Pressesider 24/7
Står du med planer om at opbygge det vildeste, 2.0-agtige ’news room’ på dit website? I så fald kan du muligvis spare dig selv for en masse arbejde. Meget tyder nemlig på, at du for journalisternes skyld ikke behøver gå amok med sociale medier på virksomhedens pressesider. Det vigtigste er, at du tager telefonen med det samme og opfatter dig selv som en tjenstvillig butler, der er på 24/7. Få her elleve gode råd til dine pressesider.
af Stine Bjerre Herdel
Det giver mening at have orden i ”Presse”-siderne på virksomhedens website. Det er her, journalisterne får et indtryk af virksomheden, og det er ofte her, de skaber kontakt. Professionelle pressesider øger chancerne for at få virksomheden i pressen, ligesom dit brand bliver bedre præsenteret, hvis journalisterne har haft adgang til lækkert billedmateriale og logoer.
En værktøjskasse til artikelbygning
I de fleste svar nævnes, at der ønskes nem adgang til ”korte fakta” om virksomheden og til billeder. De billeder, de er i højest kurs, er ikke overraskende dem af virksomhedens talspersoner – og det må gerne være flotte billeder af god kvalitet og ikke blot en lidt større version af noget, der kunne være direktørens pasfoto. De skal desuden kunne findes og downloades nemt.
Logoer og anden relevant grafik er også meget eftertragtet.
Det sociale presserum
Rigtig mange virksomheder har nu i årevis fået tudet ørerne fulde om, at de skal bruge sociale medier i PR-regi. Det gør de så, og de demonstrerer det i stigende grad på pressesiderne. Men spørger man journalisterne (i hvert fald dem, der svarede mig), er det som regel ikke for at se på Twitter-beskeder, se video og tjekke virksomhedens Facebook-side, at journalisterne besøger virksomhedens presserum. Blandt andet svarer flere, at man jo som oftest ikke er interesseret i virksomhedens generelle nyhedsstrøm, men i en aktuel sag.
Jeg spurgte også journalisterne, om de finder integrationen af sociale medier på pressesiderne nyttige. De fleste svarer nej, en del ved ikke rigtig. Ingen svarer direkte ja.
Der er dog altid en vis del nysgerrighed blandt journalisterne, idet flere siger, de typisk tjekker deres kilders profiler på sociale medier. De opsøger dem dog selv via de relevante kanaler.
Ingen ny dyb tallerken - men en vigtig tallerken
Så da jeg for nogen tid siden skulle gøre mig tanker om, hvordan Skandias nye pressesider skal se ud i forbindelse med en relancering, var det jo oplagt at gøre dem til det vildeste og fedeste. Selvfølgelig. Måske endda et ’social media news room’ med Twitter-updates, YouTube-videoklip, aktivitetskalender, billedgalleri på Flickr, links til Facebook-site og blogs.
Men inden jeg kastede mig i den retning, spurgte jeg journalisterne på fire af de største danske medier og to mindre.
Tag telefonen – og giv mig nummeret til direktøren
Kort fortalt var det gennemgående svar et ydmygt ønske: Et telefonnummer til en presseansvarlig, som tager telefonen 24/7, udleverer numre til de rigtige personer og sender alt efterspurgt materiale.
Kort fortalt var det gennemgående svar et ydmygt ønske: Et telefonnummer til en presseansvarlig, som tager telefonen 24/7, udleverer numre til de rigtige personer og sender alt efterspurgt materiale.
Tak. En slags pressebutler, om man vil. Og de personer, journalisterne helst vil kunne komme i kontakt med, er selvfølgelig ledelsen. Direktøren, HR-chefen, økonomichefen etc.
Og her kunne artiklen så slutte. Men der er dog et par andre ting, man med fordel kan tænke over, når man udvikler pressesiderne.
Eksempel på simple pressesider med fokus på telefonkontakt og nem download af fotos
En værktøjskasse til artikelbygning
I de fleste svar nævnes, at der ønskes nem adgang til ”korte fakta” om virksomheden og til billeder. De billeder, de er i højest kurs, er ikke overraskende dem af virksomhedens talspersoner – og det må gerne være flotte billeder af god kvalitet og ikke blot en lidt større version af noget, der kunne være direktørens pasfoto. De skal desuden kunne findes og downloades nemt.
Logoer og anden relevant grafik er også meget eftertragtet.
Det sociale presserum
Rigtig mange virksomheder har nu i årevis fået tudet ørerne fulde om, at de skal bruge sociale medier i PR-regi. Det gør de så, og de demonstrerer det i stigende grad på pressesiderne. Men spørger man journalisterne (i hvert fald dem, der svarede mig), er det som regel ikke for at se på Twitter-beskeder, se video og tjekke virksomhedens Facebook-side, at journalisterne besøger virksomhedens presserum. Blandt andet svarer flere, at man jo som oftest ikke er interesseret i virksomhedens generelle nyhedsstrøm, men i en aktuel sag.
