Kampen om kampflyene

Valget af nye kampfly til det danske forsvar forventes truffet i år. Det er dog ikke ensbetydende med, at Public Affairs-firmaernes arbejde med det enorme våbenkøb er færdigt.
af Andreas Krog
Senere i år forventes partierne bag forsvarsforliget at pege på, hvilket ét af tre kampfly der skal afløse de aldrende F-16-fly. Dermed afsluttes en af de politiske sager, som har skæppet rigtig godt i kasserne hos adskillige Public Affairs-firmaer de seneste op til ti år, hvor adskillige udenlandske våbenproducenter har forsøgt at gøre deres hoser grønne hos danske politikere, militærfolk, journalister og erhvervsfolk - samt hos den almindelige dansker.  
 
Men som vi skal se nu, så kæmpes der til det sidste på alle fronter. Og med en vis sandsynlighed stopper det ikke, selv om politikerne udpeger en vinder og beder forsvaret om at forhandle en kontrakt på plads.
 
Kampen om kampflyene har været i gang i ti år og nærmer sig sin afslutning. Kilde: Polfoto/Eyevine.
 
Processen med at finde et nyt kampfly til det danske flyvevåben startede for ti år siden i 2005. Og der er sket meget, siden vi i 2012 her på Kforum sidst kiggede på kampflyindkøb og den dertilhørende Public Affairs-indsats.
 
Eurofighter smækkede med døren
For det første er selve arbejdet med at evaluere kandidaterne og udarbejde et beslutningsgrundlag blevet sat i gang igen. Det blev sat på pause i marts 2010 af daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Tre år senere skød daværende forsvarsminister Nick Hækkerup konkurrencen i gang igen. I den forbindelse blev det europæiske Eurofighter-konsortium og deres Typhoon-fly lukket ind i konkurrencen igen, så der nu var fire kandidater: amerikanske Lockheed Martin med deres F-35 Joint Strike Fighter, amerikanske Boeing med F/A-18F Super Hornet, svenske SAAB med JAS-39E Gripen samt Eurofighter.
 
Europæerne var oprindeligt med fra 2005, men smækkede med døren og trådte ud af konkurrencen i 2007. De mente dengang, at F-35 var valgt på forhånd, da Danmark siden 1997 har deltaget som industripartner i det projekt. Det var ikke noget problem for Eurofighter i 2005, men blev det altså i 2007.
 
Eurofighter stod selv for lobbyindsatsen over for Forsvaret, Forsvarsministeriet og ikke mindst de skeptiske forsvarspolitikere - der godt kunne huske Eurofighters exit - i perioden op til deres genindtræden. En dansk industriagent og en danskfødt kampagnechef gjorde, at Eurofighter ikke skønnede, at de havde behov for hjælp i den proces.
 
Boeing med F/A-18F Super Hornet. Kilde: Polfoto/PolarisImages.
 
En ny spiller i byen
Da man først var taget til nåde, overvejede den europæiske flyproducent også længe, om det overhovedet var pengene værd at hyre et egentligt Public Affairs-bureau. Til sidst valgte man dog at gøre det. Ikke mindst for at få sat skub i arbejdet med at udbrede kendskabet til Eurofighter. Her var de tre konkurrenter langt foran. Public Affairs Group var inde i overvejelserne, men Eurofighter valgte i sidste ende at gå med Advice. Blandt andet fordi bureauet ikke kun kunne lave Public Affairs-arbejde, men også var i stand til at assistere Eurofighter med en mere bred, folkelig oplysningskampagne. En kampagne, der skulle fortælle hr. og fru Danmark, at der var en ny spiller i byen.
 
 
Mest opsigtsvækkende var det, da Eurofighter i juni sidste år placerede en flysimulator i et telt på Højbro Plads i København og inviterede danskerne til at slå vejen forbi for at få en tur i simulatoren. En historie, der blandt andet nåede ud i regionalradio og -tv.
 
Sidste juni kunne man få en tur i Eurofighters flysimulator på Højbro Plads.
 
Også på Folkemødet sidste år var flyproducenten massivt til stede og havde flere arrangementer i Advices telt. Til lejligheden havde Advices dygtige grafikere desuden fremstillet spillekort med flytyper i stil med de bilkort, der var så populære for år tilbage. De blev uddelt til stakeholdere, der så kunne dyste på, hvem der havde det fly med størst våbenlast, flest våbenstationer eller højeste topfart.
 
