Praktikanter udnyttes

Interessant artikel - debatten har længe manglet herhjemme.

Perlins model er dog ikke helt applikabel på danske forhold, da forholdene i Danmark generelt er bedre end i USA - tror jeg. Jeg kender f.eks. ingen studerende, der i deres praktikforløb har skullet hente kopier og lave kaffe. Tværtimod siger mine egne og andres erfaring mig, at mange danske virksomheder er gode til at tilbyde spændende og givende praktikforløb, der ofte også åbner døre til en fast stilling eller et godt netværk, der kan bruges i jobsøgningen fremover.

Når det er sagt, så er de mange ulønnede praktikantstillinger i store virksomheder som f.eks. DR med til at skævride et system, hvor mange nyuddannede humanister går arbejdsløse. Ja, hvorfor mon. Deres stillinger kan jo besættes af én, der ikke forventer andet end at kunne skrive virksomhedens navn på sit CV - som Perlin også siger.

Problemet er i og for sig ikke praktikantopholdet i sig selv. Problemet opstår, når en helt masse stillinger, er ellers skulle besættes af færdigtuddannede, erstattes af praktikantophold, som det f.eks. er tilfældet i DR og i Folketinget, hvor studerende med arbejdsuger på +37 timer end ikke får frokosten betalt - men det handler jo om, at virksomheder som DR ved at blinke med øjnene, kan få studerende til at lave hvad som helst, fordi de er dem, de er. Fordi humanister idag er skidebange for ikke at kunne få job og vil gøre alt for dyrebar erhvervserfaring.

Det bliver hurtigt skruen uden ende, for hvis ingen gad tage de her ulønnede stillinger, ville de jo slet ikke eksistere.

Jeppe Morgenthaler:

Du bliver simpelthen nødt til at forklare, hvorfor erfaringen fra en praktikantstilling er mindre værd end en lønnet studenterstilling, og hvorfor fagligheden skulle være mindre. Det er en holdning, der forekommer mig ualmindeligt arrogant, særligt når en kommer fra en, der ikke selv har været praktikant og ret beset ikke ved, hvad han taler om.

Jeg har i øvrigt oplevet det stik modsatte, nemlig at man som praktikant får meget værdifuld erfaring, fordi man arbejder på fuld tid og bliver inddraget i hele processen, samt at der i stillingen implicit ligger nogle ikke uvæsentlige ansvarsområder. Ikke mindst kan man påtage sig flere - og større - opgaver, hvis man har mod på det og kan finde ud af det.

I forlængelse heraf vil jeg gerne supplere. Hvis man som bachelorstuderende f.eks. ønsker at arbejde på et kommunikationsbureau, så er det bare hamrende svært. Hvorfor? Fordi bureauerne først og fremmest sjældent slår stillingerne op. Dernæst er der ikke ret mange studenterstillinger.
Derfor er der så stort et marked for praktikpladser for universitetsstuderende.

God morgen :-). Dejligt at se interessen i emnet og at følge debatten. Jeg giver naturligvis Ida ret i - og det viser debatten vel også - at forholdene i USA og DK ikke kan sammenlignes direkte. For mig at se er hovedproblemet i Danmark - derfor også udvidelsen af tematikken til virksomhedspraktik for ledige - at regulære jobs (det være sig studenterjobs, indslusningsstillinger for nyuddannede eller helt almindelige jobs) erstattes af u- eller lavtlønnede praktikanter. Måske også, at staten og politiske partier er de største alfonser, når højtkvalificerede mennesker via praktik tvinges ud i prostitution på arbejdsmarkedet. Og at store virksomhedsbrands med pæne overskud i årsregnskaber og NGO'er med direktør-/generalsekretærlønninger på markedsniveau søger gratisk arbejdskraft.