Jeg spurgte også journalisterne, om de finder integrationen af sociale medier på pressesiderne nyttige. De fleste svarer nej, en del ved ikke rigtig. Ingen svarer direkte ja.
Der er dog altid en vis del nysgerrighed blandt journalisterne, idet flere siger, de typisk tjekker deres kilders profiler på sociale medier. De opsøger dem dog selv via de relevante kanaler.
Ingen ny dyb tallerken - men en vigtig tallerken
Ud fra svarene har jeg draget to konklusioner:
- Der er ikke nødvendigvis grund til at opfinde den dybe tallerken, når man indretter pressesiderne. Primært skal man tænke på, hvordan man opfylde journalisternes helt basale behov, som på mange måder ikke er så meget anderledes end de var for 5, 10, 20, 50 år siden. Der er selvfølgelig kommet nye medier til, som kræver opmærksomhed, men grundlæggende er det jo stadig citater, cases og billeder, journalisterne er ude efter. Hurtigt.
- Det giver klart mening at gøre virksomhedens pressesider så tjekkede som muligt. For ja, på den ene side er journalisternes krav basale – men de er faktisk også høje. Tilgængeligheden skal være i top, og journalisterne bliver sure, hvis pressekonsulenten ikke tager telefonen, nu! De forventer en høj kvalitet af materiale på dit site, f.eks. billeder, og det er rimelig tydeligt, at pressesiderne ses som et serviceområde 24/7.
Der kan så være andre målgrupper, man ønsker at servicere, informere og imponere ved at lave et fantastisk social medie news room – f.eks. kunderne og andre interessenter. I det tilfælde kan der selvfølgelig være grund til at tænke anderledes, end hvad der foreslås her.
Men hvis du vil gøre journalisterne glade, så er det vigtigste, at du tager telefonen.
11 gode råd til pressesiderne på jeres website
11 gode råd til pressesiderne på jeres website
1. Kontaktpunkter
Dette er det vigtigste. Når man klikker på ”Presse”, skal man meget hurtigt komme frem til nummer eller mailadresse på en presseansvarlig. Og inden for kontortid bør vedkommende svare med det samme eller meget hurtigt.
Presseansvarlige, der er på kursus, på ferie, i lange møder osv. er noget skidt. Der skal være en, man kan kontakte!
Kontakt via formularer er en dræber for enhver journalist. Man ved ikke, hvem der modtager beskeden og hvornår. Formularer signalerer, at virksomheden helst ikke ønsker at blive kontaktet.
2. Talspersoner
Lav gerne en liste over dem, der er udvalgt til at udtale sig i virksomheden inden for forskellige emner. Så ved journalisterne med det samme, hvem de kan spørge efter. Du kan med fordel ved hver person skrive en kort præsentation på tre-fire linjer a la: ”Børge Jørgensen. Finansdirektør. Ansat i virksomheden i 2002 som tidligere finansanalytiker. Udnævnt til finansdirektør i 2007.”
Du behøver ikke oplyse personernes direkte nummer og/eller mailadresse, kontakten kan stadig gå via en pressekonsulent (som svarer…).
3. Billeder af talspersoner
Sørg for altid at have gode, opdaterede billeder af alle talspersoner. Gerne som et ”download billede”-link der, hvor personen i øvrigt præsenteres (se punkt 2). Det er så brandærgerligt, når chefen kommer i Børsen med et logo i baggrunden, som blev skiftet ud for tre år siden (og det sker).
Hav gerne billederne i både høj opløsning og i webformat.
4. Logoer og øvrige billeder
Lav en side, der indeholder ”Billeder og logoer”. Her kan der både være billeder af centrale personer i virksomheden, af bygninger, flag og andet relevant. Gerne til direkte download – det er irriterende at skulle bruge tid på at skrive/ringe til en eller anden pressekonsulent for at få et presse-login til et særligt billedgalleri.
5. Præsentation af virksomheden
Kort præsentation af virksomheden. Altså helt kort. Antallet af ansatte, hvad producerer virksomheden, hvor er den geografisk placeret. Centrale nøgletal for økonomien. Eventuelt en tidslinje med relevante milepæle i virksomhedens historie. Skal gerne kunne kastes direkte ind i en faktaboks.
6. Årsregnskab
Tallene skal være der. Og de skal være nemme at finde og skal altid have en tydelig plads i et sted på pressesiderne.
7. Virksomheden i medierne
Links til andre historier om virksomheden i pressen. Dette opleves som mere troværdigt end egne pressemeddelelser.
8. Pressemeddelelser og nyheder
Hav altid et arkiv over pressemeddelelser og øvrige nyheder. Men helst et arkiv, der er søgbart, så man ikke skal bruge tid på at trawle sig igennem rækkevis af pressemeddelelser, fordi man ikke lige kan huske den nøjagtige måned, den blev sendt ud i.
