Fra København K til Radio24jysk

Der var selvsikre miner og store armbevægelser, da direktøren for Radio24syv, Jørgen Ramskov, i efteråret meldte ud, at stationen gerne ville overtage DR's musikradio P3.

Radio24syv havde momentum i 2017. I adskillige måneder havde stationen flere lyttere, end man oprindeligt havde haft som målsætning. Samtidig havde stationens nyhedsafdeling flere gange sat dagsorden med skarpskåren journalistik dygtigt ledet af den kontroversielle, men erfarne redaktionschef Simon Andersen.

I efteråret var alt godt for Radio24syv. De var en succes. De havde opbygget en massiv og loyal lytterskare, og de havde fået unge til at lytte til taleradio. I dag er der usikkerhed om stationens fremtid. Kilde: Scanpix Denmark/Linda Kastrup

Sidst, men ikke mindst var stationens satireopfindelse "Den Korte Radioavis" en landsdækkende sensation, hvor de to hovedkarakterer, Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Brunn, var blevet kultfigurer, der efterhånden var blevet for store til den lille radiostation.

Og nu ville den frække lillebror, Radio24syv, gerne overtage den gamle musikkanal P3 fra Danmarks Radio, der var fanget i en bølge af kritik.

For min skyld kan de flytte @Radio24syv til månen, så længe jeg får min hest med. #dkpolpot
— Kirsten Birgit (@DenKorteKirsten) 29. marts 2018

»Jeg tror faktisk, at de ville kunne gøre det rigtig godt, hvis det var dem, der skulle vinde sådan et udbud. Jeg synes, de er blevet rigtig gode,« sagde DF's medieordfører, Morten Marinus, til dr.dk og tilføjede, at Radio24syv havde bevist sig selv, når det handler om at udvikle en ny radiokanal.

De Konservatives medieordfører, Naser Khader, var helt enig og kunne godt se det ske.

»Det er interessant. Radio24syv er kommet for at blive og har vist sig at være en succes. For det meste er det godt, det, de laver,« sagde han.

DF's medieordfører, Morten Marinus, spiller en afgørende rolle om Radio24syvs fremtid. Han kæmper for, at radiostationen skal flyttes til Aarhus. Efter eget udsagn er Radio24syv hans foretrukne taleradio. Kilde: Scanpix Danmark/Ólafur Steinar Gestsson

Det gik godt, indtil det ikke længere gik godt.

Hjem til Aarhus

Den 29. marts i år gik DF-formand Kristian Thulesen Dahl ud i medierne og meddelte, at det var DF's ønske, at Radio24syv, der i dag har hovedkvarter 200 meter fra Rådhuspladsen midt i København, skulle flyttes til Vestdanmark, og allerhelst Aarhus. Nu skulle radiostationen sejles over Storebælt med mus og mænd.

Kulturminister Mette Bock (LA) skulle efter påsken indkalde til forhandlinger om et nyt medieforlig, og nu blev hun mødt med et markant krav fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.

»Det er et meget vigtigt krav for os,« fastslog Kristian Thulesen Dahl, og inden dagen var omme havde både Socialdemokraterne og Venstre nikket godkendende til DF-formandens krav.

Baggrunden var, at begge danske taleradioer, P1 og Radio24syv, er placeret i København, og det skabte ifølge Dansk Folkeparti en ”geografisk ubalance”.

Men hvorfor ville DF sende den succesrige radiostation over Storebælt, når de et halvt år inden roste stationen og bifaldt, at den kunne overtage DR's P3? Når man følger medieordføreren fra DF's udtalelser om Radio24syv, kan man næsten få fornemmelsen af, at der er tale om et had-kærlighedsforhold til stationen fra København. Lige som venstrefløjen i Folketinget havde lært at holde af den privatejede radiostation, var DF's medieordfører også selv en trofast lytter – selv om han godt kunne få øje på forbedringer.

