Radio24syv har ingen officielle lyttertal, men et kvalificeret gæt er, at de ligger lavt – meget lavt. Under 1.000 lyttere på flere af programmerne lyder de ubekræftede rygter.
Radio 24syv er dårligt markedsført og har kun en håndfuld lyttere. Det er et problem
Ganske vist viser en undersøgelse fra YouGov, at 13 pct. af den voksne befolkning har lyttet med, men man skal nok ikke fæstne lid til medieforskeren Jørgen Poulsen, der siger:
“Nysgerrigheden er fantastisk, i betragtning af at stationen ikke har reklameret. Sammenholdt med P1’s lyttertal i løbet af en uge, så er 13 procent et meget højt tal.” (sakset fra 24timer)
Jørgen Poulsen tager fejl. I betragtning af, at Radio24syv har fået 400.000 lyttere foræret af DR, som måtte overlade sin P2-frekvens til den nye radiostation, er der selvfølgelig nogen, der holder ved. Men hvor mange vælger aktivt stationen til – bortset fra Kforums læsere og studerende ved Journalisthøjskolen? Blot for at sætte Jørgen Poulsens absurde udtalelse i perspektiv har P1 en share på over 8, mens Radio24syv i bedste fald har en share på 1, og intet tyder på, at den vil vokse. Det vender jeg tilbage til.
Personligt holder jeg meget af Millionærklubben og Morten Vammens aftenshow, men jeg er mindre begejstret for morgenfladen, som prioriterer underlige nyheder og har værter, der siger øh og bøh mellem hver anden sætning. Der er heller ikke rigtig noget flow mellem de forskellige programmer, og derfor ender jeg ofte med at stå af, og det tror jeg også mange andre gør. Men hvad ved jeg, for vi har jo ingen lyttertal.
Voksne børn
Historien om de manglende lyttertal er et typisk eksempel på voksne mennesker i høje semioffentlige stillinger, der opfører sig som små børn.
DR er utilfreds med den øjeblikkelige fordeling af omkostningerne til lyttertalsmålinger. DR betaler 5,8 mio. kr., som de ønsker, at Radio24syv skal betale halvdelen af, på trods af at DR har 13 kanaler mod 24syvs ene kanal. Lyttermålingerne laves af Gallup, og DR betaler i øjeblikket halvdelen af de samlede omkostninger, mens de kommercielle aktører betaler resten. Den fordeling er DR træt af, og det er baggrunden for, at de har strammet tommelskruerne om Radio24syv, der omvendt har sagt, at de ikke vil betale næsten tre millioner for lyttertal.
Det er svært at forstå DR, der efterhånden har en udmærket økonomi. Hvorfor lader de ikke Radio24syv få deres lyttertal, der jo med stor sikkerhed vil vise, at der ikke er ret mange lyttere – og navnlig ikke ret mange lyttere uden for de københavnske brokvarterer, hvor den kreative klasse slår sine folder. Måske satser DR på, at der vil opstå et politisk pres, der vil omgøre omkostningsfordelingen, så man kan spare nogle penge, men det er et sats, og det gør det vanskeligt for DR at vise, at det var en forkert beslutning at fjerne P2’s selvstændige position fra FM-båndet. Det er umodent af DR, Radio24syv og de kommercielle aktører, at de ikke kan finde en fair ordning.
Et politisk stedbarn
Politisk har der ikke rigtig været fokus på spørgsmålet, fordi den nuværende regering var imod, at radioen overhovedet blev til noget. Var regeringen kommet til noget før, var beslutningen om den nye radio ifølge Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen,
blevet rullet tilbage. Socialdemokraterne ville hellere have beholdt den gamle struktur, hvor DR havde fire FM-kanaler. DR løste jo opgaven til (næsten) alles tilfredshed. Men nu hvor Radio24syv er der, vil regeringen nok bare lade den være i fred. De kan hverken gøre fra eller til, og ideen om den er ikke vokset i deres have.
Omvendt føler den borgerlige opposition næppe heller noget stort ansvar længere, og navnlig ikke for en radio, der er ledet af en tidligere kommunist (Jørgen Ramskov) og to finurlige gonzojournalister, som stort set ingen kan blive kloge på. Per Stig Møller har ganske vist udtrykt begejstring for radioen, men hvad skulle han ellers gøre? Det var jo hans projekt. Men hvad synes Dansk Folkeparti mon om Morten Vammen og co.? Jeg tror ikke, der er stor begejstring ved kakkelbordene.
Direktørerne - de to gonzojournalister, som ingen rigtigt kan blive kloge på
Derfor er Radio24syv et politisk stedbarn, og ledelsen skal være mere end tilfreds med, at der er lavet en aftale, der sikrer finansieringen, næsten uanset hvor tosset man opfører sig. Det er næppe den borgerlige opposition, der vil rejse krav om lyttertal, for risikoen er jo, at det kommer frem, at man har truffet en beslutning om at bruge 100 mio. kr. på en radio, der er forbeholdt en snæver københavnsk kulturelite. Det er ikke blå bloks kernevælgere, der bliver tilgodeset af Radio24syv.
Lyttertallene skal nok komme
Naturligvis er der grænser for, hvad Radio24syv kan tillade sig. I den public service-rapport, som Radio24syv skal lave, og som DR også laver hvert år, indgår lytteropgørelser som ét blandt flere krav, men det er ikke naturgivent, at det skal være i form af en Gallup-måling. Men ærlig talt – hvad skal man ellers gøre? Det er alt for dyrt at lave meningsfulde lyttertalsundersøgelser uden om de andre radiostationer, og useriøse undersøgelser som den fra YouGov er i hvert fald ikke svaret.
Derfor vil Radio24syv blive tvunget ind i Gallups system før eller siden, for der er intet alternativ. Men magtspillet vil få lov at køre lidt endnu, for det har begge parter åbenbart en interesse i.
Den manglende markedsføring
Radio24syv har på sin side ønsket at undgå lyttertal i starten, fordi man har vidst, at tallene ville være meget lave. Ledelsen har nemlig fuldkommen fravalgt markedsføring – også med den begrundelse, at man ikke har råd – på trods af at man har fået næsten 100 mio. kr. på en palle. Så kan man lave mere radio, men hvad nytter det, hvis ingen lytter med? Markedsføring er fuldstændig afgørende for at få kunder i butikken, og det er besynderligt at ledelsen i form af Jørgen Ramskov og Lisbeth Knudsen er sluppet af sted med en beslutning om slet ikke at markedsføre sig. Igen må man formode, at det skyldes et politisk tomrum.
Hvorfor er der ingen, der tager ansvar for at markedsføre Radio24syv? Hvordan kan mennesker, der arbejder professionelt med kommunikation, være så uansvarlige? Ser man på radioens ejerkreds, er det påfaldende, at den består af et meget stort mediehus (Berlingske) og landets bedst indtjenende reklamebureau (Wibroe, Duckert & Partners). Kunne disse to ejere ikke gøre en fælles indsats for at markedsføre deres lille radiobarn? De var de eneste, der i sin tid ville påtage sig den opgave, som Suzanne Moll – der alligevel valgte at sige ja til at blive stationens nyhedschef – ellers på forhånd havde sagt var umulig at løse; men så må de også tage sig sammen og markedsføre radioen, så den kan få nogle lyttere.
Kan Lisbeth Knudsen, der er radioens bestyrelsesformand, svare på, om det sker snart? Og vil hun også sikre, at problemet med lyttertal bliver løst? Eller skal der som sædvanlig gå politik i sagen?