Nanna Niebling
Katrine Snowman
Troels Kjems
Anne Marx
Anne Sofie Mathiasen
Christine Maria Andersen
Matias Thuen Jørgensen
Mikael Johnsen
Andreas Hesse
Benny Eriksen
Mette Jørgensen
Lars Bjørn Hansen
anna karina eli gravad
Christina Brøns Sund
Annette Thelander
Morten Mathiassen
Anna Thaulow
viktor rasmussen
Ole Birk Olesen
Bente Lüth Vienberg
Marianne Weng
Birgitte Prang
Christian Drachmann
Axel Johnsen
Christian Bjerregaard
Pernille Friis
Styrk dine kompetencer
onsdag d. 2. november 2011
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (8)

Asger Liebst
Louise Grau
Anders Bendix Kiel
Timme Bisgaard Munk
Nene La Beet
Rasmus Gylling
Kaare Sørensen
Martine Gjede

Pris til Twitter-reporteren Kaare Sørensen

Twitter-kongen Kaare

Jon Lund

Jon Lund

Selvstændig konsulent

Jon Lund

Twitter har givet Jyllands-Postens prisvindende Twitter-reporter Kaare Sørensen langt over hundrede historier. Men det gør ikke Twitter til et wonderværktøj, som alle medier bare skal satse vildt på. Kaare Sørensen forklarer her mikromediets journalistiske værdi og giver 10 gode råd. Selvfølgelig skrevet i Twitter-format.
Twitter-kongen Kaare
Kaare Sørensens lynhurtige tweet forleden, der satte en mediebølge i gang
 
Der gik 20 minutter fra Joachim B. Olsen i fredags skrev "Jeg brækker mig" på sin Facebook-profil, til den 31-årige journalist på Jyllands-Posten Kaare Sørensen, der ellers havde ferie, sendte beskeden videre ud til sine 2.456 followers på Twitter. En af dem, Mette Koue fra Berlingske, syntes, at nyheden om Liberal Alliances hårde meldinger i fattigdoms-diskussionen lød som en god historie. Og derfra gik historien medierne rundt.
 
Samtidig med at denne historie-spredning stod på, havde jeg den store fornøjelse at overrække DONA-prisen til netop Kaare onlinejournalistikkens-svar-på-Ulla- Terkelsen Sørensen for hans måde at bruge "Twitters telegramlignende kommunikationsform på" i sin journalistik, som det lød i motivationen. Det skete på DONA’s årlige festaften, der løb af stablen på Bella Sky netop fredag aften.
 
Hurtigt, hurtigt
"Der er ikke noget, der er hurtigere," siger Kaare, når man spørger ham til Twitters meritter. "Det er som en politiradio, tænd for den og fang det, der sker. Jeg har fået langt over 100 historier på den måde."
 
Det var i 2008 i USA, Kaare lærte Twitter at kende. Politikerne i kongressen havde opdaget, at de ved at tweete kunne komme direkte igennem til medierne og påvirke deres dækning af f.eks. behandlingen af et lovforslag. A la "det er meget fint at Obama foreslår sådan og sådan, men det gjorde vi også får tre år siden – og her er linket".
 
Jo, ’hvidt tårn, sort røg’ var et genialt tweet
Kaare holder en lang pause, når man spørger ham til danske politikere, der bruger Twitter godt. Det er Margrethe Vestager, han ender med at fremhæve. Hendes "Hvidt tårn, sort røg. Langt til sort tårn, hvid røg"-tweet gjorde netop de amerikanske politikere kunsten efter – kommunikerede direkte ud i den store offentlighed. Og det var Kaare Sørensen, der fangede det først. "Jeg så den det sekund, den var på Twitter, vi havde en historie på jp.dk et kvarter-tyve minutter efter – inklusive en kommentar fra det radikale bagland, der støttede "det er op ad bakke"-vinklen. Det satte dagsorden den dag."
 
Det er ikke alle 179 folketingsmedlemmer, der ville kunne gøre Vestager tricket efter. "Du kan ikke træde ind på Twitter og med et trylleslag blive interessant. Du skal vide noget. Men nogle af dem, cremen af dansk politik – om det er 20 eller 50 – vil".
 
