Ryd forsiden – avisen har lavet en fejl

Det gælder eksempelvis både Berlingske, Se og Hør og Ekstra Bladet. Og de forurettede har været kendte mennesker som Oliver Bjerrehuus, Søren Ventegodt og erhvervsmanden Niels Due Jensen fra Grundfos, der alle med glæde har kunnet se, at udgiverne har måttet reklamere på forsiden for de næser, de har fået af Pressenævnet.

Oliver Bjerrehuus vandt i august 2012 en sag mod Se og Hør, hvor Pressenævnet krævede, at bladet bragte et genmæle på forsiden

Pressenævnet rydder forsiden

Pressenævnet har dermed lyttet til de politiske vinde, der har blæst omkring nævnet og dets årelange praksis med at acceptere små, anonyme kendelser, der var gemt godt væk for læserne et par måneder efter, at den dårlige journalistik var offentliggjort. Først leverede danske aviser og magasiner for et par år siden frivilligt en liste, hvor hvert medie havde defineret faste og synlige placeringer af kendelser til Pressenævnet. Det gav anerkendelse i nævnet, som forinden havde følt sig lidt stødt over, at Ekstra Bladet havde placeret en alvorlig kendelse og kritik af en lang forsidekampagne om flysikkerheden hos SAS godt gemt væk på side 42!

Men printmediernes liste var ikke nok til, at roen igen kunne falde over Pressenævnets virke. I de grove sager besluttede Pressenævnet på et plenarmøde, at nævnet skulle bruge sin magt til at kræve placeringer på forsiden – og det ser vi nu løbende eksempler på ske til politikernes store glæde.

Faktisk må socialdemokraten Mogens Jensen og Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, nærmest have fået våde drømme i forlængelse af Pressenævnets historiske, kraftige straf til Ekstra Bladet den 12. december 2013. Her blev avisen tvunget til at rydde både forsiden og spisesedlen for at offentliggøre nævnets kritik i sagen om kapringen af M/S Leopard og de to tilfangetagede sømænd.

Det er aldrig set før. Og det vil vække opsigt, når det sker igen.

Ekstra Bladet fik alvorlig kritik af Pressenævnet for deres behandling af kapringen af M/S Leopard i offentligheden

I realiteten er der dermed indført betydelige bøder for at bryde de presseetiske regler for et medie, der lever af løssalg. Og bødestraffe til medierne fra Pressenævnet var rent faktisk, hvad de to medieordførere var ude at kræve, da stemmerne var mest skingre for godt et år siden. Bødestraffe blev dog aldrig til mere end politiske prøveballoner.

Men i december blev bødestraffe alligevel en realitet med Pressenævnets kendelse, selvom Ekstra Bladets boss, Poul Madsen, forsøgte at redde dagens avis ved kreativt at vende avisen og gøre den læsbar bagfra. Forsiden lå på bagsiden. Den dags spiseseddel og forside må have kostet i omsætning, hvad der svarer til en kraftig bøde.

Og mon ikke forsiden med tophistorien "Alvorlig kritik af Ekstra Bladet" har givet stof til eftertanke hos flere af de chefredaktører, der er hyppigste gæster i Pressenævnets klagesager?

Ekstra Bladet blev den 12. december sidste år tvunget til at rydde forsiden for at offentliggøre Pressenævnets kritik af deres behandling af gidseltagningen af de to danske sømænd

Klag ikke over de slemme journalister

Kan pressechefer og medierådgivere så glæde deres topledere med, at det nu bogstavelig talt er muligt at få ryddet forsiden, når en avis begår en fejl?

Det vil jeg fraråde. Risikoen for en skuffelse er til stede uanset lange og dyre advokatskrivelser til Pressenævnets sekretariat – med mindre der er begået virkelig grove journalistiske fejl med betydelige konsekvenser. Det er som sådan ikke linjen i nævnet, der er skærpet de sidste år – det er offentliggørelsen af kendelserne med påbud om placering og opsætning med billeder og så videre, der især gør forskellen.

