Valget vindes mellem valgene

Mens de andre politiske partier er usynlige i gadebilledet, kører Dansk Folkeparti en annoncekampagne for det kommende kommunalvalg. Dansk Folkeparti har altid været gode til at kommunikere. Det kan de andre partiers spindoktorer lære af. De har derfor fået mulighed for at stille Dansk Folkepartis kommunikationsstrateg, Søren Søndergaard, et spørgsmål. Hør eksempelvis, hvorfor Dansk Folkeparti er det eneste parti, der kan ønske folket en god jul.
af Sascha Maria Dupont
Billboards og annoncer har været på gaden, på nettet og på Dansk Folkepartis yndlingsannonceplads, i krydsordet i DSB’s magasin Ud & Se, siden først i marts. Dermed har Dansk Folkeparti endnu engang været ene og alene om opmærksomheden i en periode, der for alle andre partier tilsyneladende er ”off season” for politisk kommunikation på annoncepladserne.
En kvinde med favnen fuld af bamser, en ung fyr i bar mave og en kvinde med en sammenfoldet faldskærm over skulderen, smiler til os. De er ikke alene deroppe. De hænger der sammen med fem andre glade, rekvisitklædte personer. Stilen ligner noget fra Word-skriveprogrammets Clip Gallery. Og det er helt bevidst og i tråd med DF’s strategi og målgruppe
 
Top-of-mind året rundt
Det har sit helt klare formål at være synlig i de perioder, hvor de andre partier ikke er det. Ifølge Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, vinder man et valg mellem valgene. Dels får man opmærksomheden for sig selv, dels er der mange vælgere, især Dansk Folkepartis, der helt lukker ørerne i en valgkamp. Det handler om hele tiden at erobre den højeste placering i vælgernes bevidsthed. Dansk Folkeparti vil være top-of-mind året rundt.
 
Og pressechefen er glad for annoncen. Han indrømmer blankt, at stilen ligner mere Bilka end Illum. Sådan skal det være, når afsenderen er Dansk Folkeparti, for, som han siger, der er flere folk i Bilka end i Illum.
 
Det er netop pointen. Dansk Folkeparti har ingen fine fornemmelser. Her skal intet være ud over det sædvanlige. Det skal bare virke.
 
Alle kender Dansk Folkeparti
Undersøgelser viser, at kendskabet til DF er i top, selv blandt børn. Værdigrundlaget, konservatismens klassiske: Gud, konge og fædreland. Det skal bevares og forsvares på en række indsatsområder (det er det, man i DF (og i Liberal Alliance) kalder mærkesager, mens alle andre partier har følt trang til at forny sig med ord som ”temaer”, ”sigtelinjer” og ”målsætninger”). Alle kan nævne de fleste: udlændinge, ældre, EU, retspolitik og dyr. Herfra er gentagelse en dyd og synlighed et must.
 
Søren Søndergaard elskede Dannebrog længe før, at han i 2005 blev pressechef for Dansk Folkeparti. Spindoktoren fra Dansk Folkeparti går efter at vinde valg mellem valgene. Derfor har han endnu en gang været først på bane med en stor kampagne med DF's budskaber. De andre partiers spindoktorer roser ham. Her får de mulighed for at få svar på, hvad Søndergaards hemmeligheder er
 
Yderste højre skal ligge i midten
Dansk Folkepartis ambition er at blive et regeringsdueligt midterparti. Med en venstreorienteret velfærdspolitik og en højreorienteret værdipolitik, som bliver neutraliseret og blåstemplet på midten. Den blåstempling arbejder partiet på at opnå ved at forsøge at fremstå troværdigt på tre parametre:
 
  • Politisk dygtighed: Partiet deltager i forhandlinger af store, brede aftaler med siddende regeringer, blå som røde, også de forhandlinger, der gør ondt, f.eks. dagpengereformen.
  • Topstyring: Enhver afstikker fra partilinjen, eller andet, som kan få partiet til at fremstå useriøst, skal adskilles fra partitoppen. Det gælder f.eks. ledelsens nylige beklagelse af Marie Krarups fornærmende beskrivelse af New Zealands oprindelige befolkning, Maorierne.
  • Folkelighed: Vælgerne skal kender deres DF-politikere, og de skal tro på, at DF-politikerne selv tror på det, de siger. Det er især inden for denne kategori, at DF benytter sig af ”off season campaigning”. Det gælder f.eks. annoncerne med Pia K. og hendes komplette Madam Blå-samling i køkkenet, og så gælder det juleannoncerne.
 