»Nu er jeg ikke meget for at indrømme det, men Radio24syv er min foretrukne taleradio. Men jeg savner stadigvæk, at der kommer nogle programmer, som afspejler hele Danmark – også det vestlige. Jeg synes, at det er meget studiepræget og meget københavnsk radio nogle gange,« sagde Morten Marinus i radioprogrammet Q&A.

Da alt var godt

Stationen blev skabt i et historisk smalt forlig i 2010 og under stor modstand fra rød blok, som var bange for, at finansieringen af den nye radiostation skulle tages fra DR og dermed svække P1.

Tidligere kulturminister Per Stig Møller (K) havde et ønske om en privatejet taleradio, der kunne konkurrere med Danmarks Radios P1. Det ønske fik han omsat til virkelighed, hvor det blev besluttet, at det daværende FM4 skulle sendes i udbud. Berlingske Media og People Group vandt tilladelsen til at drive den nye taleradio, som blev døbt Radio24syv og fik premiere i november 2011.

Begyndelsen var svær. Lytterne var der ikke, og flere af de første programkoncepter viste sig ikke at holde. Men måske var det værste, at lige fra stationens første tid blev den stemplet som københavnerradio.

Øgenavne som ”Tisvilde-vennernes legeplads” og ”Radio-kartoffelrækkerne,” med henvisning til det fashionable feriested i Nordsjælland og den attraktive bydel i kvarteret på Østerbro, var nu faste betegnelser, der ofte dukkede op, når talen faldt på Radio24syv.

Det var noget, som senere skulle få alvorlige konsekvenser.

Men selvom stationen havde fået københavnerstemplet, arbejdede tiden for Radios4syv. Langsomt steg lyttertallene, og stationen havde succes med stærke profiler som værter, og programkoncepterne blev styrket. Venstrefløjen, der fra stationens fødsel havde haft et kritisk øje til den privatejede konkurrent til det statsejede P1, begyndte at respektere den frække lillebror, der virkede som et frisk pust i forhold til den statsejede mastodont.

Men noget gik galt. Alle var glade, men så alligevel ikke.

Politikerne lugter blod

Udflagningen af Radio24syv fra hovedstaden skal ses i lyset af, at der i disse år forgår en gigantisk politisk manøvre, hvor flere og flere statslige arbejdspladser sendes vest for Storebælt. Venstres tabte folketingsvalg i sommeren 2015 og DF's konstante fokus mod hovedlandet i vest har fået dramatiske konsekvenser for en række statslige arbejdspladser.

Samtidig var DR i de senere år havnet i en regulær kampzone, der tilsyneladende havde vækket den indre kriger i flere politikere. De færreste havde for et par år siden forestillet sig, at DR ville blive afkrævet den største nedskæringsrunde i stationens historie.

Men licensheste, dyre aftrædelsesordninger og et DF, der for alvor var ved at være træt af det, de opfatter som regulær DR-mobning, ændrede billedet. Bægeret var fyldt. Seere klagede over genudsendelser og dyr licens, politikerne over programmerne, og kollegaerne i den trykte presse følte sig udsat for urimelig statsstøttet konkurrence.

Gamet var for alvor ændret. DR var ikke længere fredet. Drastiske udmeldinger om store DR besparelser var ikke længere urealistiske medieballoner, og da den nye virkelighed endelig var ved at gå op for DR-direktionen og DR's bestyrelsesformand, var det alt for sent. Det berømte kompas var for længst tabt på gulvet og kunne ikke længere repareres.

De fleste medieiagttagere var forbløffede over den dramatiske cirkusforestilling, der var i gang. Men det stod klart for alle, at intet var som før, og frem for alt var det tydeligt, at alt kunne ske.

Set i det lys var det ikke overraskende, at enkelte politikere begyndte at lugte blod. DR's blodbaner var efterhånden udtømte – nu var der andre medier, der kunne bruges i værdikampens hede. Og her kom et enkelt madprogram som sendt fra himlen.

