På engelsk hedder praktikant ’intern’. Om dette udskiftelige folkefærd handler Ross Perlins nye bog, Intern Nation – How to Earn Nothing and Learn Little in the Brave New Economy.Verso, 2011. 272 sider. Ill. fra bogens forside

 

For at kunne skrive et – helst kendt – organisationsbrand på CV’et melder tusindvis af studerende og nyuddannede sig som praktikanter i håb om at få den erhvervserfaring, der efterlyses i stillingsannoncerne. Mange bliver dog skuffede over de ofte ulønnede arbejdsforløb, når den opnåede ”erhvervserfaring” alene handler om løsning af rutineopgaver som erfaring i at lave kaffe og kopier.

 

Danske virksomheder søger masser af praktikanter

Zentropa-chefen Peter Aalbæk forsvarede allerede for en del år siden, at man må indstille sig på at være ulønnet ”runner”, hvis man vil drive det vidt i filmverdenen. Det er netop de privilegerede i de kreative klasser, der er de typiske hvide slaver. En tilfældig søgning på studerende online for nogle dage siden resulterede i et hav af praktikanttilbud, altså ikke regulære jobs. Specielt inden for områderne kommunikation, PR, markedsføring og journalistik er der meget at vælge imellem.

 

Socialdemokraterne kæmper for et fair arbejdsmarked, men annoncerer selv – som så mange andre organisationer og virksomheder – her i juni efter praktikanter. Praktikanterne loves i opslaget at komme "helt tæt på de politiske processer". Men løn er der ingen af

 

Praktikanter søges af bl.a. Egmont, Apple, Rambøll Management, Danish Crown, Dansk Erhverv, DR, Bayer Norden, Sony, Flügger, Nykredit, Det Danske Filminstitut, KL, ambassader/konsulater i Den Haag, Sáo Paulo og Singapore, Liberal Alliance, Socialdemokraterne, Enhedslisten, SF, Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp og Gigtforeningen. At andre kendte navne ikke er med i denne liste over aktuelle tilbud skyldes formentlig, at de allerede har praktikanter eller søger nogle om få dage eller uger.

 

Ulønnede praktikanter risikerer at få skylden for, hvad der går galt i virksomheden

 

Derfor er praktikantophold socialt skæve, undergravende og samfundsskadelige

Størstedelen af ovennævnte organisationer søger ikke praktikanter for at vise samfundssind og socialt ansvar over for studerende og nyuddannede, der ikke kan finde et regulært job (et praktikophold er netop som regel ikke en ansættelse eller et job i arbejdsretslig forstand). De fleste søger derimod blot gratis eller underbetalt arbejdskraft med høje kvalifikationer til løsning af – nogle gange banale, andre gange yderst vitale – opgaver i organisationen. Dette påstår amerikaneren Ross Perlin, der i sin netop offentliggjorde bog Intern Nation har foretaget den første, grundige undersøgelse af fænomenet praktikantophold.

 

Hans dom er klar, hård og entydig: Selvom et praktikantophold potentielt og principieltkan give praktikanten nødvendige erfaringer, kvalifikationer og muligheder fra et betalt og velstruktureret uddannelsesforløb ’on the job’ (og i enkelte tilfælde faktisk også gør det), så er praktikantophold som voksende samfundsfænomen grundlæggende 1. socialt skæve, 2. undergravende og 3. samfundsskadelige:

 

Fantastisk brand, fantastisk slavehold på 8.000 individer

 

Disney som skræmmeeksempel

Ross Perlin lægger ud med et kapitel om praktikantophold hos en af verdens største brands – underholdningskoncernen Disney. For 30 år siden og i lyset af manglende arbejdskraft i lokalområdet indgik Disney World i Florida en samarbejdsaftale med universiteter, der leverede midlertidig arbejdskraft til af universiteterne anerkendte virksomhedspraktika. I dag har Disney verdens største praktikprogram, hvor 8.000 praktikanter til amerikansk minimumsløn (minus rejseudgifter, obligatorisk husleje og indkøb til overpris i Disneys barakbyer) steger hamburger, klæder sig ud som Mickey Mouse og kontrollerer de besøgendes adgangsbilletter. Ikke just studierelevant. Men programmet er så succesfuldt – for Disney – at det stigende antal praktikanter har erstattet mange regulære jobs og ført til høj arbejdsløshed blandt de lokale.