9. Lyd, billeder og video
Hvis man virkelig vil gøre livet let for journalisterne, kan man tilbyde materiale, der kan puttes direkte ind i forskellige medier. Billedserier, lyd og video. Det er dog ikke alle journalister, der ønsker at bruge dette, fordi de f.eks. hellere vil lave deres egne interview end at ”lade virksomheden interviewe sig selv”. Spørg evt. de journalister, du typisk er i kontakt med, om det er noget, de ønsker, før du bruger en masse tid og penge på det.
10. Opdateret LinkedIn
Hvis virksomhedens talspersoner har offentlige profiler på LinkedIn, så sørg for, at indholdet på disse profiler er opdateret og professionelt skrevet. En topchef med en halvfærdig LinkedIn-profil fyldt med stavefejl sender altså et skidt signal.
11. Få styr på dine målgrupper
Dette er det vigtigste. Når man klikker på ”Presse”, skal man meget hurtigt komme frem til nummer eller mailadresse på en presseansvarlig. Og inden for kontortid bør vedkommende svare med det samme eller meget hurtigt.
Presseansvarlige, der er på kursus, på ferie, i lange møder osv. er noget skidt. Der skal være en, man kan kontakte!
Kontakt via formularer er en dræber for enhver journalist. Man ved ikke, hvem der modtager beskeden og hvornår. Formularer signalerer, at virksomheden helst ikke ønsker at blive kontaktet.
2. Talspersoner
Lav gerne en liste over dem, der er udvalgt til at udtale sig i virksomheden inden for forskellige emner. Så ved journalisterne med det samme, hvem de kan spørge efter. Du kan med fordel ved hver person skrive en kort præsentation på tre-fire linjer a la: ”Børge Jørgensen. Finansdirektør. Ansat i virksomheden i 2002 som tidligere finansanalytiker. Udnævnt til finansdirektør i 2007.”
Du behøver ikke oplyse personernes direkte nummer og/eller mailadresse, kontakten kan stadig gå via en pressekonsulent (som svarer…).
3. Billeder af talspersoner
Sørg for altid at have gode, opdaterede billeder af alle talspersoner. Gerne som et ”download billede”-link der, hvor personen i øvrigt præsenteres (se punkt 2). Det er så brandærgerligt, når chefen kommer i Børsen med et logo i baggrunden, som blev skiftet ud for tre år siden (og det sker).
Hav gerne billederne i både høj opløsning og i webformat.
4. Logoer og øvrige billeder
Lav en side, der indeholder ”Billeder og logoer”. Her kan der både være billeder af centrale personer i virksomheden, af bygninger, flag og andet relevant. Gerne til direkte download – det er irriterende at skulle bruge tid på at skrive/ringe til en eller anden pressekonsulent for at få et presse-login til et særligt billedgalleri.
5. Præsentation af virksomheden
Kort præsentation af virksomheden. Altså helt kort. Antallet af ansatte, hvad producerer virksomheden, hvor er den geografisk placeret. Centrale nøgletal for økonomien. Eventuelt en tidslinje med relevante milepæle i virksomhedens historie. Skal gerne kunne kastes direkte ind i en faktaboks.
6. Årsregnskab
Tallene skal være der. Og de skal være nemme at finde og skal altid have en tydelig plads i et sted på pressesiderne.
7. Virksomheden i medierne
Links til andre historier om virksomheden i pressen. Dette opleves som mere troværdigt end egne pressemeddelelser.
8. Pressemeddelelser og nyheder
Hav altid et arkiv over pressemeddelelser og øvrige nyheder. Men helst et arkiv, der er søgbart, så man ikke skal bruge tid på at trawle sig igennem rækkevis af pressemeddelelser, fordi man ikke lige kan huske den nøjagtige måned, den blev sendt ud i.
9. Lyd, billeder og video
Hvis man virkelig vil gøre livet let for journalisterne, kan man tilbyde materiale, der kan puttes direkte ind i forskellige medier. Billedserier, lyd og video. Det er dog ikke alle journalister, der ønsker at bruge dette, fordi de f.eks. hellere vil lave deres egne interview end at ”lade virksomheden interviewe sig selv”. Spørg evt. de journalister, du typisk er i kontakt med, om det er noget, de ønsker, før du bruger en masse tid og penge på det.
10. Opdateret LinkedIn
Hvis virksomhedens talspersoner har offentlige profiler på LinkedIn, så sørg for, at indholdet på disse profiler er opdateret og professionelt skrevet. En topchef med en halvfærdig LinkedIn-profil fyldt med stavefejl sender altså et skidt signal.
11. Få styr på dine målgrupper
Kig på jeresbesøgsdata for sitet for at få en idé om, hvem der egentlig besøger pressesiderne. På den måde kan man optimere siderne til brugerne – eller se, om det er de helt forkerte, der faktisk bruger siderne. I den forbindelse er det værd at nævne, at Søren Storm Hansen på min blog kommenterede, at de, der besøger en virksomheds pressesider, faktisk også ofte er kunder - og at man nok også bør tage hensyn til det. Det har han nok ret i, og det kan man selvfølgelig vælge at gøre. Men pressesiderne er dog stadig primært for pressen - og bør derfor efter min mening være journalisternes værktøjskasse.
---
