Mere end tom snak

Aktualitet er vel næppe dét ord, der først falder én ind, når man tænker på retorik – en lære om mundtlig overbevising og formidling, der stammer fra antikken. Retorikken kædes ofte sammen med udtryk som ”tom tale” eller ”det er bare retorik”, der henviser til, at retorik er sproglig form, der står i modsætning til indhold. En sammenkædning, der stammer fra disciplinens oprindelige formål, der var talerens sproglige overbevisning af tilhørerne.

Middel til kritik

’Retorikkens aktualitet’ lægger afstand til den gængse opfattelse af retorik som blot læren om veltalenhed. ’Den gamle retorik’ var både utens (instruerende i veltalenhedens praksis) og docens (betragtninger af denne praksis). Igennem tiden er utens-delen blevet vægtet frem for docens, hvor præskriptive regler og normer har været i fokus. Den moderne retorik, der under navnet retorisk kritik udvikledes specielt i USA fra 1960´erne, har særligt fokus på docens-siden, hvor argumentation og reception er nøglebegreber. Fra at vægte præskriptive regler og normer og udelukkende fokusere på taleren, vægter den moderne retoriske kritik det deskriptive og tillægger publikum den centrale rolle. Den retoriske kritik henter inspiration fra litteraturteori og diskursanalyse, og dens fornemste opgave er at sætte spørgsmålstegn ved teksters gyldighed og dermed skabe debat i samfundet. Retorikken i denne nye udgave er ikke blot et middel til at manipulere et publikum, men et redskab til at vurdere og kritisere de midler, der bruges. Den kritiske vinkel har diskursanalysen ellers forsøgt at tage patent på i de seneste år, men ’Retorikkens aktualitet’ viser, at netop retorikkens evne til at forholde sig kritisk gør den aktuel. Retorikken er således et mindst lige så vigtigt og virksomt middel til at være kritisk. En kritisk stillingtagen til det aktuelle samfund er alt for vigtigt til, at bestemte teorier kan tage patent på det.

’Retorikkens aktualitet’ består af en række uafhængige kapitler, der hver for sig analyserer og sætter spørgsmålstegn ved samfundsmæssige tekster. Hvert kapitel indeholder en præsentation af forskningsfeltet og en analyse af konkrete eksempler, hvor blandt andet Anders Fogh Rasmussens brug af værdier i argumentationen i nytårstalen fra 2002 og den amerikanske præsidents retorik efter angrebene d. 11. september behandles. Eksemplerne er taget fra historier, man kender, og virker derfor spændende, vedkommende og lettilgængelige. To af eksemplerne omhandler Peter Brixtofte i krise og Pia Kjærsgaards retorik.

Peter Brixtofte i krise

Peter Brixtofte skal forsvare sig mod noget, der synes umuligt at forsvare sig imod. I et tv-interview forsvarer han sig mod anklagen om at være alkoholpåvirket i arbejdstiden ved en difinitiva-afvisning, hvor han omdefinerer indholdet af de konkrete anklager: Han indrømmer at have drukket rødvin, men mener ikke, han var påvirket af alkoholen. Dermed konstruerer Peter Brixtofte en skelnen mellem omverdenens anklager og udlægning af sagen og hans egen, sande opfattelse af sit alkoholforbrug. Ud fra klassiske retoriske begreber om apologi, der betyder forsvar, analyseres nyhedsinterviewet som et eksempel på krisekommunikation. Antikkens retssal er skiftet ud med en politisk mediescene, men apologien har tydelige spor tilbage til den oprindelige juridiske funktion. Eksemplet med Peter Brixtofte illustrerer en nutidig krisesituation, der viser, hvordan retorikken kan benyttes til at kortlægge retoriske strategier. Dermed åbner den moderne retorik for en vurdering og kritik af den retoriske strategi og er derfor aktuel i analyser af nutidige samfundstekster.