Forslaget, ingen lagde mærke til

Ideen om at sende radiostationen til Jylland var ikke ny. Dansk Folkeparti sendte i april 2016 et såkaldt medieudspil på gaden, der lagde grundsporet til DF's holdninger til medieforliget, der skulle laves to år senere i 2018.

Dansk Folkeparti lancerede allerede i 2016 deres udspil til medieforhandlingerne i 2018. På den sidste side i medieudspillet foreslår DF, at Radio24syv skal flyttes til Aarhus. Forslaget vakte ikke debat i de danske medier.

Udspillet, der hed ”Medier til hele Danmark”, indeholdt 14 politiske medieforslag, der, som titlen på udspillet antyder, havde som omdrejningspunkt at rette op på en geografisk ”skævhed,” der handlede om koncentrationen af medievirksomheder i København.

Til allersidst i det 11 sider lange medieudspil står DF's sidste forslag: ”Radio 24syv flyttes til Århus”.

Så var der stilhed. Medieforliget lå langt ude i fremtiden, og forslaget fra Dansk Folkeparti vakte næsten ingen opmærksomhed. Men det skulle et madprogram ni måneder senere ændre på.

En vred mand og et madprogram

I januar 2017 havde socialdemokraten Benny Engelbrecht fået nok. Benny Engelbrecht er finansordfører for Socialdemokraterne, ikke medieordfører – det er Mogens Jensen. Men det forhindrede ikke den tidligere skatteminister i at skrive en vred kronik i JydskeVestkysten, hvor han gik til frontalangreb på Radio24syv.

Selvom Benny Engelbrecht ikke er medieordfører for Socialdemokraterne, forhindrede det ham ikke i at foreslå ,at Radio24syv skulle flyttes til Sønderjylland. Han anså radioen for at være for københavnerfikseret og var særdeles utilfreds med især Martin Kongstads madprogram. Kilde: Scanpix/Marie Hald

Engelbrecht mente, at medierne havde en tendens til at ”vise Danmark fra taget af en københavnsk ejerlejlighed”, og på den baggrund mente han, at Radio24syv skulle flyttes til Sønderjylland.

Han rettede skytset i almindelighed mod radiostationen, men i særdeleshed mod programmet "Bearnaise er Dyrenes Konge" af forfatteren og kulturjournalisten Martin Kongsted.

”Der kan med garanti findes gode eksempler på provinsdækning i Radio24syvs sendeflade, men for mig sprang kæden helt af, da jeg opdagede Martin Kongstads madprogram. Her interviewes semikendte københavnertyper på skiftende gourmetrestauranter, primært i Storkøbenhavn.”

Ifølge Engelbrecht var det smart fundet på af Kongstad, at licensbetalerne finansierer hans Michelin-middage, og han opfordrede til, at Kongstad tog på tur langs den jyske vestkyst.

”Og inden de smarte københavner-drenge i Radio24syvs ledelse går helt i selvsving, kunne de jo lytte til musikeren Simon Kvamms kloge ord om, at han hellere ville drikke en bajer med naboen i provinsen, end at være småborgerlig i storbyen,” skrev Engelbrecht.

Martin Kongstad er personificeringen af alt det, Radio24syvs kritikere ikke kan lide ved radioen. Ærkekøbenhavner med kunstnertendenser og forfatter til en bog om Tisvilde. Han er finkulturel på den smarte hipstermåde og kan lide god mad. Kilde: Scanpix Denmark/Niels Ahlmann Olesen

Så brød helvede løs på Twitter. Den socialdemokratiske folketingspolitiker, den flamboyante mediemand og programchefen på Radio24syv, Mads Brygger, røg i direkte infight på de sociale medier.

”Drop din gustne, letkøbte provinspopulisme og dit opportunistiske københavner-had” råbte Mads Brygger og påpegede, at Kongstads madprogram havde lavet udsendelser fra Jylland. Men det hjalp ikke på folketingspolitikerens humør.