Et nævn er typisk sammensat af en højesteretsdommer som formand, en repræsentant for offentligheden og så en journalist og en redaktør. Det er min erfaring efter otte år i nævnet, at en professionel organisation eller virksomhed med informationsafdeling og pressechef ikke skal komme og græde ud over "de slemme og kritiske journalister" i klager til Pressenævnet. Hvis virksomheden har fået en chance for at imødegå kritiske udtalelser, så er nævnet ikke blevet mere tilbøjelig til at give klagerne ret over eksempelvis mindre faktuelle fejl og skarpt vinklede artikler og overskrifter end tidligere.

Nye presseetiske regler

Til gengæld er der med de reviderede presseetiske regler fra 2013 og en egentlig lovændring fra årsskiftet opstået et par muligheder, der kan være til fordel for de professionelle informationsafdelinger. Det gælder ikke mindst en ny regel om, at der skal være rimelig tid til at komme til orde, hvis man bliver angrebet kritisk af et medie.

Pressenævnets regler for god presseetik blev revideret i 2013, hvilket giver nye muligheder for virksomheder og organisationer, der kan kræve mere tid til at undersøge en sag

Desværre har jeg adskillige gange i Pressenævnet set sager, hvor journalister efter længere research har arbejdet hen imod deadline og først kort før trykstart eller udsendelse har ringet sagens kritiserede virksomhed eller organisation op. Et opkald efterladt på en telefonsvarer til en direktør klokken 21 med mulighed for at svare inden for en time har tidligere i nævnet været bedømt som en fair mulighed for at komme med et modsvar!

Der er ikke sat timer og minutter på i den nye regel. Det vil kommende pressenævnssager være med til at definere. Men det er afgjort en mulighed for, at virksomheder og organisationer fremover kan kræve mere rimelig tid til at undersøge en sag og stille med et svar. Blot et opkald til en telefonsvarer kort før deadline vil fremover udløse kritik fra Pressenævnet.

På samme måde er der strammet op i forhold til de hurtige webmedier. I hastighedens hellige navn har selv seriøse mediers websites gladeligt serveret grove beskyldninger mod virksomheder og enkeltpersoner med blot én kilde. Bagefter har webmedierne så søgt balancen med kommentarer fra modparten i en senere nyhed. Den går ikke længere! Begge sider af en sag skal også høres samtidig i de nye og hurtige medier, når der er tale om krænkende og skadeligt indhold, siger de nyreviderede regler skrevet af Danske Medier og Dansk Journalistforbund i 2013.

Endelig har en lovændring nu flyttet fristen for klager fra fire til 12 uger efter offentliggørelsen. Det kan tage lidt af tidspresset, hvis der ikke er tale om en hastesag.

En positiv spiral

De alvorlige pressenævnskendelser imod Ekstra Bladet og TV2 i sagen om de to tilfangetagede sømænd kommer næppe til at stå alene. Der vil, i den kommende tid, falde flere skarpe afgørelser med krav om dominerende placeringer i sendefladen og på forsiderne af aviser og magasiner. At tvinge medier til at rette en fejl fra forsiden på forsiden kan kun øge respekten hos den almindelige dansker for Pressenævnet. Og hvis det samtidig øger respekten for at ende i Pressenævnet hos redaktørerne, så er det vel en positiv spiral, der er gang i hos danske journalister og medier.

Kan den næste pressenævnssag, der rydder en forside, være en klagesag fra en organisation eller en virksomhed?

Ja, hvis hele præmissen eksempelvis for en længere forsidekampagne bygger på udokumenteret og dårlig journalistik – og derfor har givet betydelige skader på omdømme og image. Men mit gæt er stadig, at Pressenævnet også næste gang trækker de tunge våben i en sag, hvor medierne har brugt og misbrugt almindelige mennesker, der pludselig er havnet i en alvorlig og presset situation.