Pia Kjærsgaard retorik

Dansk Folkepartis retorik er et varmt emne i den danske politiske debat. Partiets fremgang fortsætter og fortsætter, og lederen Pia Kjærsgaard når klart igennem med sine budskaber. Det er retorik, der virker. Men hvordan? I Kapitlet ”Retorisk publikum” analyseres, hvordan Pia Kjærsgaard argumenterer for, at hun kan give danskerne Nørrebro tilbage. I ugebrevet ”Giv os Nørrebro tilbage” præsenterer Pia Kjærsgaard situationen på Nørrebro som et påtrængende problem ved at fremstille Nørrebro som et billede på masseindvandring i Danmark. Nørrebro er ikke bare Nørrebro, men det er et synekdotisk stykke af Danmark, en del af helheden. Pia Kjærsgaard fremstår i teksten som en handlekraftig og stærk leder, der lover at løse problemet og dermed give os Danmark tilbage. Hendes argumentation beror på, at hun fremstiller sig selv som et tolerant og frisindet menneske, der er offer for politisk forfølgelse – en fremstilling, der nok er ret fjern fra de flestes umiddelbare opfattelse af Pia Kjærsgaard. Publikum konstitueres i teksten som en dansker, hvis oprindelige frisindede og altfavnende værdier er trængt af en fremmed og fjendsk kultur, hvormed publikum fremstår som en spaltet eksistens, der på én gang er meget tolerant og mindre tolerant. Pia Kjærsgaard formår at ramme en splittet selvopfattelse hos publikum, hvor publikum på den ene side gerne vil fremstå som tolerant, men på den anden side føler sig truet af en fremmed kultur. Derfor virker hendes retorik. Analysen pointerer, at et fokus på publikum og på afsenderes fremstilling af sig selv er vigtig i retorisk teori og kritik. Den kritiske læsning gør læseren i stand til at analysere, diskutere, vurdere og kritisere blandt andet Pia Kjærsgaards retoriske diskurs og hendes overbevisningskraft.

Inspirerende læsning

’Retorikkens aktualitet’ tegner et nuanceret billede af, hvordan retorisk kritik som metode kan anvendes til at vurdere, sætte spørgsmålstegn og kritisere argumenter og tekster i det aktuelle samfund. Bogen viser blandt andet, hvordan Peter Brixtoftes definitiva-strategi gør det muligt for ham at forsvare sig mod anklager om at drikke alkohol i arbejdstiden og hvordan Pia Kjærsgaards retorik fungerer ved at konstituere en problemstilling ud fra delen, Nørrebro, til helheden Danmark, hvor Pia Kjærsgaard placerer sig selv som forrest i bekæmpelsen af problemet. Eksemplerne aktualiserer retorikken som et anvendeligt og frugtbart værktøj i tekstanalyse. Som grundbog synes jeg dog, at bogen giver et for kort indblik i retorik og retorisk kritik, så hvis man selv har lyst til at give sig kast med retorikken, må man alliere sig med anden litteratur. Men til det giver bogen mange relevante henvisninger. Og frem for alt giver bogen god inspiration til, hvordan man kan bruge retorikken og kan derfor anbefales til alle, der enten teoretisk eller praktisk arbejder med tekster. Og alle andre, der føler det påtrængende med en kritisk stillingtagen til aktuelle samfundsproblemstillinger.

Læs mere:

Dansk Folkepartis retorik bliver ved med at være et hot emne. Partiet har for alvor fået placeret sig som en afgørende brik i dansk politik, og Pia Kjærsgaards retorik har stor gennemslagskraft. Det er derfor mere aktuelt end nogensinde at undersøge den retorik, der er så magtfuld. Derfor bringer Kforum her det uddrag fra ’Retorikkens aktualitet’, hvor ugebrevet ”Giv os Nørrebro tilbage”analyseres.

 Læs her den retoriske analyse af Pia Kjærgaards ugebrev fra bogen

”Retorikkens aktualitet Grundbog i retorisk analyse” Redigeret af Marie Lund Klujeff & Hanne Roer. Hans Reitzels Forlag. 2006. 312 sider. 348 kr.
 

 Forslag til mere litteratur om retorik

“Praktisk Argumentation” Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg.
Teknisk Forlag. 1995
”Retorik. Klassisk og moderne” Jørgen Fafner.
Akademisk Forlag. 1977

”Retorikk i vår tid. En innføring i moderne retorisk teori”
Jens E. Kjeldsen.
Spartacus Forlag. 2004