 

Gratis ludere på arbejdsmarkedet

Nok er Disney-eksemplet enestående på grund af dets størrelse. Men næppe når det gælder de bagvedliggende principper og motiver. Det er i undersøgelsen af disse, dvs. af praktikforløb som et symptom på forandringer på arbejdsmarkedet og i den veluddannede middelklasses psyke, Intern Nation er relevant. Perlin knytter praktik-tsunamien til ideologien om gratis indhold, der opstod i kølvandet af internettets sejrstogt, og som ikke blot har ødelagt avisbranchen verden over. Han skriver, at fænomenet passer perfekt til det postindustrielle arbejdsmarked, hvor netværk og forbindelser synes vigtigere end reelle kvalifikationer. For den systematiske udnyttelse af veluddannet arbejdskraft sker ikke ved ydre magtanvendelse og åben tvang. Tværtimod og helt i Foucaults ånd er magten internaliseret i vores forestillinger om os selv som personlige brands, hvis udvikling og pleje forudsætter investeringer i vores egen fremtid. Ifølge Perlin gør vi os dermed selv til gratis ludere på arbejdsmarkedet.

 

Cand.mag. i kaffehentning. 77 procent af alle ulønnede praktikanter i USA er kvinder

 

Udviklingen gået amok de seneste 30 år

Der findes stort set ikke pålidelig forskning eller statistik om fænomenet, hvorfor Perlins undersøgelse oftest forbliver anekdotisk ved at lade tidligere praktikanter komme til orde. Det skønnes dog, at der i år er mellem en og to millioner amerikanere i praktik, og at 75 procent af alle universitetsstuderende gennemfører et internship i løbet af deres uddannelse.

 

Sådan har det ikke altid været. For blot 30-40 år siden var der stort set ingen, der arbejdede for det rene ingenting. I stedet for fandtes der studenterjobs, indslusnings-stillinger for nyuddannede samt velstrukturerede mesterlære- og trainee-forløb. Det har altid været sådan, at en medarbejders fulde produktivitet først opnås efter en indarbejdningsfase. Men til forskel for tidligere er det i bedste fald nu den potentielle medarbejder selv, der betaler arbejdsperioden op til sin fulde produktivitet.

 

Perlin beskriver, hvordan fænomenet internship opstod i den medicinske verden i slutningen af det 19. århundrede, hvor nyuddannede læger startede deres karriere med et typisk etårigt (lønnet) trainee-forløb på et hospital. Herfra spredte fænomenet sig omkring Anden Verdenskrig til den amerikanske regerings institutioner. I 1960'erne opstod de første praktikpladser i erhvervslivet. Først i 1990´erne og 2000-tallet udviklede praktik-fænomenet sig på grund af den øgede konkurrence til en global epidemi, hvor internships og praktikforløb i stigende grad er ulønnede. Og hvor praktikanter og universiteter indgik stiltiende aftaler med erhvervsvirksomheder, offentlige og politiske institutioner samt NGO’er om at skabe et gråt arbejdsmarked uden om overenskomster, lønmodtagerrettigheder og arbejdstilsynets regler.

 

Dette gælder USA, og det gælder Danmark – alle aftaleparter føler sig på en måde presset til det: Virksomheder, offentlige institutioner, universiteter og frivillige organisationer føler sig ofte pressede til ikke at give praktikanter ordinære lønmodtagerrettigheder på grund af den skarpe omkostningsbevidsthed i lyset af øget konkurrence og faldende bevillinger. På den anden side føler praktikanter et pres for at acceptere gratis arbejde, fordi der netop af de selvsamme virksomheder, institutioner og organisationer efterlyses erhvervserfaring.