Det lå i kortene
Advice er ikke den eneste nye aktør på kampflyscenen. I efteråret 2013 kom yderligere to nye spillere til.
 
Den første er Lead Agency med den tidligere vært på TV Avisen Torsten Jansen i spidsen. De fik i november 2013 en kontrakt i hus med Lockheed Martin. Den amerikanske flyproducent har været med i konkurrencen fra starten med deres F-35-fly. Ja, faktisk har Lockheed Martin været involveret, siden Danmark i 1997 gik med i udviklingen af F-35-flyet. Dengang lå det ligesom i kortene, at Danmark skulle vælge F-35. Det ændrede sig, og i 2005 startede man den konkurrence, som forventes at slutte i år, og som har F-35 som favorit.
 
Den amerikanske flyproducent Lockheed Martin har været med fra konkurrencens start - og deres F-35-fly anses for at være favorit.
 
Lockheed Martin nøjedes dog i adskillige år med at lade to pensionerede militærfolk med egne konsulentfirmaer tage sig af den politiske interessevaretagelse. Men efterhånden som tingene skred frem, og der blev mere og mere politisk opmærksomhed omkring købet, så begyndte mange at undre sig over, at Lockheed Martin ikke havde et Public Affairs-firma tilknyttet. Kunne det skyldes, at virksomheden tog en sejr for givet?
 
I november 2013 lavede verdens største våbenproducent om på det ved at engagere Torsten Jansen. Sandsynligvis var det blandt andet en fortid som pressechef på den danske ambassade i Washington, der fik Lockheed Martin til at vælge Jansen.
 
Trine Gregorius og Peter Sterup, PrimeTime.
 
På pr-siden har Lockheed Martin siden 2005 haft danske bureauer tilknyttet kampagnen for at få Danmark til at købe F-35. Indtil årsskiftet 2012/2013 var det PrimeTime, der ejes af tidligere K-spindoktor Peter Sterup og hans hustru, journalist Trine Gregorius. I januar 2013 overtog pr-bureauet OutCom. Men det blev et kort bekendtskab, da Lockheed Martin få måneder senere skiftede til Morten Lintrup og hans enmandsfirma Another Communication. Lintrup har en fortid i PrimeTime, hvor han var den hovedansvarlige for Lockheed Martin.
 
Den lille Saab
Det andet nye ansigt i kampflykonkurrencen var pr-firmaet Kasters med tidligere tv-vært Søren Kaster i spidsen. Omtrent samtidig med Lead Agency blev Kasters engageret af Saab til at hjælpe med at fortælle det gode budskab om svenskernes Gripen-kampfly. Da kampflykonkurrencen blev sat på pause i marts 2010, sagde Saab farvel til Kreab Gavin Anderson som pr-bureau, men holdt fast i Rud Pedersen på Public Affairs-fronten. Saab er en forholdsvis lille spiller sammenlignet med de store amerikanske våbenproducenter og havde ikke råd til at opretholde den samme tilstedeværelse i pauseperioden som konkurrenterne.
 
Men i november 2013 var det igen tid til at engagere et dansk pr-firma. Og hvad var mere oplagt end Kasters, som Rud Pedersen arbejdede tæt sammen med i forbindelse med Folkemødet, hvor de indtil sidste år havde Meningsministeriet sammen? Netop i Meningsministeriets telt på Allinge Havn var Saab under sidste års folkemøde vært for en politisk debat. Det er for længst glemt nu, at en af politikerne på scenen ikke nævnte Gripen blandt deltagerne i kampflykonkurrencen, og at en anden partout skulle nævne en episode fra påsken 2013, hvor russiske bombefly havde simuleret angreb på Sverige, mens svenskernes afvisningsberedskab var gået hjem.
 
 
Senior vicepresident for Saab AB Kjell Möller, adm. direktør for Terma Jens Maaløe og CEO Saab AB Åke Svensson. Billede fra offentliggørelsen af Saabs indtræden i konkurrencen - og præsentationen af JAS-39E Gripen. Kilde: Polfoto/Jens Dige.
 
For Kasters fik kun lov at arbejde for Saab i omkring ni måneder. Senest den 21. juli sidste år skulle de fire flyproducenter indlevere svar på omkring 1.000 spørgsmål om deres fly til det programkontor i Forsvarsministeriet, som foretager det evalueringsarbejde, der skal munde ud i et beslutningsgrundlag til politikerne. Saab og den svenske forsvarseksportmyndighed undlod at svare og trak sig ud af konkurrencen. Dermed stoppede Kasters med at arbejde for svenskerne.
 