Politiker-lister
Det er ikke et tilfælde, at Kaare fik øje på "Hvidt tårn, sort røg"-tweetet den dag i september. Det er, fordi han er på. Og har gjort sit hjemmearbejde: Mindst hver tiende minut tjekker han Tweetdeck for nyheder. Lader øjnene løbe hen over sine fire lister. Først listen med 27 kilder, der typisk rapporterer breaking news. Så en med alle tweets hashtag #dkpol eller lignende – markeringer af, at tweets’ene handler om dansk politik. Så en liste med personer på Twitter, som typisk skriver om dansk politik – blandt andet alle de folketingspolitikere, der pt. er på. Og til sidst den store liste med alt fra de 1.255 personer, Kaare i alt følger.
 
Scan dig frem
Den store liste kan indeholde op mod 200 tweets i timen. I modsætning til den eksklusive breaking news-liste, der, da vi talte sammen, kun havde haft syv updates den seneste time. Men selv den store liste er til at overskue. "Man får øje for at scanne sådan en liste igennem. Man vænner sig hurtigt til det." Særligt profilbillederne er gode at støtte sig til.
 
Helt let er det dog ikke. "Der er en vis spildtid. Twitter er ikke et wonderværktøj, som alle i hele verden skal være på. Ligesom der heller ikke er så mange, der sidder og læser Ritzaus rulle konstant."
 
Men det ændrer ikke ved, at det er her, det sker. "Alle redaktioner med ambitioner om at være først med nyhederne bør have som minimum en enkelt eller to, der lytter med." 
 
Kvalificerede nyheder
Det er ikke kun hurtigheden og den direkte adgang, der rykker for Twitter. Det er også re-tweetet – når en bruger videresender en andens tweet til hans eller hendes egne followers. Det virker nemlig som et kvalitetsstempel. Særligt når mange re-tweeter det samme. Kaare nævner Utøya, som brød igennem til hans skærm gennem retweets:
 
"Jeg følger ikke nogen i Oslo, men billleder og øjenvidneberetninger blev retweetet mange hundrede gange, måske 1.000 gange, overalt i verden. Samtidig med at Ritzau klokkede på "muligvis sket eksplosion i Oslo", var Twitter fuld af billeder, hvor man kunne se, at det her ikke bare var et lille gasrør. Det var noget stort og voldsomt."
 
Og det var ikke kun i breaking news-situationen re-tweets'ene hjalp Kaare. "Hvis du har en Utøya-situation, er Twitter stedet, hvor du finder links til f.eks. udtalelser fra ham politimanden fra en lille norsk kommune, du aldrig selv ville have ringet til, men som tilfældigvis var på fisketur ved Utøya og udtalte sig til en lokal avis. Retweets er skidegodt til at udpege de interessante ting og få det sendt rundt i hastefart."
 
Kollektiv idé
Tirsdag kunne du i Jyllands-Posten læse, hvordan det syriske stats-tv udnyttede danske journalisters besøg til at blåstemple diktaturet. Historien her kom også fra et tweet. Det var fra en Kaare ukendt @BirgerHost, der havde spottet propagandaen på stationens hjemmeside og spurgte på Twitter, om det kunne passe, med en såkaldt "mention" af Kaare, der fik spørgsmålet til at blive rettet direkte til ham. Og Kaare sendte linket videre til redaktionen.
 
"Folk kontakter mig direkte, tipper mig, hvis de finder noget politisk," fortæller Kaare, da jeg spørger til, hvorfor han tweeter så meget. Fordi de gennem hans tweeterier kender ham og hans stofområder. På den måde har hans 11.735 tweets til dato også giver ham noget igen. Selvom han altså også hjælper konkurrenterne en gang imellem.
 
"Det meste af det, jeg tweeter, er fællesstof," forklarer han. Ting som er ude i det åbne, og som alligevel bliver spottet af de andre medier. "Men der ligger også en kollektiv idé i Twitter. At du giver tilbage til det fællesskab, du også selv har fordel af."
 
Ti tips til Twitter
’Til lykke med DONA-prisen @KaareSorensen,’ skrev jeg på Twitter, ’gir du 10 tips til Twitter?’ Her er hans svar (bør læses nedefra for at få den kronologiske rækkefølge af rådene):
 
Twitter-kongen Kaares råd
Klik på hele tweet-blokken, hvis du vil se den i lidt større version

Følg Kforum

Login med facebook

Omtalt på nettet

Folk, der anbefaler 'Twitter-kongen Kaare'

Nene La Beet
Nene La Beet - Gode råd, der virkelig ER gode. Vil du være prof på Twitter, så er Kaares råd vejen frem.
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (0)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook