En ny form for journalistik vinder i stigende grad udbredelse blandt danske
medier. Navnet er Public Journalism – eller på dansk Medborgerjournalistik
- og den nye journalistiske genre ændrer grundlæggende pressens rolle
fra at være en kritisk vagthund over for samfundets elite til at blive
en katalysator for demokratisk dialog. Det betyder nye journalistiske
spilleregler for borgere og journalister, men også for partier, virksomheder
og andre organiserede interesser.

Public
Journalism opstod oprindeligt i slutningen af 1980´erne, da amerikanske
presse- og universitets­folk i fællesskab blev opmærksomme på, at journalister
havde nærmet sig det politiske system for meget og trukket sig for langt
væk fra almindelige borgere. De to faggrupper erkendte, at professionelle
kilder og deres PR-rådgivere i for høj grad var kommet til at sætte mediernes
dagsorden, og at mange mennesker som et resultat heraf mistede interesse
for politik og mediernes produkter.

De
bekymrede pressefolk udviklede derfor et sæt nye journalistiske værktøjer,
der i højere grad gjor­de borgerne dagsordensættende, og universitetsfolkene
lagde grunden til et sæt normative spilleregler for pressens fremtidige
position i samfundet. I dag taler man derfor om, at Public Journalism
både er en holdning til samfundet og et journalistisk håndværk. Et håndværk,
der er rettet mod at skabe konsensus frem for konflikt, og hvor medierne
bliver moderatorer for offentlig debat.

I
de senere år har stadig flere danske medier ladet sig inspirerer af Public
Journalism. Dels af materialistiske (økonomiske) og dels af idealistiske
årsager. Mange journalister ser Public Journalism som en mulighed for
at hjælpe samfundet og som et naturligt svar på deres egne oprindelige
bevæggrunde for at blive journalister. Og samtidig håber mange redaktører
og nyhedschefer, at en mere interessant og engagerende journalistik på
sigt kan føre til flere læsere, lyttere og seere.

Endnu
er Public Journalism på begynderstadiet - både herhjemme og i USA - men
såvel kom­mende som nuværende journalister bliver nu undervist i Public
Journalism. Enten via efteruddan­nelseskurser (Den Journaliske Efteruddannelse,
Center for Journalsitik og Efteruddannelse, mv.) eller på landets tre
journalist-uddannelser (Syddansk Universitet, RUC og Danmarks Journalisthøjskole),
og samtidig prøver stadig flere danske medier selv kræfter med den journalistiske
form.

Peter
Bro er forfatter til bogen ”Journalisten som aktivist – om presse, politik
og demokratisk dialog”, som udkom p å Forlaget Fremad i 1998.

Læs
også redaktør Kresten
Schultz Jørgensens svar på Kommunikationsforums fem spørgsmål
om Public Journalism.

13.06.00