 

Tilsyneladende og på overfladen lukrerer alle parter på aftalen: Virksomheder, institutioner og frivillige organisationer sparer lønomkostninger. Praktikanter får den efterlyste erhvervserfaring. Universiteter kan spare udgifter til undervisning og alligevel modtage taxameterpenge, når de anerkender praktikforløbet eller integrerer det i studieprogrammet. Pædagogiske teorier om situationsbundet læring og erfaringsbaseret uddannelse anføres til støtte for praktik-tsunamien.

 

Alle er glade, win-win-win. Men systemet med praktikantophold er alligevel – generelt set –undergravende.

 

Dansk praktik er med få undtagelser ren udnyttelse af folk

Jeg selv har med afsæt i Maslows omvendte behovspyramide undervist studerende i, at det nu handler om via arbejdslivet at realisere sig selv. Sandheden er, at dette i stigende grad fører til negligering af de mere basale niveauer i behovspyramiden.

 

Vist er der undtagelser: På RUC’s kommunikationsstudium koster praktikforløb faktisk universitet ekstra penge, idet der er tale om et frivilligt ekstra-pensum med anerkendt praktikeksamen. Nogle få virksomheder arbejder seriøst på at strukturere lønnede praktikperioder således, at de reelt bliver en lærerig del af uddannelsen. Nogle få NGO’er og offentlige institutioner har vitterlig ingen penge til at betale praktikanter blot en minimumsløn. Spørgsmålet er blot, om disse organisationer og institutioner har større ambitioner og mål, end deres budgetter rimeligvis berettiger dem til. Undtagelser findes på trods af den generelle trend, hvor multinationale virksomheder taler om, at praktikanten blot skal indgå ”i det daglige arbejde” og på trods af deres store overskud i årsregnskaberne ikke mener at skulle honorere praktikanternes arbejde.

 

Perlins kritik af praktikantophold betyder ikke, at han er blind over for, at praktikanter ofte godt er klar over, at de oftest bliver udnyttede. Han anerkender også, at et praktikforløb kan være ganske givtigt i individuelle tilfælde. Alligevel virker det, som om Perlin har svært ved at se, at den enkelte beslutter sig for et praktikforløb efter nøje afvejning af fordele og risici. At praktikanten ”frivilligt” indgår en ulønnet praktikaftale er et faktum - men hvad ellers kan den enkelte gøre?  

 

Stor konkurrence om de ’attraktive’ praktikpladser

Konkurrencen om praktiksteder er – løn eller ej – stor. Eksempelvis når amerikanske University of Dreams formidler praktikantophold, der koster praktikanten 9.000 dollar, ligesom internationale hjælpeorganisationer eller vores egen Mellemfolkelig Samvirke kræver betaling for at kunne realisere sig selv som hjælper i den tredje verden. Eller når der tidligere i år på de britiske konservatives årsfest blev afholdt en auktion over praktikpladser, hvor velbeslåede Tory-støtter for 35.000 kroner kunne sikre deres overklassebørn en praktikplads i prestigefyldte firmaer. Trenden inkluderer også en i stigende grad global konkurrence om mindre prestigefyldte praktikpladser, eksempelvis om lavtlønnede kulturophold i danske hjem, der forekommer specielt attraktive og relevante for folk fra Filippinerne.

 

Danskerne elsker at grine ad praktikant Skov, der bliver hundset med i Anders Lund Madsens talkshow. Og danskerne elsker at ansætte ulønnede praktikanter

 

Hvad så, Danmark?

