Radikale er. Jørgen Leth-like

Skrevet af

Christian Kock
Professor

40 artikler

0 indlæg

Den nye radikale kampagne er rigtig meget stil. Med sine Jørgen Leth-rytmiske punktummer og lækre billeder, der kæler for kulturelitens smagsløg, sidder den lige i skabet. Men der gemmer sig også et indhold bag æstetikken. Det handler. Om politik.
Her tre måneder før kommunalvalget har De Radikales nye kampagne allerede vakt en del opmærksomhed, og dermed er dens hensigt sikkert i vid udstrækning opfyldt. Meget af opmærksomheden kommer af det rent stilistiske. Man genkender den stil, som blev lagt allerede før sidste folketingsvalg med udsagn som eksempelvis ”Vi lytter. Vi tror. Vi stoler” (overskrift i Vestagers blog 17-01-2011). Dengang hed det: ”Vi stoler. Også på udlændinge.” Selv lærerne stolede De Radikale på – med et tankevækkende punktum skudt ind imellem. Dengang.
 
Er Det Radikale Venstre så helt holdt op med at lytte til økonomer, som man jo brystede sig af i den gamle kampagne?
 
Kreativ sprogbrug til den kreative klasse
En detalje som denne absolutte brug af verbet ”at stole” er yderst karakteristisk. Sådan siger ingen jo til daglig. Man er noget særligt. Det her er kreativ sprogbrug, henvendt til den kreative klasse. Hvor forskelligt er det ikke fra, hvad Dansk Folkeparti signalerer med sætninger, der er fuldkommen regelrette og kernedanske, skrevet i en håndskrift som den vore forældre lærte i halvtredserne.
 
I den gamle kampagne var der nogle tydelige mærkesager: EU, økonomi, udlændingepolitik og uddannelse. Hvad er mærkesagerne i denne omgang?
 
Kernestykket i den radikale kampagne er en video på ét minut, som skal vises i de kommende måneder. Her taler Margrethe Vestager direkte til os kreative. Hendes stemme er blød, dyb, monotont lagt på den samme tone hele vejen igennem, med dybsindige pauser, ligesom de punktummer vi ser i den trykte del af kampagnen. Hun lyder næsten som en hypnotisør, der siger ”Dine øjne bliver tungere ... og tungere ... ”
 
 

Vi tror. På fremtidenRadikale Venstre on Vimeo.

 
Jørgen Leth-like-poesi med søvndyssende guitar
Det er et gennemgående træk ved filmen og kampagneteksterne, at vi er ovre i noget meget poetisk, noget der minder om Jørgen Leths poesi (eller i hvert fald om den måde, hvorpå samme Jørgen Leth, formentlig for et stort honorar, messede om landbrugets fortræffelighed i en nylig tv-kampagne).
Videoen har også meget til fælles med avancerede musikvideoer. Guitarmusik i en søvndyssende, tung seks-fjerdedelstakt og med ret høj volumen ligger under det hele, mens Vestager siger: ”Vi tror på den enkelte. Vi tror på, at vi har et ansvar. Over for os selv. Og hinanden. Vi lytter, når tiderne skifter. Og sandheder forandres. Vi samarbejder. Med dem der vil. Vi tror. På fremtiden.”
 
”Vi vil være med til at forandre det samfund, vi er en del af,” forklarer den radikale ordfører Sofie Carsten Nielsen i en kommentar til kampagnen. Det er en sætning, der trods sin vaghed sender ét klart signal: Her er et parti, for hvem forandring er en værdi i sig selv. En indstilling, der rimer med, hvad man finder på ledelsesgangen i alle moderne organisationer. Den gode leder – og de radikale – vil gerne lede. Stol. På det! Og kendes ved at igangsætte en hel masse forandring. Forandring som sådan er godt. Så meget er klart. Resten er uklart.
 
Flimmer til de underbevidste associationer
Som i moderne poesi og megen moderne musikvideoreklame har filmen suggestiv uklarhed på næsten alle parametre. Tekstsiden består, som man kan se, af små sætninger, der er pirrende ukonkrete og kan betyde alt eller intet. Billedsiden er især kendetegnet ved, at billederne farer forbi, så hurtigt at man knap når at erkende, hvad der er på dem – og især ikke hvorfor. På filmens 57 sekunder er der efter min optælling ikke færre end 41 indstillinger (klip). Kort sagt flimrer det for øjnene, og hvad der er meningen, er i den grad overladt til betragterens frit arbejdende, underbevidste associationer. Hvad de står for, og hvad der er sammenhængen mellem dem – hvis der er en – skal man selv finde ud af. Man kan godt se, at der er mennesker på de fleste billeder, og når man har set filmen en del gange, virker det som om, at der er en udvikling fra, at man viser små børn, til unge, til modne mennesker.
 