Godt nok nogle håndfaste konklusioner i Roys artikel: "Størstedelen af ovenstående søger ikke praktikanter for at vise samfundssind". Ok, det har de vel oplyst direkte, eller er det en konklusion baseret på en bog om amerikanske forhold? Og videre "Dansk praktik er med få undtagelser udnyttelse af folk". Tak skal du have. Jeg glæder mig til at læse lidt mere om analyserne bag så kradse konklusioner. Jeg selv har været i praktik via mit studie (med SU). Det gav værdifulde netværk, som jeg stadig bruger samt naturligvis erfaringer. Derudover havde jeg en større projektopgave, som jeg arbejdede med sammen med ejeren af den givne virksomhed. Igen, det var en værdifuld injektion af virkeligheden. Vi har også diskuteret det på min arbejdsplads, men så længe vi ikke kan definere en klar opgave, så bliver det ikke til noget. Også fordi man som praktikvært jo altså skal lægge en del timer i at oplære og følge praktikanten (her er jeg helt enig med Kasper)

Jeg kan sagtens se fordelen ved at have et praktiksemester i løbet af studietiden - også selvom det er ulønnet. Det er i sidste ende med til at give noget erfaring, og man har trods alt stadig sin SU i den tid.

Jeg synes det er langt mere kritisabelt med alle de nyuddannede akademikere, der ender i ulønnet praktik- eller løntilskudsstillinger. Her er altså ikke tale om, at virksomhederne skal bruge ekstra ressourcer på den medarbejder - de får tilgengæld velkvalificeret højtuddannet arbejdskraft - helt GRATIS.

Jovist er disse stillinger med til give noget erhvervserfaring, men det er med til at gøre det så godt som umuligt at få et ordinært job. Virksomheden kan jo altid få en ny ulønnet medarbejder, når praktikken eller løntilskuddet ophører.

I min egen jobsøgningsjagt oplever jeg tit at virksomheder - store som små - offentlige som private er meget interesserede, hvis de altså vel og mærke kan få mig gratis i 6-12 måneder.
De mange ulønnede stillinger er med til at underminere mulighederne for fast job, men hvad kan vi gøre? Det er en ond spiral, som virksomhederne i den grad forstår at udnytte.

Jeg er rystet over at der stadig findes virksomheder der forventer at folk arbejder gratis for dem - og at der findes folk der vil arbejde gratis, ikke for at gøre noget godt for andre, men i forhåbningen om at få noget til sig selv.
Det sjove er at virksomhedernes griskhed (de vil ikke betale for praktikantens arbejde, men gerne have det) afspejler sig direkte i praktikantens griskhed (de vil ikke lade andre få jobbet, og tilbyder derfor ligefrem at betale for selv at få det). På en måde kunne man sige at branchen fortjener hinanden.

I andre brancher er det helt uhørt - prøv at foreslå en cykelsmed eller en elektriker at han skal arbejde et halvt år gratis, for til gengæld at få "et godt netværk". Han vil gå sin vej med det samme.
Jeg fik løn i min praktik - og lavede alligevel et godt stykke arbejde, og fik alligevel et godt netværk - og blev alligevel tilbudt job i virksomheden da jeg var færdig med min uddannelse. Men jeg skulle heller ikke konkurrere mod andre der kunne arbejde gratis.

Og til jer der siger: "Hvis jeg ikke tager jobbet, så er der en anden der gør det." - hold op med den slags! Du arbejder jo ikke som narkokurer eller menneskesmugler - men det er der andre der gør. Du stikker ikke fremmede mennesker ned i skumle baggyder - men det er der andre der gør. Der er altid andre der gør noget forkert - det er hverken undskyldning eller begrundelse for selv at gøre det! Hvis DU siger nej til et ulønnet praktikjob, så er der EN mindre der vil arbejde gratis. Hvis tusind unge siger nej til ulønnede praktikjobs, så er der tusind mindre der vil arbejde gratis. Det skal jo starte et sted. Så sig dog nej!

Alt det fis med de gode ting man får ud af praktikopholdet - de gælder også for det lønnede ophold! De eneste der nyder godt af gratis praktik er de griske virksomheder der sparer nogle få tusinde kroner - så er der lige til et par flasker rødvin mere til bestyrelsen.