Annoncen er et eksempel på det, pressechefen, Søren Søndergaard, har glædet sig allermest til, ved at Kristian Thulesen Dahl skulle være ny formand. Nu kan han lave Euroman-stilede plakater med den velproportionerede formand. Det skal være: ”så tykt, at man kan skære det i skiver”. Alle skal blive i godt humør af at se den folkelige Thulesen Dahl, der fælder sit eget juletræ.
 
Den dygtigste spindoktor
Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, er flere gange blevet udråbt til at være den dygtigste spindoktor på Borgen, f.eks. i Journalisten, der også giver ham en stor del af æren for Dansk Folkepartis succes.
 
Søren Søndergaards politiske modstandere, pressecheferne i de øvrige politiske partier på Christiansborg, tager gerne hatten af for hans evner. Enhedslistens politiske rådgiver, Pelle Dragsted, konstaterer endda, at Søren Søndergaard har det, han kalder en fantastisk politisk mavefornemmelse, der gør ham i stand til alt det, som de andre kun kan sukke efter.
 
Alle syv pressechefer har fået mulighed for at stille Søren Søndergaard et spørgsmål om politisk kommunikation til denne artikel. De fleste takkede ja til at udfordre konkurrenten med deres spørgsmål:
 
Socialdemokraternes pressechef, Martin Justesen: Hvordan afspejler jeres kommunikation det forhold, at I gerne vil være et regeringsbærende parti?
 
Socialdemokraterne ansatte i 2012 den 27-årige Martin Justesen som ny pressechef. Han har før rådgivet tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen (SF). Læs mere om ham her på Kforum
 
Søren Søndergaard:
Det lyder måske lidt pudsigt, men det tager vi ikke synderligt hensyn til. DF har jo båret regeringer i langt over halvdelen af sin levetid, så det er blevet en del af partiets DNA, kan man sige, at man ikke hverken politisk eller kommunikativt skal skeje ud og lyde som et mopset protestparti, der nok himler op, men aldrig får gennemført noget.
 
Det er så ikke det samme som at være bornert og bovlam. Talen skal være klar og kontant, både i den daglige politiske kommunikation og i kampagner, alt imens man leverer politiske resultater, også med en regering man ikke støtter.
 
Det er ikke DF-stil at skifte holdninger eller slibe retorik til med det formål at gøre sig regerings-lækker. Hvis ikke DF selv kunne have tænkt den tanke, så skræmmer om ikke andet sporene fra den nuværende regering … ;-)
 
Radikales kommunikationschef, David Aurvig: Hvilke trends ser du i politisk kommunikation i udlandet? Hvad inspirerer og hvad afskrækker omsat til en dansk sammenhæng?
 
David Aurvig er kommunikationschef hos Radikale Venstre. Han skriver om sig selv på partiets hjemmeside, at han ikke er stor fan af leverpostej, hverken Stryhns eller den hjemmelavede.
 
Søren Søndergaard:
Generelt skal man passe på, synes jeg, med at være alt for optaget af, hvad der sker i f.eks. USA eller Italien. Vi skal følge med og blive fagligt klogere, men landene udenfor har andre debat-kulturer, andre grænser for, hvad man kan og ikke kan, og andre medievaner.
 
Man skal ikke længere end til Sverige for at iagttage, hvad jeg synes er mangelfuld og tendentiøs journalistik og en ikke-eksisterende debat. Og i den amerikanske politiske kommunikation, som alle politiske presse-smølfer – inklusiv mig selv, sørme – elsker at følge intenst, er der helt andre standarder.
 