Med Saab’s exit fra kampflykonkurrencen sluttede også et syv år langt parløb mellem Saab og det svenske PA-bureau Rud Pedersens danske afdeling. Saab var faktisk en af de første kunder, da Poul Nyrup Rasmussens tidligere pressechef Jan Juul Christensen i 2007 slog dørene op for den danske filial. 
 
Mange politikere og meningsdannere havde et svagt punkt for svenske Gripen, som nu er trukket ud af konkurrencen. 
 
At en del politikere og meningsdannere havde et svagt punkt for den lille svensker, kunne Saab i høj grad takke Rud Pedersen for. Fra kontorerne skråt over for Christiansborg og lige oven på diskoteket Christian Firtal arbejdede de ihærdigt på at øge flyets chancer fra meget små til lidt større. Når man talte med politikere og lignende, så var Gripen ofte det fly, de havde hørt om som deltager.
 
Boeings offensive strategi
Endelig er der Boeing, der er den af de deltagende flyproducenter, der bedriver den mest heftige kampagneindsats. Til det får de hjælp af makkerparret Annette Juhler Kjær og Mads Lindberg. Noget som Boeing har fået, lige siden de meldte sig ind i konkurrencen i 2008. Kjær og Lindberg leverer en all-round løsning til Boeing, hvor både pr- og Public Affairs-arbejde indgår.
 
Folkene bag Boeings F-18-fly går offensivt til værks i kampen om politikernes hjerter. 
 
Mens Eurofighter og Lockheed Martin foretrækker at mødes diskret med politikere enkeltvis over en kop lunken kaffe, så kører Boeing en mere offensiv strategi. Således fik flyproducenten for nylig foretræde for Folketingets Forsvarsudvalg. Noget, som mange andre nok ville holde sig langt væk fra på et tidspunkt som nu, hvor programkontoret under Forsvarsministeriet er ved at lægge sidste hånd på beslutningsgrundlaget til politikerne.
 
Læs også: Lobbyismens lommebog
 
Men sådan ser man ikke på det hos Kjær, Lindberg og Boeing. Her ser man foretrædet som en oplagt chance for at fortælle om F-18-flyets herligheder til nogle af de politikere, som normalt ikke har tid til eller ønsker at mødes med kampflyproducenten.
 
Et flyvende IC4-tog?
Efter planen skal politikerne medio 2015 træffe det såkaldte typevalg og pege på, hvilket fly de ønsker, at Forsvaret skal forhandle videre med med henblik på at indgå en egentlig kontrakt. Meget tyder dog på, at beslutningen først bliver truffet i slutningen af 2015 eller starten af 2016, når folketingsvalget er vel overstået.
 
Når typevalget er truffet, skulle man tro, at det hele var forbi. Og dog. For dygtige lobbyister og dårlige tabere blandt flyproducenterne vil dog med en vis sandsynlighed forsøge at kaste grus i maskineriet i årene fremover og få politikerne til at fortryde deres valg af fly. Det kan de gøre ved at få medier til at skrive historier om, hvor skidt det står til med andre landes brug af flyet eller udviklingen af fly. Og er der noget, der kan få danske forsvarspolitikere til at ryste på hånden, så er det, hvis der begynder at tegne sig et billede af, at vi har valgt et ”flyvende IC4-tog”.
 
Selv efter typevalget er truffet, er sejren ikke landet. Lobbyister og flyproducenter vil forsøge at tegne skræmmebilleder og få politikerne til at skifte mening. For hvem ønsker at vælge en gentagelse af IC4-sagen?
 
Et kampflyindkøb er så stor en økonomisk og strategisk vigtig investering, at der kæmpes til det allersidste. Også selv efter at et fly er blevet valgt. For det gør det ofte bare til et bedre mål for konkurrenternes skyts. En ”sitting duck”, som alle andre kan skyde på, indtil den endelige beslutning træffes i køberlandets parlament. Det kan ofte tage adskillige år, hvilket giver konkurrenterne og deres hjælpere god tid til at skabe usikkerhed omkring valget af fly. For et kampfly er ikke solgt, før det lander hos kunden. Indtil da kæmpes der på alle fronter.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job