Så kommunikationsmedarbejdere! Stå sammen og vær stærke - og lad være med at være ligeså griske som den branche I vil ind i. Om få år er det jer selv der sidder og skal "hyre" en praktikant - sørg for at få styr på integriteten inden.

En del af virkeligheden er også, at mange praktikanter beskæftiger sig med et selvvalgt emne, hvor praktikvirksomheden bruger ressourcer på at vejlede og ofte skyder penge i projektet - uden at virksomheden får et reelt stykke arbejde udført.

Og den grove udnyttelse, der åbenbart finder sted i visse virksomheder, er vel i øvrigt en naturlig følge af, at alle vil læse "noget med medier" :-), og at udbuddet af nyuddannede med mere eller mindre lødige kommunikationsuddannelser eller -efteruddannelser er blevet alt for stort.

Alle uddannelsessteder udbyder jo efterhånden en eller flere kommunikationsuddannelser og sender en lind strøm af nyuddannede ud på markedet. Det mener jeg er endnu mere betænkeligt end det faktum, at virksomhederne giver unge en chance for i en kortere periode at få relevant erhvervserfaring.

@ Lisbeth jeg er helt med på, at man i studietiden får rigtig meget ud af praktik og virksomhedssamarbejde, hvor virksomheden rigtig nok tager sig tid til at vejlede og hjælpe den/de studerende.

Det jeg opponerer mod er når færdiguddannede kandidater, kun kan bruges som gratis arbejdskraft. De udfører et helt reelt arbejde, bidrager med viden og kompetencer, løser konkrete opgaver for virksomheden og indgår på lige fod med alle andre medarbejdere – eneste forskel er, at de ikke får løn, for det de laver!

Her er ikke tale om en kortere periode, men ofte 6-12 måneder (eller mere), hvor man arbejder fuldtid for virksomheden uden at få noget for det.

Rigtig mange velkvalificerede kommunikationsfolk havner i disse løntilskud, hvilket, for mig, indikerer, at der bestemt er et behov for os. Derfor har jeg svært ved at forstå, hvorfor vi ikke skal have løn for vores arbejde.

Jeg er så glad for, at debatten har taget en drejning til at handle om forskellen på praktik for studerende og praktik for nyuddannede!

Jeg sidder selv i løntilskudssaksen uden udsigt til en fastansættelse, da det er i en offentlig virksomhed. Det vil sige, at jeg reelt har to fuldtidsjobs, da jeg samtidig skal ud og netværke og søge arbejde. Hvilket var noget, jobcentret forventede at jeg gjorde på 37 timer/ugen-basis, før jeg tog dette "job".

Og ja, jeg har da selvfølgelig selv valgt det! Men udelukkende fordi, jeg ikke havde lyst til det endnu ringere alternativ, nemlig at sidde ved en computer og lære at skrive ansøgninger - noget jeg som journalist godt kan (Jo, jeg kan! Og det har jeg også fået bekræftet af jobcentret: "Dine ansøgninger er jo rigtig gode, så vi kan nok ikke rigtig tilbyde dig mere her...")

Ergo er der kun virksomhedspraktik tilbage. Og jeg håber ved Gud, det giver pote i form af et job på længere sigt - gør det det, kan jeg sagtens holde disse måneder uden løn ud (Ja, jeg får dagpenge. Nej, man kan ikke leve af det! Man kan kun overleve.)

Og jeg har ikke taget dette job fra nogen, for stillingen er nyoprettet, og der kommer som sagt ikke noget fast ud af det. Men kunne jeg få et løntilskudsjob i et privat firma, hvor der var bedre udsigter, så skulle du ikke kalde mig Mads mere end én gang, før jeg var sprunget på det! Skruebrækker eller ej - hver mand er åbenbart sig selv nærmest i disse tider, og det dyrebare netværk, jeg faktisk er blevet en del af gennem både praktik på en avis og så dette løntilskudsjob, giver mig ikke bedre muligheder.