Vi kan ganske enkelt ikke overføre Obamas kampagner til dansk grund med succes. Det gælder hverken i forhold til mobilisering, platforme eller kommunikation. I USA har politikere f.eks. altid elsket at vandre rundt fra dør til dør og præsentere sig selv, og amerikanerne er vant til det. Hvem herhjemme gider have en politiker i entrédøren midt i aftensmaden? Nej vel.
 
Hvis noget afskrækker mig bare lidt, er det nok, hvor let det er blevet for politikere bare at slynge tre kække linjer om dette og hint ud på FB, hvorefter medierne labber det i sig og viderekolporterer det. Dermed bliver et socialt netværk skabt til alt andet end politisk holdningsdannelse, men til en om ikke primær så dog en væsentlig del af fødekæden for politisk journalistik. Det ville jeg nok være betænkelig ved at ændre på, hvis jeg arbejdede på mediesiden.
 
Enhedslistens politiske rådgiver, Pelle Dragsted: Hvorfor er Dansk Folkeparti det eneste parti, som kan lave en billboard-reklame, hvor budskabet er: Glædelig jul fra Dansk Folkeparti?
 
Hos Enhedslisten kalder man pressechefen for politisk rådgiver. Det er Pelle Dragsted, som er stor fan af Søren Søndergaard – så meget, at han kan finde på at stikke hovedet ind på Søndergaards kontor til en snak om det at være støtteparti for en regering.
 
Søren Søndergaard:
Ha ha, hvorfor kan Enhedslisten ikke lave en flot én til 1. maj og ønske folket ”Glædelig 1. maj”, komplet med billeder af lidt cubansk rom, Lenin-skulpturer, smældende, røde flag og så sultens slavehær i baggrunden? Eller hvad de nu synes … Det er selvfølgelig drilleri, men sagligt set: Enhedslisten kunne da sagtens køre billboards op til 1. maj, hvis de ville.
 
Men i forhold til Glædelig jul-annoncerne så er det nok blevet sådan, at blandingen af slagfærdige, politiske kampagner og jule-hygge-hejsa er blevet et DF-brand. Det vil se lidt patetisk og copycat-agtigt ud, hvis andre forsøgte sig. Det, tror jeg, skyldes netop det stærke brand, DF har opbygget siden 1995.
 
Liberal Alliances pressechef, Niels Thulesen Dahl: Hvordan ser du på forholdet mellem kampagner mellem valgene og kampagner i valgkampen?
 
Jep, den er god nok: Niels Thulesen Dahl, Liberal Alliances spindoktor, er i familie med Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Han har sågar skrevet en bog om fætteren. Han er således en af tre Thulesen Dahl’er på Borgen. Den tredje er DF-formandens bror, som også er medlem af Folketinget for DF.
 
Søren Søndergaard:
Vældig interessant! Jeg er erklæret tilhænger af, at valgene skal vindes mellem valgene, ikke i valgkampen. En god valgkamp kan lige være pyntebærret på den kage, man har bagt siden sidste valgkamp. DF – og jo også LA, kan jeg se – kører de store og mest omfattende kampagner mellem folketingsvalgene. Det er i virkeligheden banalt: Man får mere opmærksomhed, når man er alene på nettet, i aviserne, på billboards, eller hvor man nu kampagnerer, end når man skal kæmpe med alle mulige andre om opmærksomheden i en hektisk valgkamp.
 
Desuden er der en gruppe vælgere, som flygter fra valgkampen og alle mulige mere eller mindre smarte slogans – de lukker helt ørerne i valgkampen. Men de er jo også vælgere – måske man når dem bedre, når der ikke står ”valg” henover det hele?
 
Konservatives kommunikationschef, Benny Damsgaard: Først ros: DF gør det kommunikativt godt, og vi andre i ”branchen” kan lære meget af jer. Jeg vil spørge, om I bruger meningsmålinger, når I skal fastsætte, hvilke budskaber I skal kommunikere? Man kan få det indtryk, når man ser på, hvor relativ lidt faglig tyngde en række af jeres forslag på især udlændingeområdet har.
 