Cirka midt i er der en midaldrende, vejrbidt mand, måske landmand, der ser meget bekymret ud. Hvorfor mon? Man har lige set ham gå ind i en kæmpestor mørk bygning, filmet indefra, og med en enormt høj åbning ud i det fri, mod hvilken man ser ham i silhuet. Hvad betyder det? Lige efter kommer der et mærkeligt billede, som står i cirka et sekund, og som viser noget, der ligner en kolossalt forstørret, bullen, hvid tarm, som ligger ude på en mark. Er det kunst eller en pipeline af en slags? Men der kommer også et glimt af en fiskerbåd med en windsurfer i forgrunden, og det ser ud, som om han sejler baglæns.
 
 
 
Til storbyens symbolanalytikere
Kort sagt, det hele er som en picnic, hvor Det Radikale Venstre kommer med tegnene, og betragternes underbevidstheder kommer med betydningerne. Hvis man ville slynge om sig med intellektuelle referencer, som filmens producenter og Det Radikale Venstre muligvis er inspireret af, kunne man droppe navne som Lacan, Laclau og Žižek, der taler om ”empty signifiers”. De radikale tegn er radikalt tomme og gådefulde. Lidt mindre avanceret kunne man mindes Wolfgang Isers receptionsæstetiske teori om ”Leerstellen” (tomme pladser, som læseren fylder ud). Det er en stil (eller skal vi sige en diskurs), der sikkert er egnet til at tale, bevidst og ubevidst, til storbyernes symbolanalytikere. De, der kan lide De Radikales film, kunne sikkert også lide film som Terence Malicks ”Tree of Life”, om hvilken man på filmportalen ImdB kan læse, at den i en hel uge blev vist i en italiensk biograf med de to filmruller uforvarende byttet om; men ingen anede uråd. Det er også karakteristisk, at brugeranmeldelserne af Malicks film strækker sig fra at tale om ”the essence of life” og ”a matchless and immensely complex vision” til ”unbelievably terrible” og ”avoid this crap”. Sådan vil vælgerne nok også reagere på den radikale video.
 
 
Ikke for fastholdere
Anker Jørgensen sammenlignede engang De Radikale med våd håndsæbe: ikke til at få greb om. Samme billede findes i Klaus Rifbjergs digt ”Livet i badeværelset”, hvor sæben ”ikke er for fastholdere”: Hvis man tror, man har fod på De Radikale, glider man i dem og får en brat overgang til en anden tilstandsform, ”når kraniet møder karrets kant“. Det bringer os til, at der måske er én betydning i De Radikales filmiske digt, som kalder en klar tanke frem – og ikke en, der er trøsterig for deres trængte regeringspartnere: ”Vi samarbejder ... med dem der vil.” Ja, og det vil Lars Løkke og endog Thulesen Dahl sikkert gerne efter næste valg.
 
 
 
____________________________________________________________
 
Det Radikale Venstres kampagne har skabt en del debat mange steder på nettet. Nedenfor har vi listet en række links:
 
Ironisk fremstilling af Det Radikale Venstres kampagne. Lavet af Cirkus Danmark
 
Berlingske Tidendes Mads Kastrup kaster et blik på kampagnen: "Ens umiddelbare tanke bagefter er (når man er holdt op med at le): ...øh, okay, og det gør de andre partier ikke?" 
 
B.T's Søren Mortensen: Kommentar: Margrethe Vestager iscenesætter sig i ny valgvideo igen som dronning af de selvfedes kongerige. Men billedet lyver. Lidt. 
 
Henrik Hoffman-Hansen mener, at De Radikale Venstre træder ind i den nye politiske sæson iført listesko. Hvad enten emnet er økonomi, klima, erhvervsuddannelser eller halalkød, holder de lav profil.
 
Fra Kforum selv: Vi stoler. Også på vores egen fortræffelighed. Derfor har vi givet alle partier et tilbud: Hvis I vil, er I velkomne til at føre vores politik.
 
Rasmus Jønsson, der er politisk kommentator, mener, at De Radikale i den grad har indfriet deres valgløfte om "Vi lytter. Også til økonomer". Han mener, at regeringen har lyttet så meget til økonomer og så lidt til borgerne, at regeringens trofaste støtter snart må betegnes som en "truet art".
 
Euromans kommentar.
 
 

Relaterede artikler

Tankerne bag. Kampagnen. - Det Radikale Venstre er kommet med en en opfølgning til deres Tag Ansvar-kampagne fra 2010. Her fortæller Det Radikale...
Hvad med Vestager i virkeligheden? - Jens Thomsens “Kommissærens første 100 dage” om Margrethe Vestagers start som EU-kommissær er udkommet. Jens Thomsen har...
Reformliderlige speltmødre - Det Radikale Venstre er kommet med en ny kampagne. Den ligger lidt op ad Politikens "feministisk bøsseævl"-kampagne fra ...

Giv din stemme

16 stemmer
3,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

Content marketing bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Job

Kommunikationspraktikant

Frist: 30. november

Praktikant

Frist: 1. december

Praktikant

Frist: 10. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.