Jeg går i panik sådan cirka et par gange om ugen og overvejer, om jeg mon alligevel kunne få råd til at studere videre for at dygtiggøre mig yderligere og udsætte arbejdsløsheden til et tidspunkt, hvor jobmarkedet ser bedre ud - eller måske endda arbejde helt gratis i et halvt år for at få den erhvervserfaring, som er nødvendig, hvis man vil have et ordinært arbejde.

For det er en anden sjov ting, jeg har bidt mærke i: virksomhederne ser faktisk ikke på praktik og job med løntilskud som rigtigt arbejde! De fleste har faktisk oven i købet spurgt mig: Er du overhovedet uddannet?

Det er altså lidt en dum saks at sidde i - skærerne er skarpe, og jo længere ned, jeg falder, jo dybere bliver sårene i selvtilliden. Jeg har ingen løsning og ingen pointe. Jeg håber, det hele løser sig af sig selv eller at forbundene kommer lidt længere ud på stolene og får banket i nogle borde (eller hvad der nu skal til)

Virksomhederne BURDE tage ansvaret på sig og ikke udnytte systemet, for vi arbejdsløse har altså ikke mange muligheder, og finder jeg et strå, så vil jeg klamre mig til det! Det er virksomhederne, der sidder med mulighederne for at løse det - selvom det da selvfølgelig er dem, der kommer til at ofre sig for sagen.

Men vi er måske blevet for liberale i vores tankegang til at have sådan et velfærdssystem, der egentlig har til hensigt at hjælpe de svage, men i stedet underminerer sig selv?

Spørgsmålstegn.

Er Lisbeth Volf ikke inde og røre ved nældens rod: At der hvert år færdiguddannes rigtigt mange journalister og kommunikations-kandidater? Avismarkedet har været gennem nedskæringer, det samme gælder jo såvel offentlige som private virksomheder. Dermed er arbejdspladserne jo vigende. Det er vel dét, der er det bagvedliggende problem: Udbuddet overstiger langt efterspørgslen og så ser vi pludselig de rå, men naturlige, sider af markedsmekanismerne.

Yula: jeg kan sagtens følge dig. Aksiom eller ej: ja, livet er nogle gange hårdt og ikke-ideelt. Hvis vi følger tankegangen og Folketinget nedlægger løntilskudsjob, hvad ville der så ske: ville virksomhederne oprette tilsvarende reelle lønjob eller ville kreativiteten finde nye veje, fx via øget brug af freelance (evt suppleret med pres på samme, som beskrevet tidligere her på K-Forum, Aller-fortællingen), outsourcing til Indien eller andet? Jeg tror stillingerne ville forsvinde - også i den offentlige sektor. Hvis de forsvinder, så står vi stadig tilbage med problemet: flere arbejdstagere end jobs. Det vil måske føre til et mere naturligt niveau i antallet af kandidater og ad den (lange) vej til en øget efterspørgsel og (højere) løn. At blive mast i den overgangsproces: det er træls, på godt jysk. Men drt skete for rigtigt mange unge i 80'erne (hvem husker ikke ungdoms-tv fra den periode med Poul Nesgaard)?

TRE TING MAN KAN GØRE
Vi er vist mange, der fik et smertefuldt sug nederst i maven, da vi læste om negative erfaringer med praktik. Andre har gode erfaringer med velstrukturerede praktikophold, der var lærerige og givtige. Det er den slags ophold, hvor praktikstedet investerer tid og ressourcer i praktikanten, og som minimum har en bagvedliggende uddannelsesplan, evt. også ansættelsesplaner efterfølgende. I denne forbindelse er det relevant at påpege, at vi i vores del af verdenen har en kulturel myte om, at dét der er gratis, ikke har særlig stor værdi. Dette gælder vist begge veje – praktikstedet og praktikanten.

I nogle bidrag er der lidt fatalistiske undertoner: Jamen, jo-jo, det er alt sammen rigtigt. Men der er vel intet at gøre ved? Nogle er endda mere eller mindre bevidst systembevarende: Sådan er markedet jo bare, det kan man intet gøre ved. Her vil jeg sige: Jo, man kan!