Benny Damsgaard har for nylig overtaget rollen som kommunikationschef hos de Konservative fra Troels Krog, som i stedet er blevet særlig rådgiver for Lars Barfoed. Den nye kommunikationschef er hentet fra en toprådgiverpost i DI.
 
Søren Søndergaard:
Tak for roserne! Nej, vi bruger ingen målinger. Vi har købt én måling engang. Det var, da vi ved et DF-årsmøde anlagde en campingplads i forhallen foran årsmødesalen. Jeg ville godt lige være HELT sikker på, at DF-vælgere nu rent faktisk også camperede så meget, som jeg gik og regnede med. Det gjorde de. Men så var jeg da sikker – nogle gange skal man vide, ikke kun tro.
 
Det med faglig tyngde er jeg ikke enig i, men det har så i min optik ikke noget med meningsmålinger eller ej at gøre. DF mener det, DF mener, og det prøver vi så at kommunikere bedst muligt.
 
Partier må gøre, hvad de vil, men man skal nok passe på med ikke at blive slave af alle de der målinger, man indkøber i dyre domme. Hvis der går for meget fokusgruppe og Karl Smart-design i politik, tror jeg dels, man taber noget politisk og demokratisk vitalitet, dels gør det vælgerne vældig trætte af politik. Vælgerne er jo ikke idioter og kan sagtens gennemskue til-lejligheden-sammenstrikkede-holdninger, og det gider de da ikke!
 
Resultatet er, at de hellere vil glane på en fodboldkamp eller følge Wozniackis op- og nedture end at høre på politikerne. Kunne man forestille sig, at en politisk ledelse og dens rådgivere bliver vægelsindede eller nærmest handlingslammede af alle de der målinger og fokus-gruppe-analyser, de får? Ja, jeg kan godt … Og så er jeg ligeglad med Karl Rove (George W. Bushs spindoktor og arkitekten bag Bushs sejr over John Kerry i 2004: han beskyldes ofte for at bruge ufine metoder og for at lave designer-poltik, red.) og med, hvor smart det har været i USA i 100 år, både i Hollywood og i politik!
 
Topstyringens force
At Dansk Folkeparti er topstyret, er alment kendt. Det afspejler sig også i, at pressechefen, Søren Søndergaard, har udstukket de overordnede retningslinjer for, hvordan partiets kampagne ser ud lokalt. Halvdelen af partiets folketingsmedlemmer stiller op til kommunalvalget for at føre parallelkarriere lokalt. Kampagnen ligger klar, den er skudt i gang. Længe før alle de andre partiers.
 
---
 
Fakta om Søren Søndergaard:
Født maj 1963 i Aarhus
Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1987
Ansat som pressechef i Dansk Folkeparti siden 1. oktober 2005
Bor i Nordsjælland sammen med hustruen Lone samt hendes tre børn. Desuden har han to døtre i Århus
 
Tidligere:
Projektchef og chefredaktør, Politikens Lokalaviser, 2005
Lobbyist og seniorkonsulent hos Waterfront Communications, 2003-2005
Journalist, redaktionschef, chefredaktør og direktør for Søndagsavisen, 1988-2003
Redaktionssekretær på Morgenavisen Jyllands-Posten, 1987-1988
Medlem af og på flere tillidsposter i Fremskridtspartiet og Fremskridtspartiets Ungdom, 1980-1989
 
---
Det skal siges, at ikke alle har haft mulighed for at stille spørgsmål til den aktuelle Maori-sag, hvor Marie Krarup kritiseres for sine udtalelser om New Zealands Maori-dansere. Nogle har givet mig deres spørgsmål til Søren Søndergaard, før Maori-sagen begyndte at rulle, men de, som har svaret siden, har altså heller ikke haft lyst til at spørge til Søren Søndergaards håndtering af sagen.
 
Venstres pressetjenestes pressechef, Alexandra L. Kaarsen, oplyser, at Venstres pressetjeneste af princip ikke udtaler sig til pressen for ikke at tage opmærksomheden fra politikerne.
 
SF’s Konstituerede pressechef, Henrik Larsen, oplyser, at SF’s pressetjeneste ikke på nuværende tidspunkt har et spørgsmål på tungen til DF.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job