Qvortrup er Danmarks Nixon
’Q’ er en af den slags bøger, der bør serveres med popcorn og cola, fordi den simpelthen er suverænt godt skrevet, fuld af anekdoter – og endnu mere imponeret bliver jeg over at følge forfatterens fortræffelige evne til at iscenesætte sig selv i de forløbne døgn.
af David Trads
Henrik Qvortrup, måske den mest kendte danske journalist, har som en anden über-spinmeister optrådt på velsagtens alle de platforme, han har haft lyst til – og han har selv, helt åbenlyst, bestemt, hvilke vinkler der bliver talt om. Journalister, der har stået bag indslag og artikler, fremstår som puddelhunde, som bliver fodret af en mand, der har sækkevis af lunser at dele ud af.
Qvortrup sætter sig selv på dagsordenen – igen og igen. Nu med bogen 'Q'. Polfoto/Mogens Flindt.
’21 Søndag’ lagde for med et fint indslag i søndags. Qvortrup – og med ham hans lige så snedige forlægger, Jakob Kvist fra People’s Press – må have været svært tilfredse, allerede da Kim Bildsøe Lassen lagde ud med det alvorstunge udtryk, som er hans varemærke:
”Vi udfordrer Henrik Qvortrup og tager ham for første gang tilbage til Christiansborg.”
Tja, nu er der jo i sig selv ikke noget udfordrende ved at være gæst i Folketinget – og i undersøgende korrespondent Line Gertsens indslag fik Kongen af Bullshit, som Ralf Pittelkow engang bittert stemplede ham, al den selviscenesættelse, han kunne drømme om.
"Jeg har ikke gjort en kæft forkert; nu er jeg tilbage
– og jeg er en pissedygtig journalist!"
Qvortrups budskab var lige efter spinneriets grundbogs side ét: Hold dig til et klart budskab. Og i tv var det budskab bøjet i neon, råbt ud i en megafon og skrevet med en punktstørrelse, vi ikke har set siden ’Danmark frit!’ i 1945:
"Jeg har ikke gjort en kæft forkert; nu er jeg tilbage – og jeg er en pissedygtig journalist!"
Fældet af journalistiske undermålere
De metoder, som Qvortrup brugte som chefredaktør på Se & Hør, er helt normale, forstår man på ham – ikke bare i sladderpressen, men i alle, også de allerpæneste, medier. Q – tænk at have sit eget så stærke brand – fejer sine kritikere som "puritanere", "elitære", "P1-segmentet" og slet og ret "hyklere", som "pudser deres egen glorie".
Der er ingen skandale, konstaterer han selvsikkert i DR, i aviserne, i radioen og på alle tænkelige platforme. Q er, må man tro, en forfulgt uskyldighed – fældet af danskvandsdrikkende, misundelige, journalistiske undermålere.
”Jeg ved godt, at der sidder folk derude, der først vil være tilfredse, hvis jeg siger: Jeg har begået verdens største forbrydelse; kom og slå mig: Men den vare kan jeg ikke levere – for det mener jeg ikke, jeg har,” sagde han i ’21 Søndag’
The King is back. 21 Søndag og Qvortrup på Borgen.
En lille parentes, som ikke fylder meget i dækningen af ’Q’, men som dog bør nævnes: Qvortrups metoder på Se & Hør var skandaløse, dybt amoralske, muligvis endda ulovlige – og så tjente de frem for alt ingen samfundsmæssige interesser. Det var bare sladder.
Se & Hørs grove løgn fra valgkampen i 2007 om Naser Khaders påståede kendskab til at have fået udført sort arbejde er en af dansk politisk journalistiks absolutte lavpunkter. Det var noget svineri.
The comeback kid
Nå, slut med den slags indhold og tilbage til spillet – åh, dette politiske spil, som Q elsker og mestrer bedre end nogen anden.
For Q er indhold – ’klimaet’, ’balternes frihed, ’globaliseringen’ og al den slags tøsesnak – ligegyldigt. Det står lysende klart i bogen. Det eneste interessante er ’spillet’ – altså hvorfor gør Løkke dit, hvorfor gør Thorning dat. Det er på samme måde, at Qvortrup med enestående held har optrådt i medierne i forbindelse med bogen: Fokus på ’spillet’ – absolut ingen refleksion over indholdet og konsekvensen af sine egne handlinger.
Jeg nød ærligt talt at læse ’Q’ – for den er fortalt med den skarpe og underholdende pen, som er forfatternes varemærke. Han er en uomgængelig karakter i dansk presse. Fabelagtig analytiker af det politiske spil på den ene side – ureflekteret bulderbasse med tendens til at gå langt over stregen på den anden side.
.jpg)
Bogen, selviscenesættelsen, dygtigheden, fliden, frækheden og et helt usædvanligt stærkt brand er starten på en relancering af Q. Polfoto/Mogens Flindt.
Frem for alt er Qvortrup fantastisk til at iscenesætte sig selv – og det er jeg dybt imponeret over. Han er også dansk presses stærkeste comeback kid, som allerede har været nede i kulkælderen et par gange – vel at mærke ’big-time.’ Især efter hans stormomsuste tid på Se & Hør, som efter normal tyngdelov ville have hindret ham i at komme tilbage på den store scene. Alligevel blev han derefter TV2's strålende politiske chef-kommentator i fem år. Det er unikt.
Nu kommer han så igen. Bogen, selviscenesættelsen, dygtigheden, fliden, frækheden og et helt usædvanligt stærkt brand er starten på en relancering af Q. Han minder mig om en amerikansk politiker, som blev dømt ude, helt ude, flere gange – og altid poppede op igen, selv efter Watergate. Qvortrup er Danmarks Nixon.
Vel en slags betinget kompliment. Men tak alligevel, David. Rt: "@DavidTrads: @QvortrupHenrik er Danmarks Nixon http://t.co/NVQ09FhMsh”
— Henrik Qvortrup (@QvortrupHenrik) 6. november 2014