Det hjalp heller ikke, at Jørgen Ramskov, direktør for Radio24syv, kunne dokumentere, at andelen af jyder, der lyttede til Radio24syv, var større end andelen af københavnere, og Radio24syv nåede flere jyder end P1.

Skaden var sket. Ånden var ude af flasken. Venstres medieordfører nikkede ”godkendt” til flytningsforslaget, og pludselig var der tre partier der godt kunne se københavnerstationen sende fra Vestdanmark. Først Dansk Folkeparti (den oversete udmelding fra 2016), nu Socialdemokraterne og et Venstre, der ikke ville modsætte sig.

Radio24syv under dobbelt beskydning

Men havde Jørgen Ramskov og hans medarbejdere troet, at problemerne ikke kunne blive større, så fik de en ubehagelig overraskelse, da kulturminister Mette Bock i torsdags fremlagde regeringens ønsker til det fremtidige medieforlig. Her var der ingen Go West-krav, men til gengæld var kravet til Radio24syv, at stationen over de næste fem år skulle bespares med 33 procent.

»Så vi er sådan lidt; wauw, hvad skete der lige dér,« sagde Jørgen Ramskov efterfølgende til TV 2. Han skulle lige synke udspillet fra regeringen, men understregede, at stationen ikke ”klynkede”, men han var dog ”overrasket” over spareforslaget:

»Men 33 pct. over fem år er jo halvanden gang så meget, som den kæmpenedskæring DR kom ud for,« forklarede radiodirektøren, der var fanget i et grimt spil. Hvis stationen skulle flytte til Jylland, ville det blive dyrere at producere programmerne:

»Journalister i Aarhus er for os dyre. De fire, vi har derovre, de er udstyret med biler. Her i København er de udstyret med cykler. Det er en lille detalje, men det er faktisk virkeligheden,« sagde Jørgen Ramskov i Q&A.

Og samtidig med, at det ville blive dyrere at producere programmerne, skulle de udsættes for massive besparelser. Jørgen Ramskov var ikke den eneste, der var overrasket og groggy. Dansk Folkeparti så sig også overhalet indenom af deres egen samarbejdspartner, regeringen. Regeringens besparelsesforslag var en streg i regningen, hvis stationen skulle til Jylland. Det var svært at forsvare en dyr flytning af stationen, hvis man samtidig fjernede en tredjedel af stationens økonomi.

»Det er meget voldsomt og meget overraskende. Vi har jo gennem de seneste år pralet med, at vi får rigtig meget radio for en billig penge, når det drejer sig om Radio24syv – det har jeg også hørt flere politikere i regeringspartierne udtale sig om,« sagde Morten Martinus til TV 2.

Fra succes til politisk gidsel

Medieforhandlingerne, der vil ende med et medieforlig inden sommer, er i gang, og ingen ved, hvad politikerne når frem til. Skal Radio24syv sendes til Aarhus? Skal økonomien rundbarberes? Skal den bringe reklamer? Vi ved det ikke endnu. Men alt kan ske.

»Stod det til mig, så flyttede vi gerne Radio24syv til Jammerbugten. Vi mangler nogle arbejdspladser, og vi er jo blevet snydt her med udflytningen af de statslige arbejdspladser,« sagde DF's Morten Marinus drillende i radioprogrammet Q&A. Og hvorfor ikke?

Tilbage står en forvirret radiostation. De leverede det, de var sat i verden for. Nogle vil mene, at de overperformede. At de var en klokkeklar succes. Men nu er de kastet ud i en særdeles uklar fremtid: Aarhus, Sønderjylland eller Jammerbugten. Alt andet end København.

I dag er vi klar over, at en vred politiker, en selvsikker kulturminister og et madprogram kan være en farlig blanding for en radiostation.

Stay tuned ...