Debatten dokumenterer i sig selv emnets relevans. At gøre opmærksomt på problemerne knyttet til de forskellige former for praktikophold, at vise interesse og at deltage i debatter om emnet er i sig selv det første problemløsningsskridt. Dette betyder nemlig, at de ansvarlige bør åbne deres øjne, tage stilling og handle. Så, det er det første man kan gøre.

Problemerne er mangfoldige, og ditto perspektiverne. Det handler for nogle om, hvorvidt man selv bidrager til problemet ved at lade sig hyre som praktikant. Dette minder mig lidt om et dadaistisk slogan fra 1980ernes fredsbevægelser i Øst og Vest: ”Stell dir vor es ist Krieg – und keiner geht hin!” (Forestil dig der er krig – og ingen møder op.) Selvom henvisninger til det individuelle og virksomhedens sociale ansvar er relevante og meget i tidens ånd, så er det noget utopisk at forestille sig, at individuelt eller socialt ansvar løser problemerne. Tilmed forekommer mig ansvarliggørelsen af netop praktikanter forkert og endda en anelse kynisk, når det er de studerende, nyuddannede og ledige, der som den svageste part på markedet forventes at handle moralsk / etisk korrekt i en grad, der kan være direkte eksistenstruende. Omvendt er det naturligvis også rigtigt, at systemer kun fungerer med mennesker bagved: praktikanter, studievejledere, sagsbehandlere etc.

I Danmark burde det nemlig og som udgangspunkt være arbejdsmarkedets parter, der aftaler vilkår og regler på arbejdsmarkedet. Jeg blev derfor særlig glad for Per Hjorth’s udmelding p.v.a. af Forbundet Kommunikation og Sprog, der henviser til en klar formuleret holdning og politik til emnet. Og at Michael B.M. refererer, at Journalistforbundet ligeledes arbejder på sagen. Og derfor er den anden ting, man kan og bør gøre, at lægge pres på sin faglige organisation (forudsat, at man er medlem af en sådan). Når det gælder k-området, må de faglige organisationer (minimum ovennævnte + DM + DJØF) lære at arbejde sammen, idet kommunikationsarbejdere er organiserede i forskellige. Måske gælder det alle faglige AC-organisationer - de forhandler jo også overenskomsterne i fællesskab.

En tredje ting, man kan gøre, gælder det kommende folketingsvalg. Selvom mig bekendt ingen af partierne har en formuleret holdning til emnet og alle faktisk bidrager til problemet, så kunne man jo i sine valg tage afsæt i, hvilke partier der typisk anerkender behovet for markedsregulering i Milton Keynes’ tradition. Markedet løser ikke alle problemer. Faktisk skaber markedet nogle gange problemer, der påkalder styrende og regulerende indgreb. Det er i denne forbindelse i øvrigt tankevækkende, at de ellers også på k-forum så højrøstede borgerlige markedsapologeter glimrer med deres fravær i denne debat. Og de har god grund til at holde sig langt væk, idet de ved, at de har en rigtig, rigtig skidt sag med dette emne.

Måske er valghandlingen i det store perspektiv det vigtigste. I nogles indlæg påpeges, at der måske uddannes for mange kandidater til k-branchen. Men tidligere forsøg i andre fag at styre udbud og efterspørgsel via udbudssiden (fx færre studiepladser) har givet dårlige erfaringer, bl.a. kunstig knaphed. Ganske vist kan vi ikke alle sammen leve af kommunikation. Men arbejdsmarkedet er presset i alle brancher. Det afgørende må vist være, hvem der har det bedste bud for, hvad vi i Danmark overhovedet skal leve af i fremtiden?

Konklusion: Der er tre ting, man i hvert fald kan gøre: 1) at rejse emnet i alle relevante sammenhæng og at deltage i debatten, 2) at holde fast i, at ens faglige organisation forholder sig aktivt til emnet og 3) at tage de rette politiske valg.

Debatten er først lige begyndt …

Kære Roy,

Tak for dit interessante indlæg.
Jeg føler et behov for at nuancere din fremlæggelse af praktikplads-landskabet og virksomhedernes rolle heri.

