Praktikant: Er arbejdet lønnen i sig selv?

Ved hver semesterstart leverer universiteterne flere hundrede studerende til danske virksomheder og kommunikationsbureauer. Praktikanterne får som hovedregel et fint fagligt udbytte, men en række virksomheder tjener på praktikanternes arbejde i praktikforløbet. For løn skal de studerende lede længe efter på dette grå marked, hvor hovedreglen er, at praktikanterne spises af med gratis frokostordning, skitur eller massage.    

Magasin K har valgt at se nærmere på PR-bureauernes brug af praktikanter. Langt den største gruppe kommer fra RUC, hvor knap 1.000 unge læser kommunikation. Hvert semester vælger ca. 50 studerende at tage et praktikophold i en virksomhed. PR-bureauerne er den største aftager af praktikanter inden for kommunikation, men hovedparten betaler ikke for den arbejdskraft, som praktikanterne udgør. Blandt 16 adspurgte bureauer giver de 10 slet ingen løn, mens de øvrige seks giver en løn på 3.500 til 5.000 kr. om måneden. Lønnen er typisk et supplement til SU, som den studerende kan beholde, selv om praktikopholdet ikke er meritgivende. Hvis den studerende i øvrigt ikke har indtægter, vil 5.000 kr. om måneden normalt betyde, at den studerende ikke skal betale SU tilbage.

Mange forklaringer på den manglende løn
”Vi lønner af princip ikke, fordi der vil være risiko for, at den studerende I så fald misbruges til forefaldende arbejde. Når den studerende ikke får løn, kan han eller hun bedre stille krav om noget andet – altså læring,” siger projektchef hos RelationsPeople, Kristoffer Kej. Med forefaldende arbejde mener han arbejde, som ansatte studentermedhjælpere udfører. Det kan være pakning og udsendelse af produkt-PR til journalister og forskellige rapporteringsopgaver.

Næstformanden i Brancheforeningen af public relations virksomheder, BPRV, Asbjørn Haugstrup, som til daglig er partner i Rostra Kommunikation, er overrasket over, at så mange slet ikke aflønner praktikanter: ”Jeg troede ærlig talt, at 5.000 kr. – som vi giver – var normen i branchen.”
 
”Hvad mener du som BPRV-næstformand om ulønnede praktikophold? Her yder staten jo indirekte støtte til bureauerne i form af SU, og samtidig tjener bureauerne omkring 500 kr. i timen på praktikantens arbejde?”

”Det vil jeg ikke blande mig i. Hvert enkelt bureau må afgøre det med sig selv. Men hvis man vælger ikke at aflønne, skal man være uhyre forpligtet på, at der er tale om en uddannelsesstilling, hvor det er moralsk udelukket at sætte praktikanterne til stikirendarbejde,” siger Haugstrup, men kritiserer alligevel indirekte, at hovedparten af hans medlemmer ikke aflønner:

”Der er forskel på bureauerne. Nogle af mine medlemmer har så fint et varemærke, at de åbenbart kan slippe af sted med ingenting at give.”
 
Danmarks største PR-bureau Mannov GCI beskæftiger 50 ansatte, heraf er knap 10 studentermedhjælpere med løn, og der er altid én kommunikationspraktikant uden løn. Direktør og partner Reinholdt Schultz begrunder den manglende løn med en høj indlæringskurve:
 
”Vi opfatter det som et samfundsansvar at tage praktikanter, hvis indlæring skal være højere end på universitetet. Praktikken er en udveksling af erfaringer. Vi hjælper hinanden.”

”Og I får billig arbejdskraft?” ”Nej, vi registrerer ikke praktikanternes arbejdstid, og vi fakturerer ikke kunden, når praktikanten er med på projekter. Hvis praktikanten har studiejob, som må neddrosles, når han eller hun kommer til os, vil vi endda kompensere for den manglende indtjening. Vores praktikanter er derfor ikke lønslaver, og hvis vi har arbejde til flere, end vi er ansatte, så køber vi arbejdskraften.”

Hos Danmarks næststørste bureau, Holm Kommunikation, er der ikke megen forståelse for ulønnede praktikantstillinger:

”Det er for det første fedtet ikke at give løn. For det andet er det mere reelt, at man som praktikant får betaling, når man udfører et stykke arbejde. Det giver også arbejdsgiveren et bedre spillerum til at forklare praktikanterne, hvis de udfører noget, der ikke er godt. Vi skal vænne dem til verden!”, siger administrerende direktør Morten Holm, Holm Kommunikation, som ikke p.t. har praktikanter.
 
Også hos Bysted får praktikanterne løn på 5.000 kr. om måneden. Bysted har 55 ansatte. Kommunikationsrådgiver Morten Gade er ikke i tvivl om, at praktikanter skal have løn, fordi de udfører et reelt arbejde. Han ved, at sådan er det ikke alle steder:    

”Det er en kendt sag, at nogle bureauer næsten har flere praktikanter end medarbejdere, og det finder vi ikke er særlig smart, hverken for virksomheden, praktikanten eller kunderne.”

Hvad siger formanden for brancheforeningen? BPRV-formand Jens F. Kofoed, administrerende direktør i Hill & Knowlton, kalder det stærkt problematisk, hvis virksomheder satser på gratis arbejdskraft:

”Det er for sølle og kortsigtet at spekulere i billig eller gratis arbejdskraft. Jeg anser det for at være et stort problem, at vi har dette grå marked, og ser gerne nogle spilleregler og mere anstændighed.”

”Men du aflønner jo ikke selv jeres praktikanter?”

”Nej, men vi lærer dem til gengæld en masse. De får en chance for at komme i berøring med den virkelige verden. Det er et særdeles åbent bytteforhold og relativt ufarligt for os begge. Hvis det ikke går, er det ikke nogen katastrofe. Men når det går godt, har vi måske kontakt med en kommende kollega. Vi har netop fastansat to tidligere praktikanter og har altid mindst 80 procent fastansatte medarbejdere.” ”Ville du ansætte praktikanter, hvis de for eksempel skulle have 5.000 kr. i løn om måneden?” ”Nej. Dertil er vi for pressede. Det er der ikke plads til i vores verden. Men det vil være ærgerligt for begge parter, hvis det kommer dertil.”

”Fakturerer I kunderne for praktikanternes arbejde?”

”Ja, men ikke altid. En del af opgaverne er ikke fakturerbare, for eksempel medvirken ved udarbejdelse    af vores personalehåndbog.”

Denne artikel er taget fra Dansk Journalistforbunds kommunikationsmagasin "Magasin K"