Radio24syvs originaler stresser P1’s seriøsitet

David Trads gør her status over, hvordan opkomlingen Radio24syv klarer sig i lyset af P1’s igangværende fornyelse og modernisering.

Når man sammenligner P1 og Radio24syv, bør man aldrig glemme, hvor skævt et konkurrenceforhold vi som udgangspunkt taler om – selvom begge kanaler er licensfinansierede.

24syv modtager årligt 93 millioner kroner i statspenge. P1’s andel af DR’s samlede licensmidler er, ifølge institutionen selv, på 167 millioner kroner. 24syv er – modsat P1 – pålagt strenge krav om lav genudsendelsesrate. Mit bud er, at P1 reelt har mindst tre gange, formentlig endda mindst fire gange, så mange penge til at producere en times nyt indhold for end 24syv. Oveni det har DR ret til at krydspromovere P1 i alle dets myriader af programmer, mens 24syv intet sted har til at reklamere gratis. Og så er værdien af at have hele DR’s ocean af medarbejdere i ryggen til at bidrage gratis til P1 endda ikke indregnet .

De langt mere gunstige produktionsvilkår som P1 har, afspejler sig også i indholdet, som generelt er markant bedre end på 24syv. Ud over magasinsucceser som især de to politiske, subjektive shows ’Cordua & Steno’ og ’Det Røde Felt’ halter det med kvaliteten på 24syv, hvor nyhedsfladen, og i særdeleshed timenyhederne, simpelthen er for ringe. Flagskibet P1 Morgen er mange længder bedre end 24syv Morgen. De profiler og det skarpe indhold, der præger magasinerne på 24syv, er generelt afløst af ligegyldige stemmer og gennemsnitsindhold på kanalens nyhedsflader.

Opkomlingen vs. institutionen

Alligevel klarer 24syv sig godt i forhold til P1 på mindst tre felter:

For det første vokser lyttertallene pænt, så 24syvs lyttertal nu er over halvt så stort som P1’s. For det andet udstiller 24syv faktisk P1’s fortsat noget utidssvarende programprofil, som nu relanceres. For det tredje er de mere subjektive programmer på 24syv langt mere gearede mod fremtidens radiolyttere end P1.

Hvis udviklingen fra de første år fortsætter, ja, så har opkomlingen reelt en chance for at nærme sig institutionen i lyttertal i løbet af de kommende få år, hvilket i givet fald ville være en enorm bedrift. I DR føler man sig tydeligt presset – og den spritnye relancering af P1 er det foreløbige klimaks. Ifølge kanalchef Anders Kinch-Jensen skal P1, især fremover, være bedre til at ”dække dagens store nyheder, skelsættende begivenheder og vigtigste emner”. Med andre ord: P1 skal være mere live – mindre forproduceret. Mere i dag – mindre tidløst. Mere originalt – mindre generisk. Det er rigtige, men næppe særligt lange skridt.

Anders Kinch-Jensen, kanalchef på P1, mener, at kanalen skal levere mere direkte radio for at hæve lyttertallene. Foto: Agnete Schlichtkrull/ DR

Solnedgangsindustrien

På paradoksal måde er tidsånden mere med 24syv end med P1: Det tab af autoritet, som præger hele samfundet, mærker medierne big time, idet der simpelthen er mindre efterspørgsel på den redigerede virkelighed, hvor kompetente redaktører nøje har udvalgt, hvad de finder vigtigst, og hvor tilsyneladende alvidende journalister højtideligt viderebringer sterile nyheder. I dag er der stigende efterspørgsel efter subjektivitet, originaler, ligefremhed, en let stemning og rigtigt gerne kant.

Trenden er den samme i alle vestlige medier: På den ene side presses de store medieinstitutioner, brede mainstreammedier og den traditionelle objektive journalistik, på den anden side vinder opkomlinge, nichemedier og mere subjektiv journalistik frem. Traditionelle journalistiske værdier, som P1 i den grad er eksponent for, presses overalt af nye normer, hvor enhver har ret til at deltage i en diskussion – uagtet hvor meget eller hvor lidt vedkommende ved om et emne.

Radioen stresses i særdeleshed af denne nye virkelighed. Engang for ikke særligt længe siden havde de fleste danskere et fast ritual, når de stod op: De tændte for radioen! Den rutine er brudt. I dag er smartphonen en så integreret del af virkeligheden, at det er den, som stadig flere søger nyheder og underholdning fra. Tendensen kan aflæses ubarmhjertigt på radiolytningen, som siver år for år. Præcist som for dagblade ligner radioer, hvad amerikanerne kalder en ’solnedgangsindustri.’

Stærke personligheder og subjektiv anarkisme

I denne nye virkelighed presser 24syvs originaler i den grad P1’s seriøsitet. Den svaghed, som opkomlingene åbenlyst har i forhold til nyhederne, er muligvis ligegyldig. Stadig færre søger til radioen for at blive opdaterede. Normalt er nettet via smartphonen tilstrækkeligt – og sker der noget stort, tænder de fleste fjernsynet frem for radioen. Flowradio – altså den redigerede tilstand, hvor nogle har bestemt, at et bestemt program skal sendes hver tirsdag klokken 9.07 – er døende.

Radio24syv formår at trække podcasts hjem med deres værter, der har stærke personligheder og subjektiv anarkisme. Foto: Joachim Adrian/ Polfoto

Stadig mere radio vil blive aflyttet forskudt via podcasts. Det er her, at 24syv er stærkest, fordi stationen har været dygtig til at opbygge en stribe værtsnavne – Lars Trier Mogensen, Torben Steno, Jarl Cordua, René Fredensborg, Sune Aagaard, Poul Pilgaard Johnsen, Ayse Dudu Tepe (her mangler dog flere stærke kvindelige profiler) – som med deres stærke personligheder og subjektive anarkisme kan trække podcasts hjem.

P1’s problem – også efter den igangværende fornyelse – er, at stationen fortsat satser for meget på det, som var stort i går (nemlig nyheder i et flow-format), og for lidt på det, der bliver stort i morgen (nemlig mere subjektivitet i podcast-regi).

P1, som allerede har en endog meget gammel gennemsnitslytter, bliver formentlig nødt til at erkende noget virkeligt smertefuldt, hvis kanalen også i fremtidens marked vil være stærk – nemlig at det, der plejede at give kapital (fremragende, objektiv nyhedsjournalistik) på radio, fremover vil blive stresset voldsomt af nye værdier (uhøjtidelige, subjektive værter).