Min største frygt i forhold til din artikel er, at unge mennesker på den baggrund vil generalisere over praktikforløb som noget der kun vil dem det ondt og at de i stedet opnår en urealistisk selvforståelse af hvad de er værd for en virksomhed – specielt set i lyset af at de er uerfarende.

Jeg forstår godt at det på ingen måde er hensigtsmæssigt at unge render og laver kaffe og standardopgaver for nul løn. Men til det vil jeg blot sige; det er det altså heller ikke for virksomheden!
Det kræver tid og arbejde at skulle administrere og lede ansatte, og jeg har endnu ikke stødt på en case der viser at virksomheder med ovenstående praktikmodel drager direkte fordel af at følge den. Jeg tror det handler om at virksomhederne har et ønske om at sikre fremtidens arbejdskraft. De forstår bare ikke at omsætte visionen i praksis.

Derfor ville jeg ønske at debatter som disse i langt højere grad handlede om hvad et godt praktikforløb er for de unge og hvordan virksomhederne så kan tilbyde det og samtidig få gavn af det.

Hos Recommended gør vi et forsøg. Vi tilbyder fire måneders ulønnet praktik i hvad der kunne ligne et selvstændigt reklamebureau. Fem praktikanter indgår i et tværfagligt team med ansvar for egne kunder.
Kunderne er indforstået med at opgaverne løses af praktikanter og at værdiudvekslingen som udgangspunkt derfor ikke er penge, men derimod læring og inspiration. Og derudover sættes individerne på en omfattende mentorordning og modtager relevant undervisning.

Hos os er første hold praktikanter netop udklækket efter fire måneder i huset. For huset har forløbet resulteret i en bunke ny inspiration og en ny kunde. For de unge har det resulteret i job for tre (to hos os, én andetsteds), mens to skal tilbage på skolebænken.

Vi accepterer både unge under uddannelse og ledige, fordi talenter i begge lejre kan drage fordel af vores tilbud. Men vi lægger en enorm mængde tid og resurser i at drive vores forløb, der som nævnt har de unges læring i fokus. Og med en omkostningspost på løn til fem praktikanter så ender det totale omkostningsbeløb på noget der er så økonomisk ubæredygtigt, at alternativet er ikke at have et tilbud til unge talenter, hungrende efter praktisk erfaring.

I vores praktikforløb er der ingen fyringsrunde – kun opadgående læringskurve. Det er de rammer der bør være for en praktikant! Hvis praktikforløb laves for praktikantens skyld, så vurderer jeg at det er uundgåeligt at ikke også virksomheden drager fordel af det. Det er når praktikforløb skabes for virksomhedens skyld, at vi har balladen.

Endnu engang tak for indlægget Roy. Men lad os få det til at handle om hvad gode praktikforløb kan/skal være, så vi ikke stigmatiserer det til én bestemt størrelse.

Nu bliver jeg vist alligevel nødt til at svare endnu engang, selvom jeg naturligvis bliver lidt ked af at se, at det for enkelte bidragsydere tilsyneladende handler mere om at sparke efter manden frem for til bolden. Og selvom det nu overrasker mig en smule, at flere af kritikerne kommer som svampe op ad jorden med helt nye profiler på k-forum: Jamen, velkommen til debatten og k-forum - det er da altid noget, at artiklen har fået jer til at melde jer ind som nye medlemmer på k-forum.