Vi er vist mange, der griner over den stakkels praktikant Thomas Skov, der får pålagt mere og mere vanvittige opgaver i Anders Lund Madsens tv-talkshow. Vi griner af et fænomen, som vi kun alt for godt kender her i landet. Intern Nation handler derimod primært om amerikanske forhold. Når man skal kritisere forfatteren, så er det hans blåøjede beskrivelse af forholdene i europæiske lande sidst i bogen. Her anfører han bl.a. det danske flexicurity-model som en effektiv beskyttelse og et godt alternativ til Intern Nation-problemet. Her viser Perlin manglende indsigt i forholdene.

 

I Danmark medriver praktik-tsunamien faktisk ikke blot studerende og nyuddannede. Fra landets jobcentre forlyder det, at tusindvis af virksomhedspraktik- eller løntilskudsaktiverede ledige ganske ofte udfører vitale arbejdsfunktioner, som praktikvirksomheden så ikke behøver at ansætte mennesker i rigtige og fuldt lønnede jobs til. Integrationsministeriet havde for eksempel ansat en ledig IT-ekspert med løntilskud i halvandet år, uden at hun fik den lovede fuldtidsstilling. Et andet eksempel er Aarhus Kommune, der har store ambitioner og armbevægelser om at blive europæisk kulturhovedstad i 2017. Ud over chefen Trevor Davis og en halvtids sekretær har et tocifret antal ledige akademikere slidt for projektet i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, frem for at være ansat i regulære jobs.

 

Ganske vist modtager de ledige i praktik eller løntilskudsjob dagpenge. Dette ændrer dog ikke ved en udbredelse af fænomenet, der må siges at være endnu større i Danmark end i USA, og som nu også inkluderer andre end studerende og nyuddannede. De misbruges og udnyttes alle sammen som højtkvalificeret arbejdskraft, frem for at ansætte disse mennesker i ordinære jobs og til ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Hvorfor skulle virksomheder, institutioner og organisationer – uanset om de har eller ikke har råd til det – dog ansætte dem til fuld løn, når man kan få deres arbejdskraft for det rene ingenting eller til en brøkdel, tilmed betalt af disse mennesker selv via deres arbejdsløshedsforsikringer? Praktikanterne selv har intet valg, når man som studerende eller nyuddannet ønsker at komme i job, eller når man som arbejdsløs ønsker at modtage dagpenge.

 

Ross Perlin spørger, hvor meget et praktikantforløb tæller på CV'et, når alle stillingsansøgere efterhånden kan fremvise en sådan kvalifikation

 

Den fortsat høje arbejdsløshed fremmer udnyttelsen

Praktik-tsunamien er sanktioneret af selve det politiske system, der ikke har formået at løse (ungdoms)arbejdsløsheden, og som stiller større og større krav til offentlige institutioner uden at sikre tilførsel af de nødvendige ressourcer til opgaveløsningen. Det er det offentlige og politiske system, der ikke blot bærer ansvaret, men tilmed frækt drager fordel af det grå arbejdsmarked.

 

Ansvaret ligger også hos arbejdsmarkedets parter, hvor specielt fagbevægelsen har vist sig magtesløs over for at beskytte lønmodtagerne. Man accepterer de lovløse tilstande på arbejdsmarkedet, der frem for at skabe jobs afskaffer dem.

 

Ross Perlin peger på lovgivning og arbejdsretslige aftaler som en mulighed for at forbedre ”de hvide arbejdsslavers” vilkår, ikke mindst fordi anvendelsen af internships skævvrider konkurrencen mellem virksomheder. Bogen slutter med en Intern Bill of Rights. Og, skriver Perlin, måske mister praktikantophold værdi som konkurrenceparameter på arbejdsmarkedet, fordi praktisk set alle har et praktikantophold stående på deres CV.

 

Mod dette fremtidsscenarie og for en bevarelse af status quo taler imidlertid den åbenlyse gevinst, som praktik- og uddannelsessteder scorer.

 

---

 

Deltag i debatten om denne artikel. Det kræver blot, at du er logget på din profil på Kforum. Mangler du en profil, så oprettes den hurtigt her