Helle helt ny, helt nedslidt
Progeria, også kaldet Hutchinson-Gilfords syndrom, er en sjælden sygdom. Den rammer et barn ud af otte millioner og manifesterer sig som unaturligt hurtig aldring. Progeria kan ikke helbredes, men i begrænset omfang hæmmes med medicin. Alligevel ældes det barn, der rammes, omkring otte gange hurtigere end andre. Derfor lever personer med progeria ikke længere end til sent i teenagealderen. Politisk progeria må man kalde det, der har ramt regeringen. En unaturligt hurtig nedslidning, der foregår i otte gange normalt tempo. Også politisk progeria er uhyre sjælden uden for Italien. I nyere tid har der kun været et par tilfælde i Grækenland og så det, der har ramt regeringen Thorning-Schmidt.
af Henrik Dahl
.jpg)
Hjælpeløs?
Forstår man, at regeringen har politisk progeria, falder mange ting på plads. Allerede da den stod frem for verden første gang i begyndelsen af oktober 2011, var den fire måneder gammel, og da Helle Thorning-Schmidt holdt sin første nytårstale næsten to år.
I det par år, der gik, inden statsministeren fik holdt sin første nytårstale, oplevede borgerne en vedholdende diskussion om brudte løfter. Dertil en fumlende udenrigsminister og flere andre regeringsmedlemmer, der heller ikke kunne finde gearene og falde ind i et regelmæssigt tråd.
Men to års fumlerier og karakterselvmordsforsøg – det er lang tid. Derfor er der ikke noget at sige til, at regeringen allerede var godt nedslidt, da den gik på juleferie.
Fumlede og forsinkede reformer
Efter halvandet år, hvor regeringen ikke kunne finde ud af at forholde sig til betalingsringen, blev den i februar 2012 taget af bordet. Så gik der nok to år, hvorefter de storstilede reformer, der var bebudet i regeringsgrundlaget, blev fremlagt.
Men seks år – i politisk progeriatid – hvor der i bedste fald intet sker og i værste fald fumles, er dræbende lang tid. Derfor er der ikke noget at sige til, at regeringen klarer sig så ringe i meningsmålingerne, at det overanvendte ord ”historisk” for en gangs skyld er velanbragt.
Sygdommens nordeuropæiske variant er personspecifik
Hvad angår fysisk progeria ved man så meget, at det er en genetisk lidelse, hvor position 1824 i LMNA-genet er muteret. Hvordan det oversættes til behandling, er dog langt fra opklaret.
Hvad angår den politiske progeria, er videnskaben ikke meget klogere. Således hælder de fleste eksperter i dag til den anskuelse, at den politiske progeria, der har været observeret i Grækenland og Italien, i virkeligheden er en helt anden sygdom end den politiske progeria, vi ser i Danmark.
Tanken bag antagelsen om, at der reelt er tale om to forskellige sygdomme, er, at sydeuropæisk politisk progeria åbenbart udspringer af landenes politiske kultur (eller mangel herpå i den forstand, udtrykket opfattes i Nordeuropa), mens dansk politisk progeria har sin rod i den enkelte regering.
Dengang de vandt. Så tæt på og så langt væk
Tre årsager til politisk progeria
Det, der har udløst den politiske progeria i den danske regering, er antageligvis en kombination af tre ting.
For det første lader det til, at brudte løfter bidrager kraftigt til, at sygdommen bryder ud. Det interessante - set fra et medicinsk perspektiv - ved brudte løfter, er, at de har tærskel- og ikke dosisrespons. Indtil man med andre ord rammer en bestemt, høj tærskel af brudte løfter, reagerer vælgerne ikke på stigende dosis. Men overskrides tærsklen, er fanden løs. Så har vi situationen, hvor en regering ældes otte gange hurtigere end normalt.
For det andet lader det til, at inkompetence spiller en rolle. Og igen kan der konstateres tærskelrespons. Et enkelt, harmløst fjols eller to har aldrig skadet en regering, og selv tre-eller fire kan gå an (tænk for eksempel på Helge Sander, Ulla Tørnæs, Karen Ellemann og Jakob Axel Nielsen) i en kortere periode.
Men udnævner man en hel deling fjolser (Villy Søvndal, Ole Sohn, Pia Olsen Dyhr, Astrid Krag, Morten Østergaard, Manu Sareen, Uffe Elbæk, Carsten Hansen, Hækkerup x 2 og Mette Gjerskov) er det igen sådan, at tærsklen passeres, og den politiske progeria sætter ind.
Endelig er fraværende ledelse en udløsende faktor. Sætter man i spidsen for det hele en statsminister, der tydeligvis er hjælpeløs i alle facetter af disciplinen ”regeringsledelse”, er den politiske progeria uundgåelig.
Regeringen ligner snart en der har siddet ved magten i årtier
Ved afslutningen af en normal valgperiode ville en regering, der var ramt af politisk progeria, være omkring 30 år gammel. Derfor holder de normalt kun cirka halvt så længe.
Men så er de også ramponerede i en grad, man ellers kun ser hos femten år gamle regeringer.