Substans: jeg synes, at det efterhånden burde stå klart, at debatten handler om Danmark, hvilket min artikel i øvrigt også lægger op til. Perlins’ bog om forholdene i USA dannede alene afsæt for denne debat – men giver måske også et fingerpeg om tendensen, hvis ikke man forholder sig aktivt til emnet. Jeg synes også, at debatten dokumenterer, at vi ikke udelukkende taler om praktik for studerende. Her vil jeg understrege, at jeg naturligvis er glad for at læse om positive praktikoplevelser under studiet. Disse ændrer imidlertid ikke ved og de ikke forholder sig til de sociale og samfundsmæssige konsekvenser af bl.a. studiepraktikker. At nogle har råd til ulønnet studiepraktik, betyder ikke at alle har råd til det. At nogle får SU under praktik og oplever et målrettet uddannelsesforløb, ændrer ikke ved at mange studiepraktikker ikke burde kunne modtage akademiske meritter i form af ECTS-point. Når det gælder dagpengemodtagere under praktik- og løntilskudsophold, så handler det om at de er ødelæggende for arbejdsmarkedet, når højtuddannede mennesker udnyttes som praktikanter. Jeg mener, at en række bidrag med konkrete erfaringer har dokumenteret dette.

Omvendt har jeg med stor interesse læst det informative og saglige bidrag fra Christian, der fortæller om hvordan man arbejder målrettet med praktikanter i hans virksomhed. Dette bør bestemt påskønnes, og jeg kan kun udtrykke min største respekt, når det gælder den faglige dimension. At jeg så stadig har problemer med at forstå argumentationen bag den økonomiske dimension – hvorfor er det så svært at forstå, at der ikke findes noget, der hedder gratis arbejdskraft – skyldes måske, at jeg ikke kan se, hvorfor virksomheder ikke som hidtil opretter lønnede trainee- og andre indslusningsstillinger for fremtidens arbejdskraft.

Når alt dette er sagt, så vil jeg understrege, at jeg kun er parat til at deltage i debatter, når de handler om sagen – og ikke om hvordan nogen måtte opleve mine personlige evner til at kunne se eller forstå eller noget tredje.

Roy:

Du har startet en meget relevant og spændende debat, der længe har manglet. Jeg er for så vidt enig i dine betragtninger om, hvordan en systematisk brug af praktikanter (som erstatning for rigtige fuldtidsstillinger) kan skævride arbejdsmarkedet - som jeg også har svaret længere oppe i tråden. Det er vist manges oplevelse, at mange stillinger i visse virksomheder og ikke mindst rundt omkring i kommunerne besættes af færdigtuddannede eller studerende, der ikke får en klink for deres ellers meget hårde arbejde. Stillinger, der normalt ville fungere som reelle, lønnede stillinger. Det burde arbejdsgiverne ideelt set holde sig for gode til.

Problemet med debatoplægget er imidlertid, at der mangler statistik og tal til at underbygge (eller modsvare) dine pointer. Der mangler simpelthen et solidt grundlag for at konkludere, at det her er et problem for samfundet, arbejdsmarkedet og de studerende - hvor mange har f.eks. oplevet at blive lovet fast arbejde uden at få det? Hvor mange har hængt fast i praktikstillinger i staten i flere år? Meget få, er mit gæt!

Det er desuden en myte uden lige, at det almindelige praktikf0rløb handler om at brygge kaffe og hente kopier. Det har jeg ALDRIG hørt om nogen, der er blevet sat til. Derfor skærer det altså lidt i øjnene på en, når man læser folk her i tråden kritisere og groft undervurdere værdien af et sådant ophold. Det er en fordom, der kun bekræftes i ekstremt få tilfælde og slet ikke nok til at konkludere, at praktikpladsers faglige udbytte som hovedregel er lille eller ikke-eksisterende. Jeg er studerende og kender mange, der har været i praktik (inkl. mig selv) - det er snarere, det modsatte, der gør sig gældende.

Om det er meritgivende eller ej, eller med eller uden løn - det gør altså hverken udbyttet af opholdet værre eller bedre.

Spændende, spændende debat. Der er en der efterlyser eksempler - jeg fik tilbudt et job som skribent i efteråret men trukket tilbage før vi underskrev kontrakten, da en jobkonsulent tilbød virksomheden en nyuddannet under 30 år... gratis:-) "Fantastisk" arbejdsmarked vi har pt. - de eneste der rigtig tjener på det er ... anden aktører. Tak for artiklen Roy! Det er bekymrende for dansk økonomi på sigt, at der findes dette gratis arbejdsmarked.