Det lader til, Venstres ministre har det svært med pressen. Vi har på dette sted allerede behandlet Bertel Haarders nedsmeltning foran et tændt kamera, og nu er det Søren Pind, der i et langt indlæg i
Jyllands-Posten går i rette med professor Claus Haagen Jensen eller rettere: mediernes brug af professoren.
Forhistorien er lang. Da Søren Pind blev kritiseret for at modtage rabat fra tøjfirmaet Sand, udtalte professoren ifølge Pind, at det var ”snavset” og ”ulovligt”. Senere fastslog Folketingets Ombudsmand, at der ikke var noget at komme efter. Da Søren Pind på Facebook skrev en ramsaltet vurdering af Haagen Jensen, efter han havde omtalt Birthe Rønn Hornbechs boykot af yderligere spørgsmål under et samråd i Folketingets indfødsretsudvalg som ”grotesk”, svarede han igen ved at meddele, at han overvejede at sagsøge Pind for injurier.
Er det en berettiget kritik? Eller endnu et eksempel på, at regeringen er kommet på kronisk kant med pressen og ikke længere vil samarbejde med den?
Søren Pinds grundlæggende påstand er, at eksperter skal optræde som – eksperter. Jurister, og ikke mindst professorer i jura, er eksperter i, hvad der er gældende lov. Derfor er det rimeligt at bede dem tage stilling til, hvad der er lovligt og ulovligt, selvom det strengt taget kun er de jurister, der beklæder et embede som dommer, der har kompetencen.
I grunden er det en smuk, luhmansk pointe, udviklingsministeren lancerer. Jura er et socialt system, der reducerer kompleksiteten i sin omverden ved at betragte den ud fra forskellen lovligt/ulovligt. Eller sådan noget. På samme måde, som videnskaben reducerer kompleksiteten i omverden ved at betragte den ud fra forskellen sandt/falsk, eller en bodega gør det ved at se på forskellen okay/ikke okay.
Juristen er ikke ekspert i snavs
Det, Claus Haagen Jensen i helt eminent grad ikke kan finde ud af, er grænserne for sin egen ekspertise. Når han betragter verden ud fra forskellen rent/snavset eller ordinært/grotesk, har det intet med hans embede som professor ved Handelshøjskolen at gøre. Det er spørgsmål, der ligger uden for juraen, og hvor hans mening derfor er lige så god eller dårlig som en hvilken som helst af hans studerende eller de forbipasserende på gaden uden for hans institut.
Sekundært kritiserer Pind så Haagen Jensen for at skyde først og spørge bagefter: ved flere lejligheder har han omtalt forhold som ulovlige eller tæt på. Bagefter har de kompetente myndigheder så undersøgt spørgsmålet og fundet, at det ikke var tilfældet. Det kunne tyde på, at han ikke bare har for vane at overskride sin kompetence, men at den også er mere begrænset, end man umiddelbart skulle tro.
Efter min opfattelse har Søren Pind ret. Hvis man beder eksperter om at fremsætte lægmandsbetragtninger, skal de varedeklareres som det, og ikke andet. Så kan den enkelte selv tage stilling til, om det er interessant, hvad fodboldlandsholdets træner mener om den seneste stigning i eurorenten eller hvilke tanker, en atomfysiker har gjort sig om børneopdragelse.
Den enkelte ekspert bør tænke sig om. Ikke benytte sin pondus til at afsætte lægmandsbetragtninger til offentligheden. Huske at sige nej, hvis emnet i det hele taget ligger for langt fra ekspertisen. At det kan være svært, skal jeg være den første til at erkende. Dog vil jeg tage mig selv i delvist forsvar og sige, at jeg ikke er ekspert i noget, men Danmarks bedst uddannede, halvstuderede røver. Men personligt har jeg oplevet at blive belært om statistik af en dr. phil. i børnelitteratur. Dagligt må jeg under min avislæsning gøre mig den ulejlighed at bladre forbi en eller anden teolog, der har forladt sit kompetenceområde og kvidrer løs om alt muligt andet, og det er alt sammen stærkt irriterende.
Ekspert søges til journalistens synspunkt
Men som Pind korrekt siger, skal medierne også tage sig sammen. Det er en kendt sag, at journalister benytter de eksperter, der passer ind i deres historie og ikke helmer, før hun eller han er fundet. Det mest groteske eksempel oplevede jeg allerede i begyndelsen af min karriere, hvor TV2 ville have en ekspert til at sige, at tv var farligt og måtte spørge otte-ti forskere, før de endelig kom så langt ned i hierarkiet, at de rendte ind i den første, der indtog dette eksotiske synspunkt. Men i en mere afsvækket udgave vil jeg tro, den slags sker hver dag.
Uanset hvad man ellers kan mene om Venstres ministre i almindelighed og Søren Pind i særdeleshed, var det en god og rimelig kommentar, Jyllands-Posten bragte forleden. Medierne bør anvende eksperter og selve betegnelsen ekspert på en mere kritisk måde, og mon ikke det er fastslået endegyldigt, at sidste salgsdato er overskredet for professorfidusen med de mange lægmandsbetragtninger?
---
Deltag i debatten om denne artikel. Det kræver blot, at du er logget på din profil på Kforum. Mangler du en profil, så oprettes den hurtigt her.