakning. Den skader nok heller ikke. Der er nogle uigennemtænkte ting i den, og hun træder endnu en gang ikke frem med en klar nok vision om hvad hun vil fremover, eller med en klar profilering af hvad hun er for et menneske. Men på positivsiden tæller at hun viser sig som kampklar, stærk samt med en modstandskraft og stædighed der trods alt kan indgyde respekt.
 